Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Vegansk risalamande

24 kommentarer


Vegansk risalamande

Du kan sagtens lave risalamande som du kan nyde sammen med resten af familien juleaften, når du spiser vegansk. Du skal bare bruge vegetabilske ingredienser. Den traditionelle dessert er præcis lige så cremet og lækker som den skal være, og den er præcis lige så nem at lave som den altid har været. Se også min store guide til en vegansk jul for mange flere spændende og dyrevenlige opskrifter.

Ingredienser (til 5-6 personer)

  • 150 g. grødris
  • 1,4 liter koldt vand
  • 1 brik vegansk flødeskum (Alpro)
  • 1 vaniljestang
  • 150 g. mandler
  • ½ tsk salt
  • 3 spsk sukker

Fremgangsmåde

  1. Vej risene af og kog dem sammen med 4 dl vand i et par minutter.
  2. Tilsæt resten af vandet samt vaniljestangen der er skåret op på langs og kornene skrabet ud og tilsat.
  3. Lad grøden koge ved middel varme i ca. 50 min. Rør jævnligt i grøden så den ikke sætter sig fast på bunden.
  4. Når grøden er blevet tyk og cremet smages den til med salt, og sættes på køl. Gerne til dagen efter.
  5. Inden servering tilsættes smuttede og hakkede mandler (husk at gemme én!) samt vegansk flødeskum. Du kan bruge flødeskum fra Alpro, som efter min mening er den absolut bedste på markedet.

Vegansk risalamande

Hvis du ikke er så meget til flødeskum kan du vælge at bruge vaniljeis i stedet. Jeg har god erfaring med vaniljeisen fra Choice til formålet. Du skal bruge én bøtte (750 ml) til denne opskrift, og den skal blot piskes let inden den blandes med den kolde risengrød før den serveres. Tro mig, den fungerer! Smag desserten til med sukker, hvis du foretrækker den lidt sødere. Serveres med den traditionelle lune kirsebærsauce.

24 thoughts on “Vegansk risalamande

  1. Hej.
    Vil gerne prøve den veganske ris a la’mande. Hvor køber du “Soyatoo” – kan man bruge andet??

    Et helt andet spørgsmål: Kan man som veganer forsvare at købe/bruge silke?? Er i tvivl om fremstillingsmetoden.

    På forhånd tak og GODT NYTÅR :o)

    Hilsen Lene

    Like

  2. Hej Lene

    Jeg har købt Soyatoo i en helsekost i Århus (Ganefryd) men jeg har læst på en anden blog at vegansk flødeskum kan købes i SuperBrugsen lavet på havre. Den har jeg dog ikke smagt, så kan ikke sige om den er god eller ej.

    Mht dit spørgsmål vedrørende silke. Du har førhen stillet spørgsmålet herinde, hvor jeg har svaret dig. Er der en speciel årsag til at du er interesseret i netop silke? Jeg er personligt ikke stor tilhænger af silke. Her kan du se fremstillingsmetoden: http://albot.dk/silkfremst.php

    Jeg bryder mig ikke om tanken om at en masse larver har måttet lade livet for et stykke stof jeg, når det kommer til stykket, sagtens kunne undvære. (Jeg er mere til bomuld eller hør)

    Håber det var svar nok 🙂

    Godt nytår
    Luna/Månebarnet

    Like

  3. HEJ
    Tusind tak for dit svar. Næh, jeg er ikke specielt interesseret i silke, men har somme tider haft lyst
    til at købe et smukt tørklæde, hvor der bl.a. var silke i.

    Har ikke set dit svar tidligere.

    Jeg har bestilt Soyatoo på nettet – har godt nok ikke fået nogen bekræftelse, så nu må jeg se….

    GODT NYTÅR fra Lene.

    Like

  4. Det behøver ikke at blive vandet med risalamande lavet på vand 🙂
    Politiken har i år en god og utroligt hurtig opskrift, der er er ret god og simpel!
    http://politiken.dk/tjek/tjekmad/tjekopskrifter/ECE1461293/vegansk-risalamande/

    Like

  5. Hej Luna

    Jeg vil på lørdag kaste mig ud i at lave risalamande efter denne opskrift med is i stedet for sojaflødeskum. Jeg vil lige høre hvordan du påtænker at lave den? Jeg tænker umiddelbart, at jeg vil lade isen tø lidt, piske den til softice og så iblande den – lyder det fornuftigt?

