Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Flade gulerod/sesam burgerboller

10 kommentarer


Ingredienser (12 boller)

  • 3 dl lunken vand
  • 200 g. grahamsmel
  • 250 g. hvedemel
  • 2-3 gulerødder (ca. 100-150 g.)
  • 3 g. tørgær (Svarer til ½ pose)
  • 1 spsk. sukker
  • 2 tsk. havsalt
  • Ekstra mel til æltning + rulning
  • Masser af sesamfrø!

Fremgangsmåde

Bland vand og grahamsmel i en skål. Tilsæt tørgæren og rør godt rundt. Tilsæt de skrællede og revede gulerødder, salt og sukker. Til sidst tilsættes hvedemelet, og dejen æltes godt. Den må gerne være en smule våd/fugtig når den sættes til hævning. Den skal hæve 1 time et lunt sted med et rent viskestykke over.

Når dejen er hævet slås den ned og deles i 12 stykker. Rul dem flade med en kagerulle og pensel dem med lidt koldt vand på den ene side. Vend derefter den våde side i sesamfrø. Læg de flade boller på en bageplade med bagepapir. (Tryk dem lidt fladere hvis de har brug for det) Stil bollerne til hævning i yderligere 1 time et lunt sted med et rent viskestykke over...

Bollerne skal bage 10-12 min ved 250 g. De er perfekte til madpakken eller som burgerboller! I stedet for eller sammen med sesamfrø kan bruges fx solsikkefrø, hørfrø, blå birkes eller græskarkerner...

(Find opskrift på veggieburgere her)

Forfatter: Luna Månebarn

33-årig livsnyder, madblogger, madskribent, mor og veganer...

10 thoughts on “Flade gulerod/sesam burgerboller

  1. hej,

    Vil lige høre om bollerne er fryseegnet?
    Det ville være rart at bage en ordentlig omgang, nu man alligevel er snasket ind i dej ;o)

  2. Hej Bibi

    Ja – det er de helt sikkert. Der ligger allerede en god portion i min egen fryser. 😉
    De smager også godt efter et par min på brødristeren.

  3. Lyder dejligt Luna! Så kan jeg godt finde den store pose mel frem :o)

  4. Ja gør endelig det – de er bare rigtig gode. 🙂

  5. Hej (igen 🙂 )

    Jeg bagte disse boller i sidste uge, og brugte dem til vegeburgerne, som du har en opskrift på andet steds på siden, de er virkelig et hit – ligesom alle andre opskrifter, jeg har prøvet på denne side er det.
    Jeg er ellers ikke vegetar, men jeg er med i en lille vegetarmadklub, hvor vi skiftes til at lave mad til hinanden én gang om ugen. De andre er virkelig begejstret for de ting jeg laver, og jeg finder det hele her. Så du får lige en kæmpe tak (og rigtig mange “tak for mad”) herfra – det kan være vi ender med at blive en fanklub 😉

    Madgladhilsener
    /Anders:)

    PS: nu bager jeg dem igen – skal have dem med på vandretur i weekenden – sammen med noget hummus, avocado, tomat og div. grønt blir de frokostboller 🙂

  6. Hej Anders

    Det glæder mig utroligt meget at du bruger mine opskrifter, og jeg bliver da helt varm om hjertet over de rosende ord. Det at “ikke vegetarer” læser min blog og afprøver mine opskrifter er super dejligt! 🙂

    Det lyder spændende at du er med i en vegetarklub. Hvordan er du kommet til det? Udover det åbenlyse, altså at vegetarmad smager dejligt. (Såfremt det er lavet med sjæl og kærlighed. Sådan er det jo med alt mad.)

    Rigtig god vandretur!

    Med-madglade-hilsner
    Luna/Månebarnet

    • Hvordan en vegetarmadklub får sin begyndelse:
      Vegetarmadklubben startede helt tilfældigt i starten af februar i år, og har kørt med bragende success lige siden. Jeg bor på et kollegie, hvor vi har et fælleskøkken på hver sal til salens 14 beboere. En tilfældig onsdag kom jeg og en der hedder Maria ud i køkkenet og fandt Jakup, der netop havde lavet verdens største portion hjemmelavet tomatsuppe. Han spurgte om vi ikke ville spise med, og det ville vi naturligvis gerne. Det blev en superhyggelig aften og vi aftalte at vi skulle spise sammen igen ugen efter – Maria tilbød at lave maden. Ugen efter mødtes vi igen, spiste sammen og det blev til endnu en hyggelig aften. På denne aften blev vi så enige om at gøre det til et fast ugentlig indslag, og næste gang blev det selvfølgelig min tur. Snakken faldt på hvad jeg skulle lave, og pludselig går det op for Jakup og jeg, at Maria er vegetar (det vidste vi godt i forvejen, men vi havde slet ikke tænkt over det). Så derfor måtte det jo være en vegetarmadklub. Og det er da noget af det bedste der kunne ske, skal jeg lige hilse og sige – jeg har aldrig spist så god mad før, som jeg gør nu, det er virkelig inspirerende, og det smitter af på alt andet mad jeg laver i løbet af ugen.

  7. Hej igen Anders

    Vegetarmadklub ved et tilfælde? Jeg tænkte nok der var en spændende historie bag. Jeg bor selv på et kollegie sammen med min kæreste, men vi har eget køkken osv. og ser ikke rigtig til nogle af de andre som bor her. Det ligger et godt stykke uden for Århus, men rent faktisk står vi i flytterod lige nu da vi flytter ind til hjertet af Århus i morgen! Jeg håber at der er lidt bedre grobund for at starte en lille vege-mad-klub op derinde. Ja – og som i dit tilfælde behøver den jo ikke engang bestå af udelukkende vegetarer! Bare nogle som værdsætter god mad.

    I det hele taget er konceptet med madklubber en enorm god idé. Jeg taler i hvert fald med mange som er med i dem. Udfordringen må være at få det til at køre. Noget fast som jeres må være det som skal til.

    God weekend Anders! 🙂
    Luna/Månebarnet

  8. Pingback: Fast foodorgie og tømmermandsbrunch « Mmm… Vegasme

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s