Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


Skriv en kommentar

Kærligt kød


Jeg er gennem årene ind imellem blevet spurgt om, hvorfor dog i alverden veganere har lyst til at spise mad der ligner dén mad, som de etisk tager afstand til? 

Det er et godt spørgsmål, men mange veganere ønsker faktisk ikke at spise “mad der ligner”. De bryder sig ikke om at tænke på, at dyr udnyttes og slås ihjel til mad mens de sidder og spiser, og særligt velligende veganske pølser, frikadeller og bøffer minder dem om dette. Disse veganere spiser jo selvfølgelig bare (udelukkende) simpel plantemad. Du behøver ikke spise andet end den smukke, simple og nærende plantemad, for at være veganer, men der er også uendelige muligheder for at spise som du plejer, med en vegetabilsk makeover. (Colleen Patrick-Goudreau: Forarbejdede veganske fødevarer er onde – eller er de?)

Svaret på spørgsmålet er nemlig, at de fleste veganere ikke stopper med at spise dyr fordi de ikke kan lide smagen og konsistensen af dyrekød, men fordi de aktivt tager afstand til betragtningen af dyr som mad, til udnyttelsen af dem og ikke mener, at dyr behøver dø så de kan spise. At et måltid ikke er mere værd end et dyrs liv.

Dette er også mit svar til dig, hvis du spørger mig. Men hvad end det er sojapølser eller savoykål (eller begge dele) man er til, er der dyreetisk ikke én af måderne at spise på der er bedre end den anden. Og, det er ikke interessant at spørge, hvorfor spise mad der ligner retter der indeholder dyr, men derimod, hvorfor spise retter der gør, når der er SÅ mange spændende og velsmagende muligheder for at nyde den samme, velkendte mad – i dyrevenlige udgaver.

Kan du f.eks spotte, hvilken burger herunder der er vegansk, og hvilken der er animalsk?

Svært at gætte? Ha ha. De er selvfølgelig alle tre veganske, og de er i øvrigt alle fra den prisvindende og 100 % veganske café Mikuna i Aarhus.

Dette er mit tredje indlæg som illustrerer, hvordan alt animalsk kan laves vegetabilsk (se også mine guides Det er ægge så svært, og Mælk med Medfølelse), og denne guide er rigtig vigtig. For, ingen jeg kender der spiser dyr ønsker at være medvirkende til dyremishandling. Ingen jeg kender vil sige “neej, ellers tak” til mere medfølelse for dyr, eller ønsker andet end det aller bedste for dem. Selvfølgelig ikke! Dette er derfor en stor og saftig guide til den store dyreven, der gerne vil gøre dét der er aller bedst for dyrene, som selvklart er ikke at spise dem. Dette er guiden til alle der elsker kød men elsker dyrene endnu mere, og nu frygter det bliver mere end kedeligt at spise plantemad. Det gør det ikke! Jeg giver jer masser af opskrifter fra min egen og andre danske veganerblogs, og jeg deler fifs, tips og idéer til, hvordan du kan spise lækker og dyrevenligt KØD.

Øh, kød? Ja, plantekød selvfølgelig. Kød refererer ikke kun til “dyrs muskelvæv brugt som madvare”, men også “den (bløde) spiselige del af visse frugter og grøntsager.” (Kilde: Den danske ordbog) Tænk frugtkød? Tænk kødet fra en ung kokosnød? Tomatkød? Kødfyldt? Tænk, kød i nye, kærlige, spisevane baner!

1) FiskeFRIretter

»Nu, omsider, kan jeg se på jer med fred. Jeg spiser jer ikke længere.« (Franz Kafka til fisk i et akvarium i Berlin.)

Fredsfisk
Kafkas Kærlighed (Lad sildene svømme – oliefri)
MakrelFRIsalat

Retterne her er henholdsvis og ganske simpelt lavet af pastinak, aubergine og – en eksotisk frugt!

Bonusinfo: Med mit hyppige brug af ordet FRI i forbindelse med mine opskrifter hentyder jeg ikke til, hvad retterne er fri for, men at dyrene er i live og er frie, når vi vælger ikke at spise dem.

