Månebarnet – veganske opskrifter

(Inspiration til spiselige dyre- og klima-venlige løsninger!)

Veganske kogebøger

2 kommentarer


Veganske kogebøger på dansk var så godt som ikke-eksisterende for bare få år tilbage. Men på ganske kort tid er der landet en masse super lækre og alsidige bøger på hylderne, og endnu flere er på vej! Jeg har lavet denne kronologiske oversigt for at gøre det nemt og overskueligt at finde alle nuværende 100 % plantebaserede udgivelser.


Spis mad uden kød (2015)
Spis mad uden kød! giver dig overraskende gode bud på, hvordan ikke-veganske ingredienser succesfuldt kan udskiftes med veganske, uden at du kommer til at gå på kompromis med smag, duft og udseende. Resultatet er lækre, smagfulde og sunde retter på middagsbordet.

Spis vegansk (2015)
Mange kunne godt tænke sig at leve vegansk, men synes det er for svært at administrere Her er “Spis vegansk” virkelig en god inspiration og hjælp. Aine Carlin besluttede at blive veganer, men ville stadig bevare den gode mad og sjove madlavning. Det kan sagtens lade sig gøre som veganer, og det beviser hun her med over 100 veganske opskrifter.

Grønskolling (2016)
Johanne Mosgaard er kvinden bag bloggen Englerod. Her giver hun dig en række opskrifter fra det veganske køkken, og du lærer at lave smagfulde, flotte og sunde retter, der er lavet på gode råvarer, og som for alvor sletter myten om at vegansk mad er kedeligt. 

Plantemad for alle (2016)
Det skal være nemt, at få sund, nærende og vegansk mad på bordet hver dag. Derfor er bogen fyldt med opskrifter, der alle kræver en lav arbejdsindsats, men som smager af noget. Grøn plantemad er både godt for miljøet, dyrene og for os selv. Maden er oliefri og stivelsesbaseret.

Vegansk bagebog (2016)
For de der er på jagt efter vegansk inspiration, er denne bog god at have på hylderne. Bag uden æg, smør og mælk. Det lyder svært, men det går fint med denne bagebog ved hånden. Det er den første bagebog på dansk om, hvordan man bager veganske kager.

Grøn Grillfest, e-bog (2016)
Grøn Grillfest er Johannes tredje kogebog med 30 grønne retter til grillen. Der er alt fra hjemmelavede dressinger og salater til større retter og søde sager. Johanne griller grønt direkte på grillen, men bruger den også blandt andet til at bage pizza og stege pandekager.

Go’ og nem veganermad (2016)
Inspiration til veganere, begyndere med veganermad og til interesserede, der vil have sund mad uden kød. Med denne kogebog får du opskrifter og introduktion til de basisfødevarer, som gør det både enkelt, billigt og lækkert, at leve som veganer.

Vegansk Velvære (2016)
Mia Sommer har skrevet den succesfulde kogebog “Vegansk velvære”. Den indeholder 110 lækre opskrifter som både kan indføre én i det veganske univers eller inspirere den, der allerede er i det. Her er lette og hurtige retter, og de lidt mere tidskrævende, som du kan servere for dine gæster.

Vegansk for alle (2016)
Ditte Gad Olsen står bag bloggen Vegansk for alle, som også er navnet på hendes kogebog. Sig farvel til kedelige, brune linseretter, dyre ingredienser og besværlige opskrifter og byd i stedet velkommen til vitaminholdig mad, grøn energi og velsmagende mad, der åbner sluserne til dine smagsløg!

Vegansk til højtider og fest (2017)
Som veganer, og ikke mindst som familiemedlem eller ven til en veganer, kan tanken om højtider og andre festdage hurtigt fjerne fokus fra selve samværet og ende i hovedbrud om, hvad man skal servere. Med denne kogebog er det ikke længere et problem. Er Ditte Gad Olsens anden kogebog.

