Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


3 kommentarer

Ny vegansk café i Aarhus


I fredags slog Mikuna, Aarhus’ første 100 % veganske café, dørene op. Bag initiativet står kvinderne Mette, Line og Sigrid, og jeg var én af de første mange heldige der fik lov til at smage, hvad de tre kvinder havde at diske op med på dagen.

Det er flere måneder siden jeg hørte de første spæde rygter om den veganske café, i Facebookgruppen Det veganske Aarhus, og siden har der været mange spekulationer om, hvem der stod bag, og hvad for noget mad caféen ville komme til at sælge. “Sandwiches”, var der flere der havde hørt, og det lød da lovende. Aarhus er heldigvis rigtig godt med hvad angår veganske madmuligheder, men caféen skulle vise sig at kunne tilbyde meget mere end “bare” sandwiches.

Udover caféen er 100 % dyre-venlig har den også fokus på bæredygtighed, og både servietter og take-away emballage er af mærket Biobab, som jeg genkender. Men det er ikke her du tager hen for at spise dig mæt i økologiske salater og grønne powersmoothies. Mikuna er med på mærkerne hvad angår de mange fantastiske veganske produkter der findes, og både maden og indretningen i caféen er ung, frisk og skæv på en “hip café i Berlin” agtig måde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Aarhus er klar til den første café af denne art, og at byen er foregangsby for resten af landet gør mig glad og stolt. Herunder ses Mikunas menukort, samt flere billeder af caféen og dens herligheder. (Tak til Thomas fra Kærlighed & Kikærter for hyggeligt selskab og lån af billeder fra dagen)

Mikunas menukort

Burger’n

10175083_308064689345734_6704694270914607934_n

Vegansk smørrebrød

1604423_308064959345707_9117065230368651022_n

Vegansk chokoladekage med moccacreme

1237513_308064842679052_4982005854549706591_n

Caféen set fra ét af bordene

10014676_308064822679054_2485677740853510973_n

Hvis Albert havde været i live i dag, havde han nok været veganer

10168075_308064792679057_7666124527336454623_n

Vegansk inspiration på én af væggene

1510611_308064729345730_5431015612188552529_n

Frederiks Alle nr. 96 – caféen set ude fra gaden

10177225_308064759345727_3399118177141916613_n

En glad, stolt og meget mæt aarhusianer siger tak for mad og den nye lækre café


2 kommentarer

Inspiration til en vegansk fødselsdag


I lørdags fyldte jeg 31 år, og det blev fejret med besøg af min skønne familie, og selvfølgelig en masse veganske lækkerier. Jeg havde lyst til at lave menuen lidt utraditionel, med fokus på farver og sundhed. Jeg var imidlertid meget i tvivl om, hvad jeg skulle vælge at lave, men jeg fik en masse hjælp og idéer i den store veganske madgruppe på Facebook. Så tak for det!

Jeg endte med at servere:

  • Rød peberfrugt fyldt med hummus (til dip)
  • Rød peberfrugt fyldt med ærtespread (til dip)
  • Gulerodsstave
  • Agurkestænger
  • Rød peberfrugt i skiver
  • Melonpindsvin og melonstykker
  • Mosebøllebær
  • Tørrede bananer
  • Hindbærhapsere

Til aftensmad fik vi:

  • Glutenfri (ris)pasta
  • Raw pasta (bolsjebede og butternutsquash)
  • Blandet salat
  • Falafler (italiensk krydrede)
  • Tomatsauce
  • Ovnstegte champignon
  • Parmavegan
  • Små tomater
  • Oliven

Det var virkelig dejligt at kunne gufle løs af alt det friske og sprøde, sammen med de fedtfattige men super lækre dips. Det mættede på den helt perfekte måde, gav en god og glad energi, men samlede stadig appetit til en tidlig aftensmad.

Jeg var meget overrasket over hvor nemt det var at lave melonpindsvinet. Jeg havde fundet et billede af den på nettet sidste år, og gemt det fordi jeg overvejede at lave det til min søns fødselsdag. Men da jeg faldt over billedet igen, fik jeg vildt meget lyst til at lave den til min egen fødselsdag. Det var virkelig hyggeligt at lave den, og gæsterne syntes den var rigtig sød og sjov.

Her er det originale billede. Fødder, snude og øjne er bare sat på med pinde knækket over en enkelt gang.

…og dejlig chokolade med kager til!

Er du imidlertid mere til den traditionelle boller og lagkage med flødeskum, kan du sagtens lave det vegansk, helt uden problemer! Måske vil du kombinere noget af det sunde ovenfor med noget lidt mere syndigt? Det er lige præcis det der er så fantastisk ved vegansk mad. Du kan spise lige så sundt eller usundt som du har lyst til, og spise så traditionelt eller utraditionelt som det passer dig, men det vil stadig være mad med medfølelse. Her er et par forslag til nogle velkendte fødselsdagslækkerier fra andre veganske madblog. Tryk på billedet for at gå til opskriften.