Vegetabilsk kaviar

SÅ smukt kan det gøres. Vegansk mesterværk (med medfølelse) fra PlantePusherne – glutenfrie blinis med CaviArt som er vegetabilsk kaviar.

(Smørrebrød med CaviArt -fra Café Mikuna i Aarhus)

2) Spis min gris

Da jeg var barn hørte jeg ofte voksne omkring mig sige: “Spis min gris, i morgen skal du slagtes”, når de ville have mig til at spise lidt mere. Jeg syntes det lød lidt finurligt, og jeg kunne godt lide at blive kaldt en gris, som var dyr jeg elskede, også allerede dengang. Men jeg forstod ikke ordene bag talemåden, som er ret morbid og empati-forladt, og jeg fører dem nu selvfølgelig ikke videre til min egen søn, men lærer ham i stedet min egen, ligeså finurlige men retfærdigheds- og friheds-krævende talemåde.

“Spis min gris – i morgen skal du befries!”

Her følger opskrifter på grise-venlige retter ♡

Smæskesteg
Smæskesvær
Himmelsk nøddesteg
Pulled jackfruit
Shiitake-bacon
Boller i karry
Pizza #jatak
Seitan – hjemmelavet hvedekød
Chop suey seitan
Svensk pølseret

Frikadeller
Labre linselunser
Frækkedeller
Frikadeller med persille

Er du vild med de dér store, panerede frikadeller? Thomas fra bloggen Kærlighed & Kikærter leverer på opskriften på kabonader her. Eller, som han kalder dem – kabånajer!


I Aarhus kan du købe veganske hottere ved Børnenes Kontor på Banegårdspladsen samt på Trøjborg i Tordensskjoldsgade. I København sælger DØP (Den Økologiske Pølsemand) veganske hottere ved Rundetårn og ved Helligåndskirken.

3) HønseFRIretter

Opskrifter på kyllinge-kærlige retter ♡

HønseFRIsalat
Tarteletter
Veganske hotvings

4) Bortfløjet and

Mock duck
Fløjet and
SeitAND

5) MuhFRI retter

Klassisk vegansk lasagne
Spaghetti veganese
Uimodståelige vegansk lasagne
Chili Con Kærlighed
Morsbrød (indbagt vegansk farsbrød)
Græsk morsbrød
Veganske hakkedrenge
Kødfrieboller i tomatsauce
Kødfrisovs (uden soja)

Annama er et svensk 100 % vegansk produkt, og nyt på markedet i Danmark. Herunder ser du deres färs som kan købes på frost i Kvickly, Irma, SuperBrugsen og SuperBest (bed dem evt. bestille det hjem, hvis du oplever de ikke har det), og det kan bruges præcis som du ville bruge hakket oksekød i retter såsom lasagne, kødsauce osv.

Tak til følgende veganske med-madbloggere for de mange inspirerende opskrifter.

Que Sera Veganista
Kærlighed & Kikærter
Grøn samvittighed
Grøn, Sund & Lækker
PlantePusherne
Veganer.nu
Englerod


Skriv en kommentar

Vegansk is-fest i Aarhus (2015)


MISTO har gjort det før, og nu gør de det igen! Åbner dørene for en hel dag, hvor deres VEGANSKE is er i centrum.

Både Månebarnet og Mad med Medfølelse har gennem årene været i tæt kontakt med MISTO, om udviklingen af veganske varianter, og sådan så det ud, da den Aarhusianske perle af en italiensk café i 2013 sagde ja til at lave et lignende arrangement, med hele TI veganske isvarianter.

I år kunne vi tænke os at se mindst ligeså mange veganske varianter, og rygtet lyder, at hvis vi bliver nok vegansk is-glade mennesker på dagen, vil ALLE varianter være veganske.

meld dig til i begivenheden her, inviter dine venner og din familie, mød op og GLÆD dig til en dag med (u)passende mængder af is med medfølelse!