    Hilsen Linette

    Like

    • Hej Linette:)

      Det er lige præcis sådan jeg selv forestiller mig at gribe det an. Det er dog min erfaring, at sojaisen er tilpas blød så snart den tages ud af fryseren, i modsætning til is lavet på komælk/kofløde der ofte skal stå i 10-15 min før den er til at stikke i. Så jeg vil blot lade den stå et par min inden jeg kort pisker den op.

      Jeg er meget spændt på at prøve at lave risalamanden med is!

      Rigtig god jul
      ~Luna/Månebarnet

      Like

  6. Hej Luna.

    super god opskrift. jeg lavede den i går med meget stor succes.
    selvom resten af familien skulle have deres traditionelle flødeskums-sjask blev min mellemstore portion flittigt besøgt af ikke-veganske skeer 🙂
    især vanilie-isen giver desserten det helt rigtige pift.

    mvh Niclas

    Like

    • Godt at høre! 😀

      Ja, jeg er også solgt til vaniljeisen fremover! Jeg valgte at koge grøden på vand da jeg ikke ønskede at den skulle få noget som helst soja eller ris bismag, og isen er mere end fed og lækker (trods et lavt fedt og kalorieindhold) til at gøre den cremet! 🙂

      ~Luna/Månebarnet

      Like

  7. Pingback: Ris ala mande uden mælk

  8. Jeg har lavet denne opskrift et par gange nu, og det er min erfaring at det ofte bliver en meget løs konsistens.

    Da man ofte laver klassisk risalamande med animalsk stivelse, kunne jeg godt tænke mig at høre om du har nogen erfaring med brug af agar agar, og i tilfælde heraf, hvordan gør du så?

    Mange gode hilsner.

    David

    Like

    • Hej David. Hvis din risalamande bliver for løs, efter din smag, så skal du blot lave din risengrød lidt tykkere. Dvs. komme mindre vand i. Animalsk stivelse? Mener du da ikke bare flødeskum? Jeg har aldrig set opskrifter på risalamande med f.eks husblas i, som er det agar agar kommer tættest på at ligne. Jeg vil ikke anbefale at komme det i hvert fald.

      Gode hilsner tilbage!
      Og glædelig jul 🙂
      ~ Luna

      Like

  9. Hej Luna
    Det lyder som en lækker opskrift 🙂 Jeg spekulerer over, om den kan laves i god tid, eller om isen stadig skal være frossen? Skal risalamanden opbevares i fryseren, indtil den skal spises, når den nu er lavet på is?
    Hilsen Mette

    Like

  10. Hej Luna 🙂 din blog er virkelig inspirerende – det er rigtig tit her jeg ender for inspiration til vegansk mad. Det er min første jul som veganer – har lige haft overgangen fra vegetar til veganer og det går helt fint 🙂 jeg glæder mig til at afprøve denne lækre dessert. Med venlig hilsen Mathilde

    Like

  11. Hej Luna. Hvor meget is vil du mene at man skal bruge i stedet for flødeskum?

    Like

  12. Jeg er MEGA sent ude, men håber der er hjælp at hente det ene eller andet sted.

    Luna, vil du mene jeg ka bruge halv flødeskum og halv vanilie is i risengrøden?

    Like

  13. Hej Luna

    Jeg er ung vegetar, men jeg har mange følelser i forhold til dyr og miljø. Mine forældre er dog liiidt afskrækkede af den helt “dyrefri” levevis. Derfor er jeg meget optaget af at finde lækre retter, og julen er mit fokus for tiden.
    Din opskrift der rigtig lækker ud – jeg tænker på om du har forsøgt med andre plantebaserede is? Jeg kunne ikke finde Tofuline da jeg ledte i mit lokale supermarked, men faldt over Choice, som er rigtig lækker også.

    Hilsen Mathilde 🙂

    Like

    • Hej Mathilde

      God idé at holde fokus på de mange lækre opskrifter! Dine forældre skal nok lige vænne sig til det, og opdage de mange fordele ved at vælge det animalske fra og det vegetabilske til. 🙂 Du kan sagtens bruge anden vegansk vaniljeis til formålet. Tofuline ER Choice, da de skiftede navn tidligere i år, så du er på den helt rigtige kurs. 😉 Jeg har rettet i mit opslag så det er Choice der står angivet nu. God dag til dig!

      Like

  14. Hej Luna

    Mange tak for dit svar! Jeg oplever det som en “to skridt frem og ét tilbage”-rejse med mine forældre, men de er da blevet mere åbne i forhold til for et hlavt år siden 😀
    SJovt at de Choice er det nye Tofuline – jeg kender én der synes at Tofuline er bedre end Choice, og dét giver jo ikke mening ^_^

    Tak igen!

    Like

Skriv en kommentar!