Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Lyst eller nød

3 kommentarer


(Jeg ville egentlig gerne have skrevet et indlæg om tahin, men det må vente til en anden god gang. Jens – du havde ret!)

Som pædagogstuderende (og som ethvert andet betragtende individ) lærer man meget hurtigt at skelne imellem når et barn ”ikke kan”, og når et barn ”ikke vil”. Desværre har mange voksne også en kedelig tilbøjelighed til at blande begreberne sammen. Det er tydeligt når jeg taler med en person om veganisme, og vedkommende prompte konstaterer at han/hun i hvert fald ikke kan undvære kød! I nogle tilfælde træder pædagogen i mig frem, og jeg føler mig derfor nødsaget til (på pædagogisk vis selvfølgelig! 🙂 ) at rette udsagnet til, at personen ikke har ”lyst” til at undvære kød. De fleste giver mig hurtigt ret i dette udsagn, men undlader meget bekvemt at spørge yderligere ind til, hvordan man dog  kunne få den mærkværdige idé ikke at ville spise kød! For… Tænk nu hvis det rent faktisk gav mening det jeg sagde? Og tænk engang hvis denne nye anskuelse ligefrem forårsagede en ulyst til kød?

Et af mine yndlingscitater lyder: ”Når man ved bedre, kan man gøre bedre…” Jeg tror at det er denne eksistentielle ”uvidenhed” der er skyld i så mange af de enorme fejltagelser vi hver dag begår. Imod hinanden, imod os selv og imod vore medvæsner.

En smuk fredag til jer alle

Månebarnet

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

3 thoughts on “Lyst eller nød

  1. Hej Luna! Jeg kunne ikke undlade, lige at kommentere dit indlæg her…

    Jeg står ofte i præcis samme situation! Da jeg netop er startet på et nyt skoleår har det medført at møde nogle nye mennesker, etc. og jeg har allerede været ude for mindst én “jeg kan ikke leve uden kød”, suppleret med “jeg får ondt i maven”. Så får man virkelig lyst til at rette – det er næsten komisk, hvis det ikke samtidig også var en smule sørgeligt.

    Som du siger, folk trækker virkelig i land når det bliver tydeligt, at der måske er noget om snakken. Jeg får også ofte spørgsmålet “jamen hvor for du dog din protein fra?”, og ligeså snart jeg siger bønner, linser, soya, etc. bliver der helt stille.

    Har du selv taget det fotografi med bær? Det er ret flot, specielt farvekontrasten. 🙂

  2. Hej!

    Ja, det er specielt hvis man starter på noget nyt at nogle mennesker bliver helt forfjamskede i deres udtagelser. Det kommer nok bare virkelig bag på nogle mennesker at der er (forholdsvis normalt udseende) folk som vælger den veganske levevis her i lille DK.

    Jeg er lige startet i praktik, men der er jeg heldigvis kun blevet mødt med nysgerrige og relevante spørgsmål. Jeg har endnu ikke hørt ”hvor får du protein fra” kommentaren. 😉

    Jeg har ikke selv taget billedet nej. Jeg har fundet det på http://pixdaus.com/index.php?sort=ever det er en virkelig fed side med enormt mange flotte billeder. Siden har en søgefunktion. Jeg søgte vist bare på ”Berry” derinde.

    Luna

  3. Supergodt indlæg – og jeg glæder mig til indlægget om tahin. 😀

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s