Veganske is er for alle der af alle mulige årsager gerne vil undgå at indtage komælk, og de er for alle der bare elsker rigtig god is. MISTO kan lave is sødet med stevia, de har veganske og glutenfri vafler (NB: spørg efter dem på dagen), og der er ingen grænser for, hvad de kan lave med lidt plantemælk og masser af madmagi.

Ses vi? ッ 

Kølige og kærlige hilsener
Månebarnet og Mad med Medfølelse


5 kommentarer

Mælk med medfølelse


»Nå, dér står den. Smøreosten ungerne kan lide. Videre til næste hylde. Uh? Der er tilbud på den økologiske skæreost fra Thise. Svupti! Videre til mælken. Er 4 liter mon nok? Mælk er godt og sundt for knoglerne. Det siger de. Det siger de alle sammen.« (Læs mere: En mors ret)

Man skulle ikke have troet det for bare få år tilbage, men det er blevet ret almindeligt at vælge komælk fra i Danmark. Rigtig mange hopper nemlig ikke længere på industriens årelange og dyrt betalte kampagner, med påstande om mælks sureværne sundhed og absolutte nødvendighed. Med sundhedssystemets opbakning i ryggen. Andre tåler slet ikke komælk, eller oplever ubehag og symptomer i forbindelse med indtagelse af det. Flere og flere vælger også komælksprodukter fra, fordi det langsomt men sikkert dæmrer for dem, at komælk er til kalve, ikke til mennesker i alderen 1 – 101 år.

En veganer udtaler sig til Økologisk Landsforenings medlemsblad.

Jeg selv har fravalgt at drikke komælk og spise komælksprodukter af sidstnævnte årsag. Og hvis du også tænker over, hvor mælken du drikker kommer fra, eller, hvem den kommer fra. Hvis du bevidst køber økologisk mælk, ost og yoghurt af hensyn til dyrevelfærd, men er i tvivl om det nu også er godt nok. Hvis du er lakto-vegetar, men mangler mere viden omkring, hvordan du kan spise vegansk. Så er dette lige guiden til dig!

Det mest dyrevenlige valg du kan træffe ift. til komælk og komælkprodukter på din indkøbstur, er nemlig ved slet ikke at købe dem. Og det er rigtig nemt at finde vegetabilske mælkeprodukter til din madlavning, som giver præcis det samme lækre resultat du er vant til. Her på min blog finder du selvfølgelig rigtig mange opskrifter uden komælk. Men dette er min ultimative guide til ko- og kalve-venlig madlavning, med information om produkter eller gør-det-selv (Do It Yourself = DIY) vedledninger, uddybende forklaringer, og ikke mindst en masse links til både mine egne opskrifter, og opskrifter fra andre danske veganerblogs (og en enkelt norsk, fordi den er fantastisk!)

Jeg har skrevet denne guide som en forlængelse af succesen “Det er ægge så svært” – min store guide til hønsevenlig madlavning. Dette er mælk med medfølelse, det er nemt og lækkert, og der findes alternativer til alle retter med komælksprodukter, som jeg nu vil vise dig.

1) Mælk

I Danmark må man ikke kalde plantemælk for plantemælk. Ordet mælk har mælkeindustrien nemlig patent på (undtagelsesvis kokosmælk), så de danske producenter af plantemælk kan kalde deres mælk for risdrik og sojadrik, ellers bliver de sagsøgt af komælksgiganterne. Men her på min blog sælger jeg ikke noget, og jeg får ikke penge for at udtale mig, så jeg kalder det hvad det er, nemlig mælk.

Efterspørgslen på plantemælk vokser, og du kan nu både få sojamælk, rismælk, havremælk, mandelmælk, som findes i stort set alle dagligvarebutikker landet over. Og endnu flere varianter i helsekostbutikkerne. Plantemælk kan bruges i alle sammenhænge, hvor du normalt ville have brugt komælk.

Sluk tørsten i vand Jeg vil ikke anbefale at skifte komælk ud med plantemælk, i det store omfang mælkeproducenterne anbefaler at drikke komælk. Drik vand! Det er dyrere og mere ressourcekrævende at slukke tørsten i plantemælk fremfor vand, (dog ikke tilnærmelsesvis så ressourcekrævende som at drikke komælk) og ernæringmæssigt er det ikke dér du skal søge at hente de gode vitaminer, mineraler og fedtstoffer. Den får du fra plantemad.

