Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Seitan

4 kommentarer


Så har min blog rundet 10.000 besøg siden jeg startede den i januar 2008. Det er ret utroligt. Jeg håber at rigtig mange har fundet hvad de ledte efter. Tak for de mange kommentarer! Jeg nyder fortsat at lave god vegansk mad, og blogge om det.

Men nu – til mit første forsøg på at lave seitan. Meget tilfredsstillende og vellykket. Det smagte som det skulle, men med plads til forbedringer. Desværre blev der alt for lidt seitan ud af portionen – men jeg må jo snart i gang med at vaske dej igen.

Ingredienser (1 person)

Seitan

  • 3 dl. hvedemel (Med højt gluten indhold)
  • ca. 1- 1 ½ dl. koldt vand
  • 2 spsk. gærflager

Bouillon

  • Vand (Nok til at dække seitanen)
  • 2-3 spsk. sojasauce
  • 1 tsk. Paprika
  • 1 tsk. marmite
  • 1 spsk. røget salt
  • 1 spsk. olivenolie

Start med at blande de tørre ingredienser. Tilsæt vand og ælt et par min til en smidig dej. Nu til det sjove! Du skal i gang med at vaske stivelsen ud af dejen! Det gøres enten i en skål hvor vandet skiftes jævnligt ud med rent koldt vand, eller under rindende koldt vand. (Forsøg dig evt. med en kombination af disse metoder.) Skiftevis mas og hold sammen på dejen med begge hænder, det ”hvide” vand som siver ud af dejklumpen er stivelse, og det skal alt sammen ud.

Dejen forvandler sig efter ca. 10 min til en gummilignende bold, eller som tyggegummi man har tygget på for længe. Når dejen er helt vasket for stivelse er der kun gluten tilbage, dejklumpen er svundet kraftigt ind, og tilbage har du en sjov gummiagtig dej. Den skæres nu i ønskede stykker med en skarp kniv og koges i bouillonen i ca. 10 min.

Når seitan stykkerne er kogt kan de marineres og steges gyldne. De kan også sættes på spyd sammen med grøntsager, marineres og grilles.

Dejklumpen – stor er den ikke, og bestemt heller ikke smuk… 😉

Seitan stykkerne – inden kogning…

Marineret og stegt seitan med jasminris og grøntsager i kokos sauce…

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

4 thoughts on “Seitan

  1. Sejt – det vil jeg bestemt også prøve en eller anden dag. Det ser ret sjovt ud. 😀

  2. Ja! Det er bestemt også rigtig sjovt… Jeg er også selv helt ivrig efter at få lavet noget mere.

    (Husk at gang ingredienser nogle gange! Dejen forsvinder meget ind…)

  3. Ihh jeg har SÅ tit tænkt på at lave seitan, men kun tænkt.. Men nu, hvor der er en opskrift, er der jo ikke rigtig nogen undskyldning længere 🙂 Hvad er nutritional yeast? Og kan det undværes?

  4. Nutritional yeast er det der på dansk hedder B-vitamin gærflager. Det kan købes i helsekosten. Det er ikke super nødvendigt nej.

    Jeg har dog lige købt noget røget salt! (Fra Santa Maria)Det tror jeg faktisk kunne smage ret godt i. Men det skal nok i dejen når den er vasket, eller i kogevandet, ellers vaskes det vel ud.

    Held og lykke med seitan projeket! Det er faktisk nemt og sjovt at lave. 🙂

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s