Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Mortens Aften – med medfølelse!

14 kommentarer


Legenden
… siger, at Sankt Martin blev udnævnt til biskop i Tours den 11. november 371. Den mest kendte legende siger, at den fromme Martin af ydmyghed ikke ville udnævnes til biskop. Han gemte sig derfor i en gåsesti for at undgå udnævnelsen. Gæssenes skræppen forrådte ham dog, og det siges, at Martin som biskop bestemte, at man hvert år skulle straffe gæssene for at have forrådt ham – ved at slagte og spise dem. Kilde

Traditionen
…bygger, ifølge legenden, altså på en hævngerrig mands befaling rettet mod nogle uskyldige fugle. I Danmark er Martin i dag blevet til Morten, og den dyre gås er erstattet med en billigere and. Ikke mindre end 600.000 ænder kommer på bordet i Danmark på denne aften. Det svarer til en tredjedel af alle ænder, der sælges i Danmark på et helt år. Kilde. Så ligesom amerikanernes Thanksgiving/Taksigelsesdag, hvor 40 millioner kalkuner opdrættes, slås ihjel og spises d. 4. torsdag i november, er dette altså ikke en tradition vi på nogen måde kan være stolte over.

Tid til nyere og kærligere traditioner?
Vi er flere og flere der mener at denne tradition, samt traditionen at spise dyr, er en skik der bør høre fortiden til, og at vi bør bevæge os ind i en fremtid hvor vi træffer sundere, mere bæredygtige og kærligere valg – på vegne af os selv, vores planet og de dyr vi deler den med. En fremtid hvor dyr ikke fødes i fangeskab og opdrættes til menneskeføde men fødes frit i naturen og har ret til at leve.

Her følger en masse lækre idéer til, hvordan Mortens Aften kan fejres med medfølelse!

Nøddepostej
Smæskesteg (Kærlighed & Kikærter)

Ovenstående kan spises med det traditionelle Mortens Aften tilbehør såsom kogte, hvide kartofler, brunede kartofler, rødkål, brun sauce (f.eks denne cremede rødvinssauce med svampe) og tyttebærmarmelade. Måske synes du slet ikke det behøver være så traditionelt? Eller måske fejrer du slet ikke Mortens Aften, men har bare lyst til noget lækkert at spise?

Mock Duck
Flødestuvede østershatte
Kåldolmere med sur/sød fyld og sennepssauce (Kødfri Fredag)
Pandekager med fyld
Rullet lasagne
Fyldte peberfrugter (Mia Sommer)
Selleribøffer med stuvet spinat (Jens Drejer)

 

Men… Hvad så med juleaften tænker du måske?

Ja. Juleaften sælges 50% af alle solgte ænder på et år i Danmark. …og tallene er ca. lige så uhyggelige når det gælder salg af grise. I får derfor allerede her, det ultimative inspirationsindlæg til en vegansk jul! Spis mad med medfølelse – også juleaften. 🙂

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

14 thoughts on “Mortens Aften – med medfølelse!

  1. Hi Luna,
    Skønt at du taler ændernes sag. Tak siger alle gæs og ænder!
    Kærlig hilsen
    Kirsten

  2. 600.000 er altså et par andedamme! :O(((((
    Personligt vil jeg bare anbefale alt godt og grønt istedet!

  3. Hej Luna – det var et supergodt indlæg; venligt og velformuleret med et par skarpe pointer. Jeg har slet ikke overvejet at lave et indlæg i dagens andledning(!), men jeg er selvfølgelig rigtig glad for, at du henviser til en af mine opskrifter. Tusind tak…… 😀

  4. vi spiser altid “bortfløjet and”, og hvis vi er mange, får vi “bortfløjet gås”. Når vi er i England til Jul, får vi som regel “bortfløjet kalkun”. Altsammen med alt det gode tilbehør, og uden lig på bordet. 🙂

  5. Han hed nu Sankt Martin – ikke at det ændrer ved de vanvittige tal:)

  6. Dit Indlæg om julemad må gerne komme før end senere 😀

  7. Super godt indlæg, Luna! Jeg havde ligesom Jens heller ikke overvejet at skrive om Mortens aften, men det er nok, fordi vi i min familie heldigvis ikke har fejret denne dag med and.

    • Tak Mia 🙂

      Jeg har heller ikke tradition for at “fejre” Mortens Aften, men nu havde jeg lige overskuddet til at skrive et indlæg. 🙂 Går du og brygger på nogle spændende juleindlægs idéer?

  8. Hvor er det nogen smukke ord om en bedre fremtid: jeg er meget inspireret af dine opskrifter( de nemme ; )). De stakkels ænder… gid hele verden ku se hvor forkert det er hvad den gør med de stakkels dyr

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s