Når jeg siger plantemælk er sundere end komælk refererer jeg ikke til det den indeholder, men det den ikke indeholder. Komælk er sundt, for kalve ♡

DIY plantemælk Lav din egen plantemælk. Det er nemt og billigt. Johanne fra Englerod viser dig her, hvordan du laver hjemmelavet havremælk og mandelmælk.

Følgende er eksempler på retter der anvender plantemælk:

Koldskål
Kondenseret mælk
Vegansk baileys

Klassisk vegansk lasagne
Vafler med squash og tomat
Det ultimative nachosbjerg

2) Smør

De fleste kender umiddelbart kun til smør lavet på komælk, men måske har du allerede hørt om jordnøddesmør (peanutbutter), eller har set ingrediensen “kakaosmør” i din chokolade? Begge dele er 100 % vegetabilske, for smør kan også laves med vegetabilsk fedt, og plantesmør er, sjovt nok, lavet af planter.

Plantesmør anvendes i alle retter og sammenhænge, hvor du normalt ville anvende animalsk smør, og det fungerer perfekt som brug i en lækker hvidløgssmør, i småkager, andet bagværk eller let smeltet på lune, friskbagte boller. I Danmark kaldes smør baseret på vegetabilsk fedt for “plantemargarine”. Men til trods for det tilsyneladende åbenlyse ved navnet, indeholder de desværre ofte mælkeprodukter, som du skal være opmærksom på din kalve-kærlige indkøbstur. Jeg har skrevet en separat  guide til plantesmør, som du kan nærstudere, så du kan finde dine favorit plante-produkter.

DIY plantesmør Du kan også lave dine egen plantesmør, her smukt illustreret af Nina fra PlantePusherne. Det er ikke svært, og du ved præcis hvad der er i, for den består af bare fem flade ingredienser.

Følgende er eksempler på retter der anvender plantesmør:

Kiksekage med kærlighed
Kanelsnegle
Vaniljespecier
Chokoladefudge med peanuts

3) Ost (jeg vil ha’ ost, jeg må ha’ ost!)

Mange vegetarer fortæller, at ost er det eneste der afholder dem fra at spise vegansk, og at det er nemmere for dem at slippe den røde bøf (nej, jeg mener ikke sådan en GOD, rød bøf) end osten. Men, hvorfor er det egentligt så forbasket svært for så mange mennesker at undvære ost? Læs det overraskende svar og find ud af, hvad du ikke vidste om ost.

Et liv uden ost? Det kan godt tage et stykke tid at vænne sig til ikke at spise ost af komælk. For nogle tager det et par måneder, for andre sker det hurtigere. Men når man beslutter sig for at blive veganer, betyder det ikke, at man ikke længere kan spise og nyde ost. Det kan man sagtens! De er bare lavet på planter. De gode veganske oste kan købes online (se min oversigt over online veganske webshops), men de er også lige så stille begyndt at kunne købes på det danske marked, efterhånden som efterspørgsel på dem stiger. De nye Meny butikker (tidligere SuperBest og Spar) er f.eks lige nu på banen med veganske oste fra Astrid Och Aporna.

I særdeleshed kan følgende mærker anbefales:

Vegusto Kan købes online på VeganBasics, Veganz og Alles-Vegetarisch. Wilmersburger Kan købes hos VIK i København, hos Naturkost i Odense, online på Alles-Vegetarisch, VeganBasics, Veganz og på Veganlife, nu også købes i en økologisk variant. Daiya Kan købes online på Alles-Vegetarisch og på Veganz. VeGourmet Kan købes i varianten Jeezo Bianco samt Jeezo Santi hos Veganlife. Astrid Och Aporna  Kan købes hos Astrid Och Aporna, Malmö, hos Astrid Och Aporna, København samt i Superbrugsen Nørrebrogade, Kbh og i Meny butikkerne. I Aarhus kan du få den hos Ana Frugt & Grønt på Trøjborg, Vores Supermarked på Skanderborgvej, og så kan du købe den online hos Veganlife.

