Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


10 kommentarer

Vegansk grillaften!


 

Hvad kan man grille som veganer? Her er 29 sprøde forslag fra A-Z:

1. Asparges
Grønne eller hvide penslet med friskpresset citronsaft og et drys fingersalt.

2. Aubergine
I skiver, penslet med en marinade af olie, sojasauce og hvidløg evt. marineret i et par timer.

3. Bagekartofler
Letkogte, skåret i tykke skiver, penslet med olie og drysset med rosmarin eller dild.

4. Bananer
Grilles med skrællen på til de bliver godt sorte. Derefter skæres de op med en kniv, og tilsættes små stykker mørk chokolade.

5. Blomkål
Skåret i skiver og grillet, evt. anvendt som en grøntsagsbøf i en burger.

6. Broccolibuketter
Penslet med marinade og grillet let sprøde.

7. Butternutsquash
Skåret i tykke skiver og penslet med olie og drysset med rosmarin

8. Facon
Tofu i barbecue marinade eller i fedtfri version. .

9. Forårsløg
Penslet med olie og citronsaft og drysset med fingersalt.

.10. Fredsfisk
Panerede pastinakker. Opskriften finder du her!.

11. Grønkål
Marineret i lidt citronsaft, olie og havsalt og grillet sprødt – evt. på træspyd.

12. Kartofler på spyd
Med lækker barbecue marinade!

13. Løg
Hvide eller røde skåret over mod ringene med skrællen på, penslet med olie, balsamico, salt og krydderurter.

14. Majskobler
Grilles med bladene på og serveres med et drys havsalt.

15. Nuttolene
Skåret i tynde skriver, penslet med olie og tilsat et drys salt og fx tandoori krydderi.

16. Pastinak
Letkogt i skiver med et drys salt og peber.

17. Peberfrugt
Enten hele eller skåret ud i både og penslet med olie og lidt citronsaft.

18. Pizza
Ja, det man man! Med f.eks masser af svampe, aubergine og tomatskiver, frisk spinat, pinjekerner og vegansk ostesauce.

19. Rødbede
Letkogte i skiver eller både, med havsalt og timian.

20. Rødebede/quinoabøffer
Find opskriften her! Servér dem i hjemmebagte burgerboller.

21. Seitan
Købes i helsekostbutikker, i mange dagligvarebutikker (fra Naturli’) eller kan laves selv.

22. Skumfiduser
Kom dem på grillspyd og hold dem hen over de varme kul. Køb dem på Vegan & Snacks eller Veganlife

23. Sojapølser
Perfekte til veganske hotdogs! Gerne af mærket Nagel som fås i de fleste helsekostbutikker eller fra Astrid Och Aporna.

24. Svampe
Markchampignon, shiitakesvampe, portobellosvampe eller østershatte penslet med olie, citronsaft og krydderier.

25. Søde kartofler
Letkogte, penslet med olie og drysset med rosmarin og fingersalt.

26. Tempeh
Penslet med barbecue marinade.

27. Tomater
Dryppet med lidt olie, rød balsamico og drysset med vaniljekorn, samt tørret eller frisk oregano.

28. Tofu
Gerne tofu af mærket Nagel. I skiver og penslet med olie og krydderier eller på spyd!

29. Zucchini
Skæres i skrå skiver, pensles med en marinade af olie, sojasauce og hvidløg evt. i et par timer.

~ Tilbehør ~

Kartoffelsalat med mango og dild!

Til al denne skønne grillmad kan serveres f.eks:

Kartoffelsalat med mango og dild
Pommes (fedt)frites
Hjemmelavet vegansk mayonnaise
Rødbedetzatziki
Fedtfri aubergine chutney
Hjemmelavet hummus
Oliven/soltørret tomat tapanade
Langtidsbagte cherrytomater
♡ Brød skåret i tynde skiver
♡ Oliven i forskellige farver og størrelser
♡ Marinerede hvidløg
♡ Fintsnittede løgringe
♡ Syltede rødbeder, agurker eller asier
♡ Tomatketchup
♡ Vegansk remoulade (Piccalilly fra Cervera)
♡ Stærk og sød sennep

.

