Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


7 kommentarer

Peanutbutter cookies


Disse peanutbutter cookies er ud af denne verden fantastiske. Hemmeligheden? Grundingrediensen ER peanutbutter! Oh yeah. Du fornemmer allerede, hvor gode de er ikk? Der er ingen mel i, ingen (plante)smør, ingen (plante)mælk og (selvfølgelig) ingen æg i dem. I den originale opskrift (som skal findes her) skulle der æg i, men dem har jeg selvfølgelig bare erstattet med de fantastiske loppefrøskaller, som kan købes i de fleste dagligvarebutikker fra Urtekram eller under navnet HUSK. (Det er let at huske, og hvis du ikke ved hvad det er, er det ikke et øjeblik for sent. Loppefrøskaller er dyrevennens ven i køkkenet, hvor der skal bages kage uden æg, som kræver lidt ekstra bindemiddel. Derudover har jeg ændret lidt mere ved opskriften, blandt andet ved at justere mængden på peanutbutter, så kagerne bliver mere lette og flade, og ved at tilsætte kikærtemel. Det giver en god smag og gør småkagen sprød udenpå men ‘chewy’ indeni, som jeg synes er virkelig lækkert. Rigtig god fornøjelse!

Ingredienser (til 5 store cookies)

  • 125 g. smooth peanutbutter
  • 150 g. rørsukker
  • 7 g. loppefrøskaller (HUSK)
  • 50 g. koldt vand
  • 30 g. kikærtemel
  • 50 g. hakket mørk (økologisk og Fairtrade) chokolade
  • 50 g. hakkede mandler
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 1 tsk. bagepulver (strøget)
  • 2 tsk havsalt (strøget)

Fremgangsmåde

Start med at piske loppefrøskaller og vand og derefter rørsukker til det samler sig. Tilsæt derefter alle øvrige ingredienser, undtaget peanutbutter. Den tilsættes nemlig helt til sidst, og så er dejen klar til at blive sat på bagepapir i den ønskede cookie-størrelse. Kagerne flyder kun let ud, så du skal lave dem ca. så flade som du ønsker dem. Kom lidt vand på fingrene når du fordeler dejen, så klistrer den ikke, og du får nogle pæne og flotte cookies som på billederne her.

Bag dem i ovnen ved 150 grader (varmluft) i ca. 12-14 min. De skal være let gyldne og må gerne være bløde når de lige kommer ud. Når de køler af bliver de nemlig fine og sprøde udenpå. Opbevar dem i en kagedåse, hvor de får lov til at ligge i ét lag.

Har ud lyst til at finde flere dyrevenlige opskrifter på småkager? Så klik videre her:

♡ Jødekager
♡ Cookies med karamelstykker
♡ De bedste cookies
♡ Sprøde småkager med ingefær
♡ Veganske havegrynskager
♡ Kæmpe veganske Oreos 

♡ Sprøde nøddesmåkager 


Skriv en kommentar

Veganer. Charme, selvtillid, og lækkert hår?


En veganer spiser ikke kun vegansk, men undgår også produkter, derunder plejeprodukter, som er testet på dyr og indeholder animalske ingredienser. (Læs mere på siden her) Det kan være lidt af en forbrugsjungle at finde rundt i, men der er masser af hjælp at finde, når man bare lige ved hvor man skal lede. På Facebook har jeg oprettet gruppen Vegansk livsSTIL, hvor næsten 1000 mennesker stiller spørgsmål og kommer med gode råd og tips til dyrevenlig makeup, plejeprodukter, shampoo, sko, tøj og meget mere. Jeg samler en masse af den gode viden her på min side om vegansk livsstil. …og er du i Aarhus vil jeg anbefale dig et smut forbi Ren Kost & Krop, Økologisk Købmand & Helsekost. I butikkens creme- og hudpleje-afdeling finder du søde Tine, som er veganer og derudover er en ØRN til dét med at finde rundt i den veganske produktjungle, uden i øvrigt at gå på kompromis hvad angår hendes viden om skadelige/gavnlige ingredienser, økologi mm. Her har hun anbefalet mig to slags vegansk hårvoks af mærket Phyto, som jeg fik et par prøver med hjem på.