Du kan også, med ret få midler og nemme trin, selv lave lækre, veganske oste:

Vegansk ostesauce
Vegansk ÅHst
Parmevegan
Vegansk smøreost
Vegansk feta
Parmesund
Vegansk smelteost
Cremet smørespread med bønner og cashewnødder
Hyggeost
Solhvervsost
Mandel-ost med jalapeños
Den sunde ostefrisauce
Smeltet ÅHst
Cashewcreme – vegansk ostesauce
Mandelsmøreost med hvidløg

4) Yoghurt

Ligesom med plantemælk og plantefløde, er yoghurt lavet på planter (soja) blevet en fast del af sortimentet i de fleste danske dagligvarebutikker. De fås både som neutral yoghurt (god til dip og dressinger) og i sød udgave med mange forskellige smagsvarianer.

DIY sojayoghurt Thomas fra Kærlighed & Kikærter forklarer her, hvordan du nemt og billigt kan lave hjemmelavet sojayoghurt.

Følgende er eksempler på retter der anvender sojayoghurt:

Yoghurtdressing med hvidløg og urter
Dip af sojayoghurt
♡ Agurketzatziki med dild

DIY – græsk yoghurt Hvis du ønsker en tykkere, mere cremet yoghurt, kan du dræne den neutrale sojayoghurt natten over i et kaffefilter. Det kræver ikke mange minutters forberedelsestid, blot noget ventetid. Jo længere du dræner yoghurten, dets fastere bliver den.

Græsk

5) Creme Fraiche

Creme fraiche kan købes vegansk af mærket Oatly (i øjeblikket kun i Irma), og kan anvendes i alle retter og sammenhænge, hvor du gerne vil have en tyk og cremet yoghurt. F.eks serveret til smukke, små rosetærter eller ovenpå en krydret, rygende varm skål Chili Con Kærlighed?

DIY creme fraiche Kan du ikke finde den veganske creme fraiche i en butik nær dig? Så kommer PlantePusherne endnu engang flyvende med en fantastisk, lækker, løsning – med denne hjemmelavede creme fraiche. Jeg har lavet den med stor succes adskillige gange. Den er virkelig nem at lave, og både smag og konsistens sidder lige i (køkken)skabet!

6) Fløde

Sojafløde fra Naturli’ og Provamel kan købes i de fleste dagligvarebutikker, og havrefløde fra Oatly som er fortrinlig i kaffen (kan i øjeblikket kun købes i Irma). Plantefløde bruges præcis som du ville anvende fløde af komælk – i saucer, supper, flødekartofler, gryderetter, i cremede stuvninger, som basis i dressinger mm. Resultatet er perfekt, og der er absolut ingen grund til at købe animalsk baseret fløde, med dette dyrevenlige produkt til rådighed.

(Fredsfisk med bagt kartoffel og sojaflødedressing med estragon)

Følgende opskrifter er eksempler på retter der anvender plantefløde:

Kold quinoasalat i sennep/dild dressing
SeitAND med fløde(søde)kartofler
Rødvinssauce med svampe

Søde, bløde, fløde Flødekarameller? Oh jo, også flødekarameller. Thomas fra Kærlighed & Kikærter fortæller hvordan. (Har du ikke mod på projektet kan du købe veganske flødekarameller i den danske online slik og snackbutik – Vegan & Snacks)

6) Flødeskum

Sojaflødeskum kan købes i helsekostbutikker men varierer noget i kvalitet. Den absolut bedste vegetabilske flødeskum på markedet er imidlertid fra Alpro, og den kan købes i Føtex.

lknæpm Følgende opskrifter er eksempler på desserter der anvender vegetabilsk flødeskum:

♡ Gulerodslagkage med flødeskum
Jordbærtærte med kokosflødeskum
Risalamande med sojaflødeskum

DIY flødeskum Du kan også lave din egen lækre flødeskum. Og du skal faktisk bare bruge: En helt almindelig dåse kokosmælk! Se her, hvordan du får succes med kokosflødeskum. Perfekt i et krus hjemmelavet varm kakao! Her serveret af Sara fra Bananmad.

