Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Bog: “Sig mig hvad du spiser”

2 kommentarer


Jeg er lige blevet færdig med at sluge læse en meget spændende bog som hedder “Sig mig hvad du spiser” skrevet af Jonna Deibjerg. Den handler om kostens indflydelse på både krop og sind, og hvordan mange mennesker, (børn og voksne) går rundt med fysiske og psykiske symptomer som ofte kan kureres ved at ændre eller udelukke visse fødevarer. (Bogen beskriver gluten og mælkeproteiner som to af de store syndere.) Mange mennesker med symptomer såsom: lavt blodsukker, søvnproblemer, fordøjelsesbesvær, adfærdsvanskeligheder, angst, depressioner og sågar skizofreni – har fået det betydeligt bedre eller er blevet helt raske ved at finde og udelukke fødevarer som det har vist sig at de har været overfølsomme overfor.

Bogen beskriver desuden hvordan mange læger er skeptiske overfor kostens betydning for især det psykiske helbred. Med det resultat at mange mennesker enten aldrig får mistanke om at maden kan være årsag til deres gener, eller at mistanken manes til jorden og den syge derfor mister modet i forhold til at undersøge denne mulige årsag. Bogen opfordrer til at lægen inddrages, men er lægen afvisende overfor eventuelle forsøg med udelukkelse af fødevarer, opfordres der også til at man på egen hånd forsøger sig med en diæt.

Emnet ”kost og sind” fascinerer mig meget, og jeg må hellere nu i gang med at læse mere om emnet. Som fremtidig pædagog er jeg sikker på at emnet ikke kun vil være relevant men også have min interesse i forhold til børns sundhed og trivsel.

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

2 thoughts on “Bog: “Sig mig hvad du spiser”

  1. Hej Luna
    Det er en superlækker blog, du har, som jeg tjekker med mellemrum, selvom jeg selv er kødspiser.

    Jeg skriver for at fortælle dig, at Jonna Dreiberg netop nu er med i et internationalt, videnskabligt forsøg sammen med Center for Autisme, mener jeg, hvor man undersøger, hvordan det påvirker børn med autisme at man ændrer deres kost.

    Længe inden Kernesund Familie kom på gaden har Jonna Dreiberg vejledt og anbefalet mange familier med autiske børn at fjerne mælk, gluten og sukker fra kosten.

    Nu bliver det videnskabligt underbygget om det har en effekt.

    Undersøgelsen afsluttes i august og bliver publiceret i midten af december.

    Den vil være afgørende ifht hvordan man fremover vejleder mennesker med autisme i Danmark.

  2. Hej Heidi

    Tak skal du have. Det er dejligt at høre at du læser min blog. 🙂

    Det lyder virkelig spændende det du fortæller om Jonna Deibjerg. Der kommer mere og mere fokus på kostens indvirkning på psyken hvilket er virkelig positivt. Da mange læger jo gerne vil se håndgribelige beviser på at noget virker, før de vil have med det at gøre, vil disse videnskabelige undersøgelser forhåbentlig give gode resultater og dermed åbne døre for mange mennesker.

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s