Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

At spise vegansk på Roskilde Festival

22 kommentarer


Er hjemvendt efter min aller første Roskilde Festival! Det var på tide – og jeg elskede det! God musik, skønne mennesker, perfekt vejr og god mad… For det er jo det som dette blogindlæg skal handle om. Overraskende nok ikk? 😉

Som led i den voksende fokus på klimaet havde Roskilde Festival i år bestemt at alle madboder skulle have mindst ét vegetarisk måltid på menuen. Jubel! Da jeg var eneste vegetar blandt veganere i min lejr, og da jeg kunne se hvor meget af det vegetariske mad der rent faktisk også var vegansk, besluttede jeg mig ret hurtigt for at jeg ville leve vegansk mens jeg var derovre. Det var en leg! Dog havde jeg et enkelt uheldigt sammenstød med en samosa der hverken var vegansk eller vegetarisk. Eller… Dvs. den ene halvdel var vegansk. Til alt held kigger jeg generelt meget på min mad når jeg spiser, og opdagede derfor det frække snigekød inden jeg satte tænderne i det! Udover at bruge penge på mad i boderne, havde vi også selv noget pålæg med hvilket gjorde det lidt billigere. Tartex, sandwichspread fra Urtekram, Streich, Nuttolene og vegansk mayo var alle fødevarer som var ikke mindre end perfekte til formålet! Specielt Tartexen var et hit. Den er super praktisk da den er på tube, med lidt snilde behøver man ikke engang en kniv at smøre den på brødet med og den holder sig fint i varmen. Jeg har faktisk fundet ud af at jeg synes det smager bedre når den ikke har været i køleskabet har netop i dag taget hul på en tube Tartex som jeg nu opbevarer i køkkenskabet. Mit navn er Luna… Og jeg er afhængig af Tartex…

Det blev desværre kun til syv skønne dage da jeg måtte tage tidligere hjem fra festivalen end planlagt. Billederne er derfor kun et lille udpluk af den skønne veganske mad det var til at få derovre. Der var ret mange risretter inde på campingområdet, og jeg havde vildt meget lyst til pasta! Eller wok… Eller pizza… Så jeg er lidt spændt på at høre hvordan resten af maden var derovre fra dem jeg lå i lejr med.

…Og hvis nogen endnu skulle være i tvivl. JA – jeg er vild med at tage billeder af min mad… Og nej jeg kan ikke slippe Månebarnet – selv ikke under en Roskilde Festival. 😉

Risret fra Mummbai med kartofler, squash, champignon, løg, fenikkel, spinatblade og brød.

Chili Sin Carne fra Eat Beer med tortilla chips…

Et af de skønne mennesker i det perfekte vejr… 😀

Mere Chili Sin Carne med kidneybønner, kikærter, majs – ris og spinatbrød…

Tomat/grøntsagssuppe med brød til…

Falaffel pita! (De ville ikke give os hummus i i stedet for dressing – det ville koste os 30 kr. at købe det i en lille plastikboks ved siden af! Så den var en anelse tør…)

Et mere skønherligt menneske i vores veggie camp!

 

Øko rugbrød og bananer! (Der skal Tartex til!)

Tomat/rucola Streich med banan… Ups jeg aner et nyt blandingsmisbrug! 😉

Et smukt jordbær fra en af festivalens frugtboder nydes til “Sleep Party People”s bløde toner…

Kokos/risret fra “Brazil” med iceberg, frisk æble, banan og masser af nødder!

En plakat fra festivalens klima-kampagne…

Risret fra ThaiLanna – med krydret kokossauce, gulerødder, sukkerærter, broccoli, springløg og babymajs!

“Samosaer” også fra ThaiLanna (som dog i virkeligheden var en slags små forårsruller) med en skøn sød sesamolie dyppelse til!

Tænker at det må være på sin plads at slutte blogindlægget med lidt fed graffiti af et kranie med røde pølser væltende ud af sig. Så har jeg vist ikke sagt for meget eller for lidt. 😉

Forfatter: Luna Månebarn

33-årig livsnyder, madblogger, madskribent, mor og veganer...

22 thoughts on “At spise vegansk på Roskilde Festival

  1. Arjj, hvor ser det altsammen godt ud!!! Fedt der var så mange valg muligheder 😀

  2. Nøjjj, så mange lækre ting da :D. Nydning !!!
    Bare æv med det der stykke LISTEkød 😉

    • Ja snige/listekød kan virkelig være en partypooper, men jeg er blevet bedre til at håndtere det når det sker. Hvilket heldigivs (!) er meget sjældent! 😉

  3. Hey! Frem med Roskilde. Jeg besøgte den osse engang i 80’erne og syntes det var det mest progressive sted i verden. Godt at høre de stadig er med fremme. Og hvor er det skønt at høre nyt fra den danske veganer-scene. Jeg blev veganer i 1988 da jeg boede i England og besøgte den årlige Living Without Cruelty Exhibition i Kensington Town Hall i London. Siden har jeg altid haft det svært med at være i Danmark, hvor det var næsten umuligt at undgå kød, og især mælkeprodukter. I England er 10% af befolkningen vegetarer eller veganere, i Danmark er det kun 1%. Men nu begynder det vist at vende her osse?

    Tak for dine indlæg. De sprudler af liv og glæde og inspiration. Mere af det.