Vegansk for begyndere (2017)
Mere end 90 lækre opskrifter, der på en god og sikker måde støtter  en på vejen væk fra kød og mælk. Hvad kan man erstatte kød- og mælkeprodukter med? Hvilke lækre ingredienser kan man arbejde med? Hvordan sammensætter man en kostplan, så man er sikker på at få de vitaminer og proteiner, man har brug for?

Plantemad (2017)
89 simple og lækre opskrifter på alt fra snacks til hovedretter og desserter. Opskrifterne er inddelt i årstider, så du får så frisk, billig og næringsrig mad som muligt. Med disse opskrifter kommer du til at spise meget mere grønt, flere linser, bønner, nødder, korn og frugter, end du plejer.

Skønne veganske desserter (2017)
Denne bog er til dig, der elsker desserter, men gerne vil undgå mælk, æg og gluten. Den er til dig, der synes at den veganske verden er interessant, men tror at man må undvære desserter og søde sager, hvis man vil spise vegansk.

Super nemt vegansk (2017)
Nemme og lækre opskrifter for dig, der vil spise vegansk, men ikke gider bruge tid på at lave mad. Du skal kun bruge ganske få ingredienser og omkring et kvarter i køkkenet.

Min grønne grill, e-bog (2017)
Alle opskrifterne i denne bog er veganske, dvs. uden nogen former for animalske produkter. Man behøver hverken at være veganer eller vegetar for at nyde opskrifterne – de kan også blot bruges som et sundt og grønt supplement til sommerens grillmad.

Grøn mad (2017)
Meyers ‘Grøn Mad’ tilbyder mere end 100 lækre opskrifter på veganske, velsmagende retter. Bogen er både til dem, der ønsker at leve 100 % vegansk eller vegetarisk, men også til dem, der bare har lyst til at spise mere grønt og måske lægge en kødfri dag eller to ind om ugen.

Veganske julelækkerier, e-bog (2017)
Brunkager, pebernødder, jødekager, kokosmakroner, konfekt og meget mere! E-bog der giver dig 20 lækre, veganske og 100% glutenfri juleopskrifter.

Veganske fristelser (2017)
Mia Sommers anden, og længe ventede, kogebog med veganske kager og desserter. Du behøver ikke at være mesterbager på forhånd for at lykkes med disse opskrifter, for bogen indeholder masser af gode råd og nemme fremgangsmåder. Langt de fleste af ingredienserne kan købes i almindelige supermarkeder.

Vegansk (2017)
Johanne Mosgaards anden kogebog, hvor der er fokus på smag, konsistens og smukke farver. Der er opskrifter til alle dagens måltider, og hvad enten du bare skal lave mad til dig selv eller gæster, så er den rette opskrift her.

Veganske livretter (2017)
Thomas Erex bag bloggen Kærlighed & Kikærter har skrevet denne flotte kogebog med fokus på danskernes livretter. Du lærer at lave veganske frikadeller, gryderetter, pastaretter og meget, meget mere. Opskrifterne er lette at følge, og man skal ikke være nogen stor kok for at få retterne til at smage godt.

Vegansk vægttab (2017)
Kira Eggers lever som veganer, og det beskriver hun selv som den sundeste livsstil nogensinde. For hende. Dét er nemlig kodeordet i Kiras metoder: At målrette træning og kost til den enkelte. Bogen er en guide til dig, der ønsker sundere psyke, stabilt fedttab, mindre væske i kroppen, farvel til oppustet mave, slank uden sult, muskelopbygning osv.

Supper & Co. (2017)
Kirsten Skaarup står bag kogebogen “Supper & Co.”, og den giver dig en introduktion til glæden ved suppe. Med suppe bevarer du alle næringsstoffer og fibre, og på den måde sikrer du, at dine måltider er sunde og gode for din krop. Her er supper til hele døgnet i hele 70 opskrifter. De er alle veganske og inspireret af madkulturer fra hele verden.

Vegansk til børn (2018)
Klinisk diætist Julie Gråbech giver med denne kogebog en lang række lækre, smagfulde og næringsrige veganske opskrifter, der er nemt og overskueligt opbygget. Bogen indeholder foruden mere end 50 superlækre og børnevenlige opskrifter, en kort og grundlæggende introduktion til vegansk ernæring.