Gulerodsboller fra Grøn, Sund & Lækker ♡

Fødselsdagsboller fra Hverdagsmirakler ♡

 

Chokoladekage fra Mia Sommers madblog ♡

 

Lagkage med marzipan og chokoladeglasur – fra Mia Sommers madblog ♡

 

Kiksekage med kærlighed – fra Kærlighed & Kikærter ♡

 

Kanelstang fra Mia Sommers madblog ♡

 

Verdens bedste brownies fra Kærlighed & Kikærter ♡

 

Kransekage fra Kærlighed & Kikærter ♡

 

Pizzasnegle fra Mia Sommers madblog ♡

 

Pølsehorn fra Grøn, Sund & Lækker ♡

 


7 kommentarer

En mors ret


»Nå dér står den. Smørreosten ungerne kan lide. Videre til næste hylde. Uh? Der er tilbud på den økologiske skæreost fra Thise. Svupti! Videre til mælken. Er 4 liter mon nok? Mælk er godt og sundt for knoglerne. Det siger de. Det siger de alle sammen. Den yngste skal også snart begynde at have komælk, siger sundhedsplejersken. Hmm, men jeg ammer ham jo stadig? Den er nok ikke nær så god, min mælk. Ja, det giver mening. Der er sikkert meget mere calcium i komælk, og en helt masse andre ting som ”de” sørger for er til stede i mælken. Men det er nu alligevel lidt underligt, nu når jeg HAR mælk selv at give ham, og jeg kan faktisk rigtig godt lide at amme. De er alle sammen stoppet i min mødregruppe for længst, og de spørger mig, om jeg ikke bare glæder mig til også snart at være ”ovre med det pjat”. Jeg griner og joker med at 7 er mit yndlingstal, så jeg bliver nok nødt til at fortsætte til han er 7 måneder. Men det gør jeg ikke. Glæder mig til det er ovre altså. Jeg elsker den nærhed vi har når jeg ammer ham. Hans små fingre der nulrer ved min trøje. Hans lyde. Hans fjerne blik. Åh, smør og yoghurt mangler vi også… Det er vores tid sammen, og jeg bliver tvunget til at stoppe op og slappe af, og SE ham. Se det lille unikke væsen han er. Og jeg nyder følelsen af, at det er mig der giver ham den nærhed, tryghed og varme mælk han bliver så fjern i blikket af. Ja, det kan da godt være hårdt at amme ham ind imellem. Især når jeg selv er sulten eller tørstig og bare sidder dér. Så kan jeg godt føle det som om jeg bare er en malkemaskine. Nå ja. Emma spurgte vist om jeg ville købe ostehapsere med hjem til madpakken. Jeg har brug for meget mad og hvile når jeg ammer, og jeg har også haft svære brystbetændelser flere gange med dem alle tre. Avs for den! Det ønsker jeg ikke for nogen at opleve. Hov, var det nu jordbær eller solbæryoghurt Lucas bedst kunne lide? Men jeg har ikke lyst til at stoppe endnu, han er jo stadig så lille. Måske er jeg også lidt bange ved tanken om at give slip på ham? Han fik jo en noget hård start på livet, og jeg fik ikke mulighed for at holde ham lige med det samme. Det sidder stadig i mig. Det er nok også derfor jeg er så ligeglad med at amme ham offentligt, selvom jeg kan mærke nogle af de blikke jeg får, og min veninde der fødte en lille pige den samme måned som jeg, blev vist væk fra en café i går. Fordi hun ammede! Gid jeg havde været der! Han skulle bare lige have forsøgt på det samme overfor mig. INGEN skal forhindre mig i at give min søn det han har brug for. Jeg skal til sådan en “sit-down” demonstration i morgen, for retten til at amme. Vi kvinder må stå sammen, og ikke lade os tyrannisere og undertrykke. For børnenes skyld. Hov, tilbage til mejeriafdelingen igen. Vi mangler også fløde til kaffen senere.«

Lige nu, i Danmark, nægtes ca. 583.000 mødre  at give deres børn den omsorg, nærhed og modermælk de har brug for. Deres børn tages fra dem ca. et døgn efter (hvis de er økologiske), eller direkte efter de er blevet født. Over 100.000 af drengebørnene dør af sygdomme og komplikationer og ca. 20.000 af drengebørnene slås ihjel direkte efter fødslen. Det kan ikke betale sig at holde dem i live. De drengebørn der ikke slås ihjel bliver sendt til Holland, hvor de får en kost næsten udelukkende bestående af en jernfattig modermælkserstatning. Dette gør dem anæmiske, og gør deres muskler blege inden de bliver dræbt. Også pigebørnene fedes op og bliver dræbt, men mange af dem, ca. 583.000 af dem, bliver først selv mødre. Igen, igen og igen. Ingen af dem får lov til at beholde deres børn. De må ikke amme dem, for der er nogle andre der skal have deres modermælk. Mange af dem behandles for brystbetændelse. De kunne have været blevet 20-25 år gamle, men de slås ihjel når de er blot 3-4 år gamle. Så kan deres kroppe ikke længere ”levere varen”.

