Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

En mors ret

7 kommentarer


»Nå, dér står den. Smøreosten ungerne kan lide. Videre til næste hylde. Uh? Der er tilbud på den økologiske skæreost fra Thise. Svupti! Videre til mælken. Er 4 liter mon nok? Mælk er godt og sundt for knoglerne. Det siger de. Det siger de alle sammen. Den yngste skal også snart begynde at have komælk, siger sundhedsplejersken. Hmm, men jeg ammer ham jo stadig? Den er nok ikke nær så god, min mælk. Ja, det giver mening. Der er sikkert meget mere calcium i komælk, og en helt masse andre ting som ”de” sørger for er til stede i mælken. Men det er nu alligevel lidt underligt, nu når jeg HAR mælk selv at give ham, og jeg kan faktisk rigtig godt lide at amme. De er alle sammen stoppet i min mødregruppe for længst, og de spørger mig, om jeg ikke bare glæder mig til også snart at være ”ovre med det pjat”. Jeg griner og joker med, at 7 er mit yndlingstal. Så jeg bliver nok nødt til at fortsætte til han er 7 måneder. Men det gør jeg ikke. Glæder mig til det er ovre altså. Jeg elsker den nærhed vi har når jeg ammer ham. Hans små fingre der nulrer ved min trøje. Hans lyde. Hans fjerne blik. Åh, smør og yoghurt mangler vi også… Det er vores tid sammen, og jeg bliver tvunget til at stoppe op og slappe af, og SE ham. Se det lille unikke væsen han er. Og jeg nyder følelsen af, at det er mig der giver ham den nærhed, tryghed og varme mælk han bliver så fjern i blikket af. Ja, det kan da godt være hårdt at amme ham ind imellem. Især når jeg selv er sulten eller tørstig og bare sidder dér. Så kan jeg godt føle det som om jeg bare er en malkemaskine. Nå ja. Emma spurgte vist om jeg ville købe ostehapsere med hjem til madpakken. Jeg har brug for meget mad og hvile når jeg ammer, og jeg har også haft svære brystbetændelser flere gange med dem alle tre. Avs for den! Det ønsker jeg ikke for nogen at opleve. Hov, var det nu jordbær eller solbæryoghurt Lucas bedst kunne lide? Men jeg har ikke lyst til at stoppe endnu, han er jo stadig så lille. Måske er jeg også lidt bange ved tanken om at give slip på ham? Han fik jo en noget hård start på livet, og jeg fik ikke mulighed for at holde ham lige med det samme. Det sidder stadig i mig. Det er nok også derfor jeg er så ligeglad med at amme ham offentligt, selvom jeg kan mærke nogle af de blikke jeg får, og min veninde der fødte en lille pige den samme måned som jeg, blev vist væk fra en café i går. Fordi hun ammede! Gid jeg havde været der! Han skulle bare lige have forsøgt på det samme overfor mig. INGEN skal forhindre mig i at give min søn det han har brug for. Jeg skal til sådan en “sit-down” demonstration i morgen, for retten til at amme. Vi kvinder må stå sammen, og ikke lade os tyrannisere og undertrykke. For børnenes skyld. Hov, tilbage til mejeriafdelingen igen. Vi mangler også fløde til kaffen senere.«

Lige nu, i Danmark, nægtes ca. 583.000 mødre  at give deres børn den omsorg, nærhed og modermælk de har brug for. Deres børn tages fra dem ca. et døgn efter (hvis de er økologiske), eller direkte efter de er blevet født. Over 100.000 af drengebørnene dør af sygdomme og komplikationer og ca. 20.000 af drengebørnene slås ihjel direkte efter fødslen. Det kan ikke betale sig at holde dem i live. De drengebørn der ikke slås ihjel bliver sendt til Holland, hvor de får en kost næsten udelukkende bestående af en jernfattig modermælkserstatning. Dette gør dem anæmiske, og gør deres muskler blege inden de bliver dræbt. Også pigebørnene fedes op og bliver dræbt, men mange af dem, ca. 583.000 af dem, bliver først selv mødre. Igen, igen og igen. Ingen af dem får lov til at beholde deres børn. De må ikke amme dem, for der er nogle andre der skal have deres modermælk. Mange af dem behandles for brystbetændelse. De kunne have været blevet 20-25 år gamle, men de slås ihjel når de er blot 3-4 år gamle. Så kan deres kroppe ikke længere ”levere varen”.

Spørg dig selv. Er det en menneskeret at få børn og se dem vokse op? Er det en menneskeret at amme? Eller, er det en mors ret? Lav forbindelsen. Træf veganske valg, og spis mad med medfølelse

Forfatter: Luna Månebarn

Mor, bonusmor, mentor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter og aktiv i Mad med Medfølelse - Danmarks veganske forening. Vær forandringen! ♡

7 thoughts on “En mors ret

  1. Utroligt flot og intelligent indlæg! Jeg er sikker på, ar det vil vække følelser og eftertanke hos altspisende og vegetarer (og da også veganere!). SÅ stærkt skrevet – lad os alle kæmpe videre for morens ret!

  2. Jeg er muligvis kun 22 år gammel og så langt fra at blive mor, som man næsten kan blive, men dette indlæg fangede mig virkelig! Jeg synes, at det er vildt tankevækkende, at grunden til at så mange mennesker kan få mælk på deres havregryn hver morgen er fordi, der et eller andet sted i verden er en kalv, der er blevet frarøvet det. Jeg tvivler på, at jeg nogensinde kommer til at bruge mælkeprodukter i min madlavning igen..

    • Hvor er det dejligt at høre det har fanget dig, også selvom du ikke er på vej til at skulle være mor. 🙂 Der er heldigvis så mange alternativer til produkter lavet af modermælk, så man kommer ikke til at mangle noget som veganer, smagsmæssigt. Ernæringsmæssigt har vi ikke brug for noget af det overhovedet, og tværtimod.

      ~ Luna

      • Jeg kunne ikke være mere enig! Jeg er selv kæmpe fan af plantemælk, herunder specielt mandelmælk. Det smager jo bare fantastisk! Og så slipper man for slim i halsen og ondt i maven. What’s not to like? 🙂

  3. Det er en smuk og sjov tekst du har skrevet :] Jeg er lige hoppet på veganervognen, da jeg ikke ku finde nogle gode grunde ikke til… Jeg har selv tænkt lidt over det der med at få unger, hvordan man skal bærer sig ad. Det er ikke så nemt, når man ikke rigtig ved hvordan det føles, men kun kan se andre og prøve at sætte sig i deres sted.
    Det er meget mærkeligt at samfundet er bygget op omkring kød-mejeri-industrien, det er lidt skræmmende…
    Hvor blev havredrik fra naturli’ af?!? :O

    • Velkommen på veganervognen Louise. 🙂 Nej det er ikke nemt at sætte sig ind i, og man aner ikke noget som helst før man står midt i det. Ja det er skræmmende, men der er ved at ske noget kan jeg fornemme. Vi elsker havredrikken herhjemme hos os. Den kan stadig købes alle mulige steder.

      ~ Luna

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s