Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


5 kommentarer

Noget om valg, nærvær & nødvendig distance


Som flere af jer sikkert allerede har set mig skrive, har det været med blandede følelser jeg har færdiggjort min uddannelse. (Jeg er netop færdig som pædagog) Jeg havde ingen venner og familie stående vinkende og flagrende ude foran døren da jeg blev færdig, og jeg mødtes ikke med nogen fra mit studie for at fejre begivenheden efterfølgende. Da jeg havde fået min karakter og mit: “Tillykke, du er pædagog!” tog jeg direkte på arbejde – mit nye arbejde – på Café Gaya som tilfældigvis, men meget symbolsk, fejrede 1 års fødselsdag. Billedet her ved siden af, har jeg taget til festen af den smukke Mirella som opfører en meget speciel dans, og jeg synes billedet viser essensen af en aften som summede af glæde, mangfoldighed, musik, latter, af nærvær og af kærlighed – og jeg følte mig ganske hjemme i alt dette. (I er velkommen til at se alle billederne fra fødselsdagen her)

I torsdags lyste den vej jeg tydeligvis skal gå på, endnu engang op for mig, idet jeg valgte at tage til Vegansk Landkøkken i Humlebæk i stedet for at tage til dimission og afslutningsfest på mit seminarium. Dvs. jeg ville egentlig gerne have været med, ikke mindst for at føle at jeg virkelig var færdig, samt ønske alle tillykke, farvel og tak for 3 ½ år på seminariet. Men da jeg fik et brev med datoen for hvornår arrangementet fandt sted, havde jeg på datoen for længst planlagt at lave vegansk landkøkken sammen med Sanne Venlov fra Aarstiderne. Så et enkelt træk på skulderen og en finurlig følelse af, at der også i dette sammenfald lå en symbolik jeg næppe kunne vælge at overse, var alt jeg kunne føle omkring det. Taknemlig for mit valg var jeg imidlertid, da jeg dagen efter dimissionen havde fundet sted, kunne logge på Facebook og se at temaet for festen, som havde været en hemmelighed, tilsyneladende var spansk svinegilde. Jeg kunne derfor se billeder af en helstegt gris i selskab med mine glade forhenværende medstuderende. På nogle af billederne havde nogle af kvinderne til arrangementet,  valgt at posere med trutmund umiddelbart ud for grisens forbrændte snude og halvspiste krop. Til at starte med, var jeg ganske forfærdet, og jeg havde lyst til at skrive mine umiddelbare tanker under billederne. Men jeg kunne ikke finde på én eneste kommentar som ikke ville bære præg af at jeg forholdt mig følelsesladet til situationen, og jeg ønskede slet ikke at frarøve nogen den glæde over færdiggørelsen af uddannelsen, som albummet i sin helhed var et udtryk for. Så jeg undlod at kommentere, og huskede i stedet mig selv på, at disse unge kvinder, befinder sig et helt andet sted end jeg gør, og har gjort længe. At deres optrin ikke er et udtryk for bevidst disrespekt, men snarere for noget helt andet. Jeg har netop i min bachelor skrevet om humor, og berørt emnet humor som forsvarsmekanisme. En yderligere refleksion over situationen, har fået mig til at spørge, om begivenheden ikke netop er et udtryk for en humoristisk distance man som altspisende, nødvendigvis må opretholde, når man konfronteres med, at dét man netop skal til at indtage på sin tallerken, engang har været et levende, lidende og legende væsen? En; “Nu får vi kylling til aften i dag, så skal vi have bamse i morgen” håndtering af virkeligheden? Jeg lo meget af min fars kommentar inden lørdagskyllingen blev sat på bordet som barn, og langt ind i mit voksenliv. Men jeg kan nu se hvad det er for nogle mekanismer der er på spil, og “latteren” er ophørt. Til gengæld føler jeg oprigtig glæde i mit sind, ved tanken om den kærlighed jeg føler til dyr, en kærlighed jeg ikke så sjældent får tilbage i tifoldig styrke.

Jeg føler at tiderne er ved at skifte, men at der er lang vej endnu. Jeg tror vi skal starte med at vælge nærvær & kærlighed. Til alle væsner, ikke kun dem som ligger trygt og beskyttet i kurven under trappen, eller som vi freder og værner om via love i naturen.

.

Ahimsa

~Luna

.

.


39 kommentarer

Månebarnet er kåret som Danmarks Bedste Madblogger!


Kære alle jer som læser med på Månebarnet!

Jer som bruger min blog som inspiration til at spise mindre kød i hverdagen, jer som gerne vil være vegetarer eller veganere og  jer som tilfældigvis har forvildet jer herind fordi I har googlet; “Hvor kan jeg købe foie gras i aalborg?” og deslige… (Sorry. Det svar finder I ikke på denne blog, men I er mere end velkommen til at blive hængere ikke des to mindre!)