Spørg dig selv. Er det en menneskeret at få børn og se dem vokse op? Er det en menneskeret at amme? Eller, er det en mors ret? Lav forbindelsen. Træf veganske valg, og spis mad med medfølelse

 


En kommentar

Marts med Medfølelse – 2014!


Har du lyst til at udfordre dig selv, og vil du samtidig have inspiration til bæredygtig, sund og dyrevenlig mad? Måske husker du sidste års store succesfulde initiativ fra Mad med Medfølelse? Over 600 mennesker sagde ja til at lade sig inspirere, da vi inviterede dem til at smage på et univers af lækker plantemad, i hele marts måned. Vi kaldte selvfølgelig initiativet for Marts med Medfølelse, og i år gør vi det igen. Endnu større, endnu bedre!

Hvorfor deltage?
At spise vegansk i en måned giver dig en enestående mulighed for at lære mere om plantebaseret kost og udforske den grønne madkultur. Samtidig har du mulighed for at trække på erfaringer fra garvede plantespisere og modtage masser af råd, inspiration, støtte og opbakning undervejs. Ved at spise vegansk i en måned vil du på egen krop mærke alle de gavnlige effekter af den vitaminrige plantemad, og hvem ved – måske lærer du noget nyt om dig selv og dine spisevaner undervejs? Forhåbentlig får du også en masse nye veganske livretter.

Hvordan deltager du?
Det hele foregår via vores Facebookside, hvor du hver eneste dag i marts vil finde spændende opslag og opskrifter, madplaner og motivation. Du har også mulighed for at skrive dig op til vores nyhedsbrev, hvor vi vil sende madplaner og inspiration direkte til din indbakke. På vores splinternye hjemmeside, som er lige på trapperne, vil du også kunne finde madplaner og mentorer, information om vegansk kost og livsstil samt information om foreningen og vores grønne arbejde, herunder initiativet i marts.

Nedtællingen ER begyndt. Det bliver stort og vi glæder os til at inspirere dig, dine venner og din familie gennem hele marts måned!

~ Månebarnet & Mad med Medfølelse


9 kommentarer

Hallo? Der er altså noget der gør ondt!


Jeg har sådan en dag hvor det virker som om, at mine følelser spænder ben for mig i mit ønske om at spise sundt, rent og livgivende. Jeg har følt mig draget af fedt og protein, som jeg altid bliver når jeg ikke er helt på toppen. Men nu, lige nu, vil jeg huske mig selv på, at det ikke er mine følelser der spænder ben for mig. Det gør mine handlinger derimod.

Når jeg har ondt i hovedet, drikker jeg ekstra meget vand og tager den med ro. Når jeg er energiforladt laver jeg mig en opkvikkende smoothie eller (forsørger at) få noget hvile på sofaen. Når jeg skærer mig i fingeren tager jeg et plaster på for at stoppe blødningen. Jeg lader derefter såret få luft og forsøger ikke at støde til det så det kan hele i fred. Har jeg ondt i ryggen løfter jeg mindre, strækker mere ud, og beder om hjælp til at få løsnet ømme muskler. Kort sagt, jeg er opmærksom på hvad min krop fortæller mig, og hvad der skal til for at den fungerer optimalt.

Mine følelser fortæller mig også når noget gør ondt, og jeg skal kigge på og det og drage omsorg for det. Men nogle gange bedøver jeg mig med sløvende mad, i håbet om at jeg så ikke behøver lytte, agere, forholde mig til eller forstå hvad det er. Det er en gammel mekanisme som jeg har tillært mig meget tidligt i mit liv, hvor den forekom mig at være nødvendig for min sjælelige overlevelse. Men det er den bestemt ikke længere. Jeg har mennesker i mit liv, som jeg altid kan række ud til. Jeg har øvet mig i mange år, og jeg har både evnen og modet til at gøre det, også her på min blog foran alle jer.

I dag føler jeg mig lille, usikker og ked af det. Og jeg ved ikke hvorfor. Men jeg lytter nu og jeg vælger at spise kærlig mad, der vil elske mig tilbage