Plantebaseret Gourmet (2018)
I denne bog stifter vi bekendtskab med plantebaserede retter, der spiller på den visuelle oplevelse. Neel Engholm har levet vegansk siden 2003 og arbejdet som kok i de sidste 15 år. Hun arbejder som Creative Menu Developer hos SOULS, og har udviklet veganske menuer for blandt andre Simpleraw, Kaffestuen, Hafnia og Cafe N. Ved siden af alt dette kører hun også sit eget cateringfirma og har åbnet sin egen restaurant i København.

Vegansk til den søde tand (2018)
I denne veganske kogebog findes 100 opskrifter på desserter, der kan nydes med god samvittighed. Så god samvittighed at man godt må spise flere stykker… De smagfulde søde sager er uden gluten og hvidt sukker. Derimod inddrager Christine Bonde sunde fibre og vigtige næringsstoffer i sit søde køkken.

Det sunde valg (2018)
Bogen ‘Det sunde valg’ er lavet som en naturlig afslutning af Hellena Rosalis egen kamp ud af sygdom og flere års erfaring med klienter, som har været i mentorforløb hos Hellena. Klienterne har fejlet alt fra cancer, diabetes, slidgigt, forhøjet kolesterol, lavt stofskifte, inflammation med mere.

Nemt vegansk (2018)
Med bogen her får du en række nemme og velsmagende grønne opskrifter fra det veganske køkken. Der er opskrifter på alt fra en sund start på dagen, over lækre aftenretter til hele familien – og søde lækkerier til en hyggelig aften i venners selskab.

Et simpelt grønt liv (2008)
Et simpelt grønt liv viser vejen til et simpelt, plantebaseret liv for alle dem, der har lyst og mod til mad primært baseret på planter. Ønsker du at spise mere grønt, så er det her bogen, der giver dig opskrifter på lækre retter. Bogen indeholder skønne opskrifter, som alle er uhyre simple og lavet med kendte og almindelige, grønne råvarer.

Grønne spirer (2019)
I bogen gennemgår klinisk diætist Maria Felding, der har speciale i plantebaseret ernæring, alle de bekymringer og usikkerheder, der kan være omkring grøn børneernæring. Mia Sommer, har lavet en række simple, næringsrige og veganske opskrifter til bogen, der viser, hvordan man også i praksis kan give sit barn den lækreste og sundeste start på livet.

Vegansk luksus (2019)
I Vegansk luksus findes retter, der viser, at vegansk mad kan smage og se fantastisk ud. I kogebogen får læseren brugbare teknikker og nyttig viden til at fremtrylle delikate og gastronomiske retter. Et par af opskrifterne kræver lidt ekstra udstyr, men ellers kan alle lave maden.

Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer (2019)
Ny bog om et skønt, grønt køkken bugnende af bønner, linser, kornprodukter, kerner, frø og alverdens andre lækre sager. De animalske farsretter, som har stået på de danske borde gennem generationer, bliver nu slået af banen. Kirsten Skaarup har skabt delikate plantebaserede alternativer, der desuden kommer både kroppen og jordens klima til gode.

Plantemadder (2019)
Denne bog handler om plantebaseret pålæg og de tæt på uendelige muligheder, der findes, for lækre, smagfulde kombinationer. Om hvordan du kan skifte den klassiske rugbrødsmad med leverpostej eller spegepølse ud med planter – grøntsager kan nemlig snildt spille hovedrollen på dit rugbrød eller i din sandwich, som kan få liv, farve og smag, du ellers ikke har haft kendskab til.

Forfatter: Luna Krause

Mor, bonusmor, blogger på Månebarnet, madaktivist, medstifter af Danmarks veganske forening, og mentor i VeganerUdfordringen. Vær forandringen! ♡

2 thoughts on “Veganske kogebøger

  1. Det helbredende køkken af Kirsten Skaarup ikke at forglemme – glædelig søndag 🤗

    Sendt fra min Samsung Galaxy-smartphone.

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s