Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Rullet lasagne med aubergine og pinjekernecreme

13 kommentarer


 

Ingredienser (til 4 personer)

  • 4 lange lasagneplader
  • 1 aubergine i tynde skiver

 

Tomatsauce

  • 5 fed hakket hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 dåse flået tomat
  • ½ tsk. finthakket rød chili
  • ½ tsk. karry
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. brun farin eller sirup
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt

 

Pinjekernecreme

  • 60 g. pinjekerner
  • 2 spsk. citronsaft
  • 5 spsk. vand
  • ½ strøgen tsk. havsalt

 

Fremgangsmåde

  1. Skær auberginen i tynde skiver på langs. Pensl dem med olivenolie og bag dem i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.
  2. Kog de lange lasagneplader (gerne med bølget kant) lige tilpas møre i saltet vand, og skyl dem i koldt vand når de er færdige.
  3. Forbered tomatsaucen.
  4. Pil og hak hvidløgsfed groft.
  5. Varm en god mængde olivenolie i en gryde og vend de hakkede hvidløg deri.
  6. “Brænd” tomatpuréen 1-2 minutter.
  7. Tilsæt derefter flået tomat og krydderier, salt, sukker.
  8. Lad saucen småsimre under låg i ca. 15 minutter.
  9. Forbered pinjekernecremen. Tørrist pinjekernerne på en pande til de er gyldne og blend alle ingredienser i en blender eller minihakker. Tilsæt lidt mere vand hvis cremen virker for tør.
  10. De lange kogte men afkølede lasagneplader lægges på et skærebræt og smøres med pinjekernecremen, herefter lægges de tynde aubergineskiver ovenpå.
  11. Lasagnepladerne rulles derefter og lægges i et fad.
  12. Tomatsaucen lægges hen over retten.
  13. Drys med friskhakkede krydderurter som f.eks timian eller oregano samt evt. lidt rasp eller brødkrummer.
  14. Bag den rullede lasagne ved 175 grader i ca. 10 minutter.

Server med en frisk tomatsalat, og evt. hvidløgsflute.

 

13 thoughts on “Rullet lasagne med aubergine og pinjekernecreme

  1. Det lyder enormt lækkert – men også lidt avanceret. Gad vide om jeg kan finde ud af det? Tja, jeg bliver vel nødt til at prøve….
    Tak for opskriften. 😀

    Like

  2. hold da helt fest det ser lækkert ud… det er vidst det jeg skal lave til min mama på søndag 🙂

    Like

  3. Pinjekernecremen lyder virkelig som prikken over iét – mums! 😛

    Like

  4. UHM! Det lyder lækkert..
    Det må jeg ha prøvet af en dag, for pinjekernecremen lyder virkeligt lækker!

    Like

  5. Hej 🙂

    Vil gerne lave dem her til min kæreste som lige har besluttet at leve vegansk. Nu sir du godt nok ‘lange lasagneplader’, hvor skaffer man dem, eller er almindelige også brugbare hvis man skærer dem på langs? Det lyder umiddelbart for småt…

    TAK!

    Like

    • Hej Nina

      Tillykke med din “nye” veganske kæreste, og hvor er du skøn for at lave denne lækre ret til ham. Det bliver han helt sikkert glad for! 🙂

      Nu ved jeg ikke hvor i landet du bor, men du skal lede enten i helsekostbutikker eller i velassorterede “specialbutikker” hvis du befinder dig i nærheden af sådanne. Hvis ikke, kan helt almindelige lasagneplader helt sikkert anvendes! Du behøver ikke skære dem over, men i stedet lægge to plader i forlængelse af hinanden når du ruller dem. Det kommer man ikke til at se i det endelige resultat, og det skal nok smage fantastisk lige meget om pladen er i et eller to stykker i rullen.

      Held og lykke med opskriften!
      ~Luna/Månebarnet

      Like

  6. Hejsa – jeg er lige blevet faerdig med denne SKOENNE ret og den smager enorrrrmt godt wow – hvad man dog kan fremstille :-)))) Det skal lige siges at jeg er en meget ny nybegynder mht madlavning med synes det er dejlig nemt og sjovt – it must be a calling ❤ jeg har osse lavet Fredsfisken – jeg elsker din blog ❤ ❤ ❤ & jeg har like'ed dig paa Facebook!

    Like

  7. Har lavet disse lækre ruller til aften – Tak for al den gode inspiration (jeg lavede dem med alm plader, som jeg lagde i forlængelse af hinanden. Fungerede fint)

    Like

Skriv et svar til Månebarnet Annuller svar