Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Veganske hottere!

4 kommentarer


Som lovet på min Facebookside tidligere på dagen, hvor jeg på frækkeste vis flashede et billede af min og kærestens frokost, kommer her opskriften på nogle super skønne veganske hotdogs jeg serverede for anden gang på Café Gaya i dag, med stor succes. Nu har du selv mulighed for at lave dem hjemme i dit eget køkken! Enjoy! 😀

.

.

.

Hotdog brødene

Ingredienser (23 brød – de kan fryses)

  • 7 ½ dl. varmt vand
  • 7 ½ dl. koldt vand
  • 3 ”kikærter” gær (så store som kikærter)
  • 1 ½ store spsk. havsalt
  • ½ kg speltmel
  • 1 ½ kg sigtet speltmel
  • En slat olivenolie

.

Fremgangsmåde

Bland vand og gær, tilsæt olie, salt og mel – ælt i 5-10 min. Sættes til koldhævning natten over.

Gør dine hænder våde og hiv “stykker” af dejen af som formes til aflange brød, uden at fumle for meget ved dem. De behøver ikke være “pæne” men må tværtimod gerne være lidt rustikke. Pensel dem med vand og drys dem med sesamfrø inden de bages i ca. 15-20 min ved 180 grader. Bank på dem under dem, hvis de lyder hule er de færdige.

.

.

.

Krydret sojadressing

.

Ingredienser

  • 1 brik sojafløde (250 ml)
  • 3 spsk. stærk sennep
  • ½ dl. citronsaft
  • 1 dl. olivenolie
  • 3 fed hvidløg
  • 2 tsk. karry
  • 1 spsk. agavesirup
  • 2 strøgne tsk. havsalt
  • 1 spsk kapers

.

Fremgangsmåde

Sojafløde, sennep og citronsaft kommes i en høj skål eller plastikbeholder. Blend med en stavblender mens du langsomt hælder olien i. Tilsæt og smag til med de øvrige ingredienser.

.

.

.

Æble/løgkompot

.

Ingredienser

Jeg har ikke de præcise mål på denne æble/løg kompot, men den består af lige dele æbler (med skræl, gerne syrlige æbler med rød skræl) og løg som hakkes fint i en foodprocessor. Det kan også kan gøres i en blender eller minihakker hvis du har sådan én. Derefter hældes olivenolie (uden at spare) op i en skål og derefter citronsaft imens du pisker med et piskeris. Marinaden tykner herved, og det er lidt en fornemmelsessag hvornår der er nok citronsaft i. Den skal være lys og tyk, så er der nok i. Tilsæt havsalt og smag på marinaden med en ren finger. Smagen skal sige “ziing”. 😉 Tilsæt også meget gerne lidt røget paprika hvis du har det samt lidt agavesirup for at fremhæve sødmen.

Hæld marinaden over æble/løg blandingen og bag den i et fad i ovnen ved ca. 175 grader i 30 min. Rør i den et par gange undervejs. Den skal køle inden den bruges til hotterne. Kom den i en beholder, den kan opbevares længe i køleskab, og kan sagtens bruges til andre sjove ting. Æble/løgkompotten og den krydrede sojadressing smager utroligt meget som remoulade når de kommes sammen i en hotdog!

.

.

.

Frisk agurkesalat med rosenpeber

.

Ingredienser

  • 2 ½ dl. hvidvinseddike
  • ½ dl. agavesirup
  • 2 ½ strøgne tsk. havsalt
  • 1 ½ spsk. rosenpeber (kvast med en kagerulle i en plastikpose)
  • 1 ½ spsk. hindbæreddike
  • ½ kg. agurker i tynde skiver (svarende til ca. 3 store agurker)

.

Fremgangsmåde

Alle ingredienser blandes og agurkeskiverne lægges i lagen i mindst 10-15 min.

.

Andre anvisninger

Brug en god ketchup til formålet.  Jeg kan personligt rigtig godt lide den fra Urtekram, men vælg den du bedst kan lide. Lidt stærk sennep har heller aldrig, så vidt jeg er orienteret, skadet nogen. Pølserne jeg anvender når jeg laver hotdogs er de lange wienerpølser fra Nagel Tofu. De skal blot varmes 5-7 min ved 175 grader inden servering.

Tilføjelse: Efter en henvendelse på min mail, angående de sojapølser jeg anvender, er her et billede af Nagel pølserne. 🙂

Hvis du har en spiralizer kan du med fordel “spiralize” et par løg som derved bliver perfekt fine i strukturen. En spiralizer er i det hele taget et fantastisk køkkenredskab! Du kan lave raw/rå spaghetti eller farvestrålende salater, som især er sjove for børn – da du kan lave laaange strimler. Læs dette bloglæg om køkkenredskabet af Anette Harbech Olesen, indehaver af Madforlivet.com

.

.

Velbelkomme!

Ahimsa♥

.

.

.

.

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

4 thoughts on “Veganske hottere!

  1. Det er altså kun en vegansk hotter der kan se SÅ lækker og indbydende ud, Luna! Du er knagme’ dygtig 😉

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s