    • Hej Kirsten

      Jeg har bestemt indtrykket af at det er ved at vende, og at antallet af grønne mennesker vokser! Og det er endda bare på den korte tid jeg har været i vegetarmiljøet. Tænker at den store vækst ikke mindst skyldes den store opbakning, inspiration og det sociale fællesskab vi grønne har mulighed for at give hinanden via nettet. Den store interesse der er for mad uden kød fra de mange nye vegetarer/veganere såvel som fra mennesker der, af mange rigtig gode årsager, ønsker at skære ned på deres kød og mejeriindtag gør det pludseligt muligt at være veganer i Danmark. Skønt!

      Tusind tak for din ros – jeg vil helt sikkert fortsætte med at sprudle og inspirere. 🙂

      Mvh Luna/Månebarnet

  4. Hej smukke Lu-La-Luna 🙂
    Skønt at se lidt billeder fra festivallen, og virkelig lækkert at høre om alt det veganske mad du fik – jeg er sikker på du alt i alt har haft en fantastisk uge, sammen med nogle fantastiske mennesker.

    Glæder mig til at se dig på Tirsdag 😀

  5. Mums hvor lækker mad på Roskilde.

  6. Spændende indlæg.

    Jeg kan godt undre mig over det her med plastikken omkring økobananerne. Er det nødvendigt? Jeg køber selv økobananerne og gemmer så plastikken for at aflevere den engang på genbrugspladsen.

    • Hej Jakob

      Jeg undrer mig også rigtig meget, og kan slet ikke forstå at det er nødvendigt. Udover Irma og helsekostbutikker kan øko-bananer kun findes i et svøb af irriterende og unødvendig plastik. Fedt at du gør en ekstra indsats for at hjælpe miljøet! 🙂

      Månebarnet

  7. The name is Luna….Luna Tartex LOL

  8. Fint blogindlæg, jeg var positivt overrasket over mulighederne for veganermad på Roskilde! Det var fedt at være afsted med dig Luna!

    Dog mindes jeg at der var bedre billeder af mig end det du valgte her til bloggen hehe 😉

    • Hey yndlings Tamsen 🙂

      Må lige høre hvad I fik resten af tiden derovre når du kommer til Århus på fredag. Nikolaj fik vist mad fra ThailLanna fire gange efter jeg tog hjem – røg du med på den vogn? Det var altså også bare virkelig godt! 😀

      Jeg tog mange gode billeder af dig, men jeg er helt vild med lige præcis det her billede! Det er helt sikkert mit yndlings. Har ikke været hjemme de sidste mange dage, men skal nok lige lægge en masse billeder ud på Facebook, så kan du selv lige tagge dem du har lyst. 😉

  9. Uh… vildt flotte billeder og meget indbydende mad 😀

    Jeg havde ellers fået indtryk af, at Roskilde festivalen ikke var særlig vegetar venlig, men kan se, at jeg har taget fejl.

    • Hej Jacob!

      Ja det er en af de gange hvor man bliver glad for at tage fejl! 😉 Jeg var bestemt positivt overrasket over maden, og havde slet ikke regnet med at jeg skulle spise vegansk derovre.

  10. Sikke et fint indlæg, og synes selv som vegetar, at Roskilde havde et fantastisk udbud af lækkert mad i år!!!
    Og så er det lidt sjovt, at det er en af mine bedste venner som har lavet den pølse opkastende kranie – han er så dygtigt! 🙂

    • Hej Rikke

      Mange tak! 🙂 Og ja det er da virkelig skægt. Kan du ikke fortælle lidt mere om hvad tanken bag hans kunstværk har været? Hvis du ved det altså…

      Grønne hilsner
      Månebarnet/Luna

  11. Ja, sikke en fed festival i år. Det var mit første år som frivillig i den økologiske Fairtrade kaffebar ved Odeon. Selv om jeg er noget af en kødgnasker valgte jeg også en del vegetariske retter derovre. Hos ‘Den Gylden Bønne’ havde de en skøn tapas-tallerken med vegetarfriakdeller, falafler og 2 slags salat. Henne i det nordiske område bød ‘Manfreds’ på den grov vegansk ærtesuppe som simpelthen var fremragende. Hvis du skal afsted igen til næste år må du simpelthen prøve den 🙂

    • Ihh jeg skulle da lige have vidst at du stod der, så kunne jeg havde hilst på dig. 🙂 Det er jo bare fantastisk når vegetar/veganermad er så lækkert at også ikke-veggier er med på den! Jeg ville vildt gerne have smagt den der ærtesuppe, den lød bare så god. Dejligt at høre at den også var det! 🙂 Krydser fingre for at den er der næste år også.

  12. Hvis ALT det lækre mad er fra 2010, gad vide hvordan det så ser ud i 2017? Jeg overvejer at være frivillig til årets festival, så jeg prøvede at google det og kom frem til dette indlæg. Men hvordan var priserne, hvis du husker det? 😀

    • Ja det er helt sikkert blevet endnu vildere. Uh, nej det husker jeg desværre ikke. Det var dog ok priser. Selvfølgelig ikke hvis man spiser ude hver dag flere gange om dagen. Bedst også at have noget mad med, f.eks morgenmad, frugt og rugbrød med pålæg.

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s