Til alle jer. Mit kære hjertebarn, Månebarnet, har netop vundet 1. pladsen i FDB’s konkurrencen “Danmarks Bedste Madblogger”! 😀

.

Næsten 500 stemmer gav mig en finaleplads og fra d. 14-22. juni var det op til tre dommere at kåre vinderen blandt de fem finalister. Jeg har haft super travlt de seneste par dage. I går blev jeg (endelig!) færdig som pædagog, efter mange måneders demotivation og tanker omkring hvad dælen jeg da skulle bruge uddannelsen til, når nu mit hjerte brændte så voldsomt for at lave vegansk mad, for formidling af veganisme – for Månebarnet… Hvad der engang blot startede som en hobby, er nu blevet til en rigtig stor og vigtig del af mit liv. Skæbnen har imidlertid villet, at jeg har fået arbejde på den smukke vegetariske Cafe Gaya i Århus, og det var der jeg tidligere i dag, midt i en rus af post-pædagog  eksamen, kikærtesalat og raw zucchini pasta, fik en opringning fra Samvirke om at jeg havde vundet – hvorefter det gik op for mig at det var i dag konkurrencen blev afgjort. 😉

.

Det betyder… At jeg skal spise vegansk sammen med tre andre på Geranium i København, at jeg skal interviewes til Samvirke på mandag og sidst men ikke mindst betyder det (…kunstpause…) at en vegansk madblog har vundet titlen som Danmarks Bedste Madblogger!

Jeg er så glad og stolt! Og jeg glæææder mig til at finde ud af hvad min passion for mad og veganisme vil bringe med sig af dejlige og spændende ting i fremtiden!

.

.

.

.

Der er skrevet en fin lille dommervurdering ud fra hver vinder. Med både kritik og ros – som jeg personligt vil tage lige dele til mig. 🙂

.

1. pladsen går til Månebarnet

Det er ikke en nem opgave at sætte sig for at lave veganer-mad, som også andre får lyst til at spise. At tage noget, der umiddelbart er meget snævert og gøre det interessant. Men det lykkes her, hvor maden som en af dommerne sagde “ser dødlækker ud!”

Bloggen er et gennemført koncept, der er præget af lækre billeder. Bloggen er ungdommelig og moderne, og der er masser af sund mad i den, selvom det kan være svært at skaffe de særlige veganer-ingredienser, hvis man ikke er vant til at lede efter dem. Links til disse ingredienser virker desværre ikke altid, og hvis man ikke er veganer, kan det være svært at vide, hvad man kan erstatte dem med.

Det er tydeligt, at der er tale om en madblogger med en sag. Hun er en god og sød samtalepartner for læserne. Man glemmer hurtigt det snævre fokus, for det er lækker mad, som man får lyst til at lave derhjemme. Selvom man ikke er veganer, kan man sagtens starte her.

.

.

2. pladsen går til Sarahs kager

Her er der – som navnet siger – masser af kager. Hun har fundet sig en god niche i kagerne – især de amerikanske. Efterhånden får hun sikkert lyst til at lave kager fra andre lande også for emnet kan godt blive lidt begrænsende, hvilket da også betyder, at der kan være langt mellem nye indlæg på bloggen.

Her er særligt meget pænt at sige om opskrifterne, der er nemme at følge – og hvor bloggeren er god til også at fortælle om de ting, der gik galt. Det er ikke så perfekt, og det viser både personlighed og gør det nemmere for læseren at finde ud af, hvad man kan eksperimentere med selv. Nogle gange er opskrifterne meget tydeligt oversat fra amerikansk – med nogle svære mål til følge. Det kunne  man med fordel justere.

Designet er nuttet og meget overskueligt. Det er flotte billeder, og bloggeren er meget til stede – med søde spørgsmål og svar. Endnu en dejlig madblog – for alle med hang til kager!

.

.

3. pladsen går til Gastroman

Her er der en blog, der er spændt til bristepunktet med weekend og mandemad – fra store stykker kød på grillen til fire unge mænd i slips med kokkeknive. Her er den blog, man skal opsøge, hvis man gerne vil imponere gæsterne. Der er gennemført stil i både madvalg, de flotte billeder og det lækre design, der dog også kan gøre teksten svært at læse. Opskrifterne bliver ofte spædet op med sjove videor fra Youtube – det fungerer rigtig godt.

Opskrifterne er ikke så pædagogiske. Der er mange teknikker, der ikke bliver forklaret, og det kan gøre det svært, når bloggen samtidig tager udgangspunkt i mad, der kan være svært at lave.

Det er tydeligt, at de fire bloggere har det godt med hinanden. Der er masser af mandehørm, og dette er en rigtig god blog at starte på, for dig der er en mand, der gerne vil imponere med din madlavning.

.

Stort tillykke til de to andre vindere!

.

.

.