Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Flødestuvede østershatte

2 kommentarer


Denne super skønne opskrift på flødestuvede østershatte, har jeg fået af en min gode ven Per. En stor madentusiast og livsnyder af fineste karakter! Jeg kan derfor stå inde for at denne ret har høj “ummm” faktor samt en endnu højere “wauw” effekt på alle der smager den!

Han kalder selv retten for “flødeforstuvede østershatte” og jeg har, samt mange andre heldige gæster, fået de forstuvede svampe, mange gange når jeg har besøgt ham. Med stor glæde og højlydt jubel til følge! 😀

Jeg har endnu ikke formået at lave den præcis så god som han laver den, men her er opskriften som han selv giver den!

.

Ingredienser (til ca. 4-6 personer)

  • 1 lille løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2-3 håndfulde østershatte i små stykker
  • 1 spsk. tomatpure
  • 1 spsk. ajvar
  • 1 brik sojafløde
  • 1 knivspids chili
  • 1 spsk. tørret oregano
  • ¼ – ½ friskrevet muskatnød
  • Friskkværnet peber (meget)
  • Salt

.

Fremgangsmåde

Hak løget og hvidløgene meget fint. Rist det af i lidt olie sammen med østershattene. (Man kan med godt resultat bruge dobbelt mængde svampe end skrevet i opskriften. Det gør slet ikke ondt!)

Lad det snurre ca. 5 min. under omrøring. Tilsæt så tomatpure, ajvar, sojafløde, lidt salt og meget friskkværnet peber, en smule chilli, en spsk tørret oregano og en kvart til en halv friskrevet muskatnød (brug evt. en mindre mængde, men jeg er tosset med det).

Lad snurre 5 min mere og kyl henover ristet grovbrød, tæppebomb med friskhakket persille/basilikum!

.

.

Hele herligheden – på ristet brød med hakket persille

Velbekomme!

.

.

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

2 thoughts on “Flødestuvede østershatte

  1. hvad er det nu ajvar er..? 🙂 Købes det i helsekost??

    • Ajvar er peberfrugt puré og kan købes hos grønthandlere overalt. I enten mild eller stærk udgave. Du kan også lave den selv ved at grille rød peberfrugt HELT sort og hive skindet af den – hvorefter du moser eller blender den let med lidt citronsaft, salt, hvidløg og chili.

      Mvh Luna/Månebarnet

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s