Den måde jeg ofte finder på nye, og til tider lettere utraditionelle, opskrifter eller variationer på, er ved pludselige indskydelser og idéer. Her til morgen skulle der ikke andet til, end at jeg ville sætte en pakke riskiks og et glas neskaffe om bag nogle silikone muffinforme i et skab. Præcis hvordan jeg formåede at koble “regnbuefarvede silikone muffinforme” sammen med “grøntsagsdellefars resten i køleskabet” sammen, vides ikke. Men koblet blev de! Jeg tænkte faktisk ikke nærmere over hvorvidt det mon ville fungere, men tændte bare for ovnen og linede alle de fine farverige forme op på en bagerist. Jeg penslede overfladen på grøntsagsfarsen med lidt olie, men jeg er ret sikker på at det slet ikke var nødvendigt. Der er nemlig allerede olie i farsen (find opskriften her) og undersiden af de ovnbagte deller var lige så sprøde som overfladen. Så næste gange vil jeg undlade at pensle dem. Bag dem ved 225-250 grader i ca. 20 min. Farsen kan også kommes i nogle større forme og forvandles til farsbrød!
.
Tip fra en læser
“Hvis du lægger en tyk løgskive oven på farsen, gerne rødløg, i midten af en rund muffinform og trykker den lidt ned, giver det en ekstra fin servering! Drys af sesamfrø på toppen kan også anvendes som pynt.” (Nønne)
.
Serveringsforslag
Brug dellerne (uden form selvklart) som tilbehør, kom dem i pitabrød, i wraps/dürumruller, på rugbrød eller i en sandwich. Tag dem med som små lækre hapsere på skovturen eller til fællesspisninger/fællesarrangementer. Læg dem i børnenes madkasser – eller din kærestes/mands/kones som en kærlig overraskelse…?
.
Uden yderligere introduktion – grøntsagsfrikadeller i muffinforme! 😀
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
11. juni 2011 kl. 8:43 pm
Hvor længe bager du dem og ved hvilken temperatur? Når jeg forsøger at bage veggie-deller bliver de ofte tørre (for lav varme i for lang tid) eller brændte på toppen og ufærdige indeni (for høj varme).
Og btw. – fantastiske farvede forme – hvor har du købt dem?
11. juni 2011 kl. 10:05 pm
Hej Lærke
Ups! Det må jeg hellere lige få anført. 😉 Jeg gav dem ca. 20 min ved 225-250 grader. Det afhænger lidt af hvilken slags ovn du har. Jeg har en lille bitte ovn men den bliver til gengæld meget varm ret hurtig. Jeg vil gerne garantere dig at disse deller ikke bliver tørre. 🙂
Jeg skal lave squash frikadellerne igen i morgen i de fine forme, og jeg glæder mig helt. Ha ha!
Formene har jeg fået i fødselsdagsgave, og de er købt i en lille butik her i Århus som heder IN CH. Den ligger i Graven lige over for Box De Lux – som også sagtens kunne have noget lignende.
~Luna/Månebarnet
11. juni 2011 kl. 10:27 pm
Tak! Det varer desværre et par måneder før jeg kommer til Århus, så jeg må bare holde øjnene åbne andre steder indtil da 🙂
20. juni 2011 kl. 1:21 pm
Den findes online med salg, og der er masser af fede ting, dog ikke muffinformene:
http://www.inch.dk/index.php
20. juni 2011 kl. 1:14 pm
Det var da en helt genial ide, som klart skal afprøves. Jeg har ikke nogle så fine muffinforme, men dog en silikone en, så den kan sagtens gøre det. Jeg skal snart til århus, så der vil jeg kigge efter formene. Tak for inspiration.
22. juni 2011 kl. 12:26 pm
Prøv på specialkoebmanden.dk og søg under bageforme, silikone, Wilton. De har en masse dejlige farver i webshoppen. 🙂 Birgitte