7) Is

Hvad er sødere end is? Svaret får du her. Producenter som Tofuline og Go’Is/Lovice har også allerede fået mange isglade hjerter til at smelte, og vi kan håbe den store efterspørgsel på dyrevenlig is også får produkter fra f.eks So Delicious eller Booja-Booja i de danske frysediske inden længe.

Følgende opskrifter illustrerer, hvor nemt og lækkert du selv kan lave is uden komælk.

Bananis
Dorteas fløde(fri)is
Nem hyldeblomstis
Michaels is

Mere mad med medfølelse?

Tak fordi du læste med så langt. Hvis du kan lide dette indlæg, og gerne vil inspirere dine venner og familie til, hvordan man laver super lækre retter med mælk med medfølelse, må du meget gerne dele det med dem. Jeg håber også du har fået mod på selv at finde flere opskrifter her på min side, og på de mange andre danske veganerblogs.

Tak til følgende madbloggere for henvisning til deres opskrifter:

Kærlighed & Kikærter
VeganMisjonen
Mia Sommer
Englerod
Bananmad
Grøn samvittighed
PlantePusherne
Que Sera Veganista

Se også min guide “det er ægge så svært“, og besøg også Mad med Medfølelse for meget mere inspiration til dyrevenlig mad og levevis ♡


Skriv en kommentar

Hvorfor køerne danser


I morgen d. 19. april åbner 75 økologiske gårde for tusindvis af dyreglade besøgende – når Økologisk Landsforening endnu engang arrangerer Økodag. Dagen hvor økologiske malkekøer lukkes på græs efter den lange vinter.

Kritik af Økologisk Landsforening
Dyrerettighedsforeningen Go Vegan retter imidlertid skarp kritik af Økologisk Landsforening, som bryder reglerne der påkræver, at de økologiske køer er på græs i perioden 15. april – 1.november. Men køerne holdes altså inde 4 dage længere end tilladt. Dette sker for at imødekomme tidspunktet for arrangementet, der er vokset år for år.

Kritikken afvises af Økologisk Landsforening, som bakkes op af Dyrenes Beskyttelse, og deres eneste fokus er, et ønske om at dele den fantastiske oplevelse det er at se de mange glade køer blive lukket ud på den udvalgte dag.

Og det ER et fantastisk syn. Køerne hopper, springer og viser tydelig glæde over at have græs under fødderne igen, eller måske, for aller første gang? Længe leve den økologiske mælkeproduktion! Og hvad gør 4 dage i grunden fra eller til? Køerne er glade. De økologiske landmænd er glade. Økologisk Landsforening er glad. Er dette ikke bare én stor omgang vegansk propaganda? En petitesse der blæses op? Kritik for kritikkens skyld? Hvorfor kan veganerne (for en gang skyld!) ikke bare smile og være glade for en god ting?

Der kan være andre aspekter der spiller ind ift, at køerne opfører sig som de gør. (Kilde: Videnskab.dk – hvorfor danser køerne, når de kommer ud på græs?) Men lad mig lige endnu engang slå fast, at køernes glæde ER en god ting. 75 % af malkekøerne i Danmark kommer aldrig nogensinde ud på græs. Køer på græs ER bedre, end, ikke køer på græs. Alligevel vil jeg aldrig selv deltage i et arrangement som Økodagen. Økologisk Landsforening ignorerer de fastsatte regler og tilsidesætter derved køernes behov for egen vinding skyld. Men hvorfor? De 4 dage er ikke problemet. De 4 dage illustrerer problemet.

Arrangementet lægges en søndag, da det derved vil trække flest muligt mennesker til. Flere mennesker, mere omtale, flere medlemskaber, flere penge, mere indflydelse. Sidste år var over 193.000 mennesker på besøg på de udvalgte økologiske gårde for at se “køerne danse”.

