Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Mock Duck

14 kommentarer


Ingredienser (til 3-4 personer)

  • 1 dåse *mock duck
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 håndfuld frisk hakket grønkål
  • 5-6 champignon
  • ½ rød peberfrugt i tern
  • ½ gul peberfrugt i tern
  • 1-2 tsk. red curry paste
  • 2-3 spsk. vegetarisk stir-fry sauce
  • 1 spsk. tamari eller sojasauce
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. almindelig gul karry
  • Salt og peber

*Mock Duck købes på dåse i asiatiske butikker og består af glutenstykker, også kaldet “seitan” (kan købes i helsekostbutikker), som i smag og konsistens minder om andekød.

Fremgangsmåde

Del Mock Ducken i mindre stykker og steg den på en pande eller i en wok. Tilsat væden den har ligget i, lidt af gangen til det er stegt næsten væk. Skær svampene i kvarte og steg dem med et par minutter. Tilsæt også hakket gul og rød peberfrugt samt hakket grønkål. Kokosmælken hældes ved, og retten smages til med salt, peber, gul karry, hvidløg, citronsaft, red curry paste og vegansk stir-fry sauce. De to sidstnævnte kan ligeledes købes i asiatiske butikker.

Retten serveres på en bund af basmati eller jasmin ris og med lidt friskklippet forårsløg på toppen.

14 thoughts on “Mock Duck

  1. Jeg har ledt og ledt efter seitan i kolding – det kan være man skal helt til århus!! Hvor køber du det??(så kan jeg jo lige sende en pendler fra skolen i byen 🙂

    Like

    • Hej Emilia 🙂

      Kig efter seitan i helsekostbutikker i eller omkring Kolding, (måske vil de bestille det hjem til dig hvis de ikke har det?) ellers har de fleste asiatiske butikker Mock Duck som stort set er det samme.

      I Århus finder du Seitan i alle helsekostbutikkerne, og Mock Duck kan du købe i Far East Trading ved Banegården. 🙂

      Luna/Månebarnet

      Like

  2. Faldt lige over din blog, mens jeg søgte efter inspiration til julemad 🙂
    Hvor meget smager Mock-Duck lige som and?
    Det er min første jul som vegetar så vil gerne finde en så god erstatning som muligt 🙂

    Like

  3. Hej Nanna 🙂

    Mock Duck har som sådan ikke smagen af and. Konsistensen kunne godt minde lidt derhen af, men hvor meget det kommer til at smage som “fake and” afhænger af hvordan du krydrer det.

    Jeg spiser altid en nøddepostej juleaften. Den går rigtig godt til rødkål, brunede og hvide kartofler og svampe/rødvinssauce med sojafløde! …og så bliver jeg aldrig træt af den! Den er virkelig god. 🙂

    https://hijaluna.wordpress.com/2008/10/24/n%C3%B8ddepostej/

    Håber du kunne bruge mit svar. Og tillykke med din (snarlige) første jul som vegetar! 🙂

    Mvh Luna Månebarn

    Like

  4. Hej Luna.
    Kan man bruge almindelig seitan istedet for mock duck?

    Like

  5. Pingback: Ande-straf er oldnordisk | Nyhedsmaskinen

  6. Har lige smagt Mock Duck for første gang, og brugte din opskrift, dog meget ‘forenklet’. Smagte himmelsk og skal definitivt gentages!! 😛 Men hvorfor skal væden koge væk? Kunne den ikke have været brugt til sovs? Eller er det fordi væden fordamper ind i Mock-ducken, at det smager så godt….? 🙂

    Like

  7. Kan stir-fry sauce undværes?

    Like

  8. Det var dog en gudespise Luna 😀 Købte netop Stir Fry sauce i det asiatiske supermarked nede ved Spanien i dag. Men hvad er det det mon for en underlig sødlig lugt derinde??? Har også oplevet det i en anden asiatisk butik men ikke alle ???? Tak for en fantastisk opskrift under alle omstændigheder

    Like

    • Godt den faldt i god smag. 🙂 Dén lugt er sikkert en blanding af aaalt de har derinde, og DURIAN (ligger formentligt på frost). Den er ret heftig og er forbudt at spise offentlig i mange asiatiske lande. 😛

      Liked by 1 person

Skriv en kommentar!