.


22 kommentarer

At spise vegansk på Roskilde Festival


Er hjemvendt efter min aller første Roskilde Festival! Det var på tide – og jeg elskede det! God musik, skønne mennesker, perfekt vejr og god mad… For det er jo det som dette blogindlæg skal handle om. Overraskende nok ikk? 😉

Som led i den voksende fokus på klimaet havde Roskilde Festival i år bestemt at alle madboder skulle have mindst ét vegetarisk måltid på menuen. Jubel! Da jeg var eneste vegetar blandt veganere i min lejr, og da jeg kunne se hvor meget af det vegetariske mad der rent faktisk også var vegansk, besluttede jeg mig ret hurtigt for at jeg ville leve vegansk mens jeg var derovre. Det var en leg! Dog havde jeg et enkelt uheldigt sammenstød med en samosa der hverken var vegansk eller vegetarisk. Eller… Dvs. den ene halvdel var vegansk. Til alt held kigger jeg generelt meget på min mad når jeg spiser, og opdagede derfor det frække snigekød inden jeg satte tænderne i det! Udover at bruge penge på mad i boderne, havde vi også selv noget pålæg med hvilket gjorde det lidt billigere. Tartex, sandwichspread fra Urtekram, Streich, Nuttolene og vegansk mayo var alle fødevarer som var ikke mindre end perfekte til formålet! Specielt Tartexen var et hit. Den er super praktisk da den er på tube, med lidt snilde behøver man ikke engang en kniv at smøre den på brødet med og den holder sig fint i varmen. Jeg har faktisk fundet ud af at jeg synes det smager bedre når den ikke har været i køleskabet har netop i dag taget hul på en tube Tartex som jeg nu opbevarer i køkkenskabet. Mit navn er Luna… Og jeg er afhængig af Tartex…

Det blev desværre kun til syv skønne dage da jeg måtte tage tidligere hjem fra festivalen end planlagt. Billederne er derfor kun et lille udpluk af den skønne veganske mad det var til at få derovre. Der var ret mange risretter inde på campingområdet, og jeg havde vildt meget lyst til pasta! Eller wok… Eller pizza… Så jeg er lidt spændt på at høre hvordan resten af maden var derovre fra dem jeg lå i lejr med.

…Og hvis nogen endnu skulle være i tvivl. JA – jeg er vild med at tage billeder af min mad… Og nej jeg kan ikke slippe Månebarnet – selv ikke under en Roskilde Festival. 😉

Risret fra Mummbai med kartofler, squash, champignon, løg, fenikkel, spinatblade og brød.

Chili Sin Carne fra Eat Beer med tortilla chips…

Et af de skønne mennesker i det perfekte vejr… 😀

Mere Chili Sin Carne med kidneybønner, kikærter, majs – ris og spinatbrød…

Tomat/grøntsagssuppe med brød til…

Falaffel pita! (De ville ikke give os hummus i i stedet for dressing – det ville koste os 30 kr. at købe det i en lille plastikboks ved siden af! Så den var en anelse tør…)

Et mere skønherligt menneske i vores veggie camp!

 

Øko rugbrød og bananer! (Der skal Tartex til!)

Tomat/rucola Streich med banan… Ups jeg aner et nyt blandingsmisbrug! 😉

Et smukt jordbær fra en af festivalens frugtboder nydes til “Sleep Party People”s bløde toner…

Kokos/risret fra “Brazil” med iceberg, frisk æble, banan og masser af nødder!

En plakat fra festivalens klima-kampagne…

Risret fra ThaiLanna – med krydret kokossauce, gulerødder, sukkerærter, broccoli, springløg og babymajs!

“Samosaer” også fra ThaiLanna (som dog i virkeligheden var en slags små forårsruller) med en skøn sød sesamolie dyppelse til!

Tænker at det må være på sin plads at slutte blogindlægget med lidt fed graffiti af et kranie med røde pølser væltende ud af sig. Så har jeg vist ikke sagt for meget eller for lidt. 😉