Hvorfor danser køerne?
Forstå mig ret. Økologisk Landsforening bruger deres flere penge og større indflydelse på det DE mener er bedst for dyrene, og det bifalder jeg. Jeg bifalder ikke den udnyttelse af dyrene der finder sted, og jeg kæmper for alle dyrs ret til liv og frihed, på samme vis som Go Vegan. Mælkeindustrien, uanset produktionform er stærkt kritisabel, og involverer stor lidelse og uretfærdighed for dyrene i fødevareindustrien. Men intet er sort/hvidt, og jeg tror oprigtigt talt, at Økologisk Landsforening ønsker at tale dyrenes sag. Det gør jeg også, og jeg mener, at Økologisk Landsforening med Økodagen og den glorificerende markedsføring af den svigter både deres ansvar og dyrene stort.

De økologiske malkekøer har krav på at komme på græs fra d. 15. april, og lukkes ikke ud et eneste sekund før (se Go Vegans besøg på en økologisk gård d. 15. april) “den store dag”. Fordi det øjeblik, hvor deres store glæde kan opleves af store menneskeskarer må fastsættes og skemalægges. Der skal være badutsprings-garanti. Det har underholdningsværdi.

Køerne er mere end bare glade. De er overvældet og “danser” af lykke over endelig at komme på græs, FORDI de holdes inde næsten 200 dage resten af året. FORDI de 4 dage lægges til de mange øvrige dage, hvor de reelt set kunne have været blevet lukket ud, men ikke blev det. Hvorfor? Fordi reglerne ikke påkræver det? Eller, fordi køerne (og de mange tusinde gæster) venter på økodagen?

Jeg ved godt, at glade køer sælger bedst. Og det ved Økologisk Landsforening også. Det er derfor de nemt kan slippe afsted med ikke at give et reelt svar på Go Vegans kritik, men udelukkende vælger at lægge vægt på, at Økodagen er en festdag, for alle, og at vælge økologi gør en forskel. Og er man uenig i dette kan man jo pænt stille sig over og stå ved siden af de andre party poopere.

Dyrevenlige værdier
Min hensigt med dette indlæg er ikke at ødelægge en festlig dag. Jeg hverken ser ned på eller ønsker at shame de mange velmenende mennesker der deltager i arrangementet i morgen. Rigtig mange tager deres børn og børnebørn med, for at lære dem gode værdier vedrørende dyrevelfærd. Usagt omhandlende empati og medfølelse. Værdier som de fleste mennesker besidder og ønsker at folde ud.

Vi gør alle det bedste vi ved, indtil vi ved bedre. Men det ER svært at gennemskue, hvad mælkeindustrien gør, der er så uetisk og uforsvarlig, set udfra et vegansk perspektiv. Især den økologiske! Jeg har brugt mange år på at diskutere og reflektere over emnet dyr og etik med antispeciesistiske briller på, og jeg forstår godt, hvis man efter at have læst min kritik af Økodagen alligevel vælger at tage ud og deltage i arrangementet.

Jeg håber dog det sætter nogle tanker i gang, og om ikke andet giver et andet og mere nuanceret perspektiv end det kampagne-pudsede billede som landbruget (selvfølgelig) udelukkende ønsker at vise. Jeg håber også, at alle I der vælger at købe økologisk komælk fordi det gør en forskel, vil være lydhøre overfor, at I faktisk kan gøre en endnu større forskel. At I kan folde jeres dyrevenlige værdier endnu mere ud, og leve i overensstemmelse med jeres sande værdier af empati og medfølelse, ved ganske simpelt at vælge plantebaserede mælkeprodukter fremfor animalske.

Det er nemlig (ve)ganske simpelt, og i morgen lægger jeg endelig min STORE guide til mælk med medfølelse ud her på bloggen. En omfattende vejledning til brug af vegetabilske mejeriprodukter, med masser af fantastiske opskrifter på alt lige fra ost til is til smør og flødeskum på vegansk – fra både min egen og en håndfuld andre veganske madbloggere.

Så hæng på, og tak fordi I læste med ♡

Med kærlig hilsen
~ Luna


6 kommentarer

Er æg en hønes menstruation?


“Hvis der ingen hane er til stede bliver æggene jo ikke befrugtet. Så er æg i virkeligheden en hønes menstruation?”

