Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Æggeindustrien


Jeg har samlet denne information om æg og æggeindustrien, for at gøre opmærksomhed på de forhold som holdes godt skjult for os som forbrugere, så vi fortsat og med fejlagtig god samvittighed vil købe æg, og støtte den stadigt voksende æggeindustri.

Det er vigtigt for mig at bakke mine informationer op med troværdige kilder på denne side, for det er nærmest utroligt, hvad hønsene udsættes for i det industrielle landbrug. Flere af mine kilder stammer fra redningstjenesten Frie Vinger, som består af to ildsjæles (Lina og Stefan) store og vigtige stykke arbejde, for at hjælpe dyrene i æggeproduktionen, og for at informere om de reelle forhold de lever under.

Æg – naturligvis?

Mennesket har domesticeret høns gennem årtusinde, og har formået at ændre på deres farver og størrelser men også deres reproduktive system gennem avl, således at de nu lægger langt flere æg, end de ville gøre fra naturens side. Avl har ændret på hønenes natur, men man har endnu ikke formået at avle naturen ud af hønsene. Høner der lever hele deres liv i et bur, vil stadig forsøge at støvbade, og befriet fra deres bur (f.eks via Frie Vinger), vil de hurtigt lære hvordan.

.

Hakkeorden

Af natur kan høns kun genkende mellem 25 og 50 af deres artsfæller, og dermed holde styr på, hvem der befinder sig hvor i hierarkiet i flokken. I en naturlig flokstørrelse ved hønsene, hvem der skal spise først, hvem der skal vælge soveplads først, osv. Men i æggeindustrien består de mindste flokke af ca. 3000 høner (den økologiske), mens de største består af knap 200.000 høner. Det stresser dem meget, og det kan resultere i, at de plukker sig selv, eller der opstår kannibalisme. Det resulterer også i mange og blodige