Dette spørgsmål er ofte oppe at vende i debatter, og jeg har lyst til at knytte et par korte kommentarer til det, og komme med min holdning til emnet. Ikke mindst fordi sætningen “æg er en hønes menstruation” ofte bliver brugt af nogle veganere som argument imod dét at spise æg. Herunder ses et eksempel på dette, af PETA (People for the Ethichal Treatment of Animals), hvis kampagner jeg ofte ikke er tilhænger af, og dette er én af dem.

Lad mig lige én gang for alle slå det fast, at et ubefrugtet hønseæg ikke er menstruation. Menstruation (som ses udelukkende hos mennesket og andre primater) indeholder godt nok et æg, men det er på størrelse med et knappenålshoved (0,1 millimeter!) som ved menstruation allerede er begyndt at blive brudt ned. Resten består af den afstødte slimhinde fra livmoderen og frisk blod fra overfladiske blødninger i livmodervæggen som brydes ned, når ægget ikke har sat sig fast.

Jeg er sikker på mange allerede er klar over dette, og netop derfor er “æg er en hønes menstruation” et rigtig dårligt argument, som efter min mening ikke fremmer eller styrker det veganske budskab, men tværtimod trækker i en negativ retning. Det er forsimplet at sammenligne en hønses æg med en kvindes menstruation, og veganismen kommer på dette punkt til at virke utroværdig og en smule grinagtig, når sagens kerne i virkeligheden er et alvorligt emne omhandlende de store etiske problemer ved æggeindustrien. Smagspræferencer til side. Det er ikke ulækkert at spise æg, men uetisk. Jeg er ikke stoppet med at spise animalske produkter fordi jeg finder dem væmmelige, men fordi jeg finder udnyttelsen, mishandlingen og det faktum, at dyr slås mangfoldigt ihjel (i et ubegribeligt stort omfang) i processen væmmelig og unødvendig.

Høner som vi kender dem i dag er på området vedrørende æglægning ikke naturlige dyr. Mennesket har domesticeret og avlet dem gennem årtusinde, primært fra røde junglehøns fra de syd/østasiatiske jungler (kilde), til at lægge mange flere æg end de naturligt ville, og mange flere end der er sundt for dem. Junglehøner lægger cirka et dusin (dvs. 12 stk.) æg om året, mens vores tids domesticerede høner kan lægge over 300 æg om året! Alle de mange æg bliver ikke befrugtede fordi der ingen haner er (hvor er de henne?), og det er nærliggende at tolke, at æggene derfor blot er hønernes “menstruation”. Men æg fungerer i virkeligheden som en slags livmoder uden for kroppen. Det er virkelig sejt, hvis man lige tænker over det.

Forvrænget forhold til kvinders cyklus

Udover min veganske/aktivistiske holdning til emnet “æg er en hønes menstruation” mener jeg, at udsagnet er med til at forstærke billedet af, at der er noget væmmeligt og ulækkert over menstruation og den kvindelige cyklus. Jeg påstår ikke, at alle der bruger udsagnet er af dén holdning, men reaktionen fra personen man deler den med vil hos mange være: “Ad. Menstruation?!” Det er sådan set også meningen, men hvis man bevidst bruger argumentet som veganer for at skabe væmmelse hos modtageren, bidrager man desværre med at understøtte dén holdning. Det har vi ikke brug for som samfund, hvor forholdet til menstruation i forvejen er bundet til megen tabu og skam, er udsat for hån og nedgørelse af både mænd og kvinder, og det vil jeg gerne være med til at gøre op med!

Den kvindelige cyklus er naturlig, smuk, magisk og livgivende.

Hvis du finder menstruation uappetitlig, så lad være med at spis den. Men forhold dig faktuelt til emnet vedrørende høners æg, og lad være med at tage afstand til én form for undertrykkelse ved blot at deltage i en anden. Den verbale undertrykkelse af kvinder ved at nedværdige deres reproduktive system og den menstruelle cyklus.

Med kærlig hilsen
Luna/Månebarnet ♡

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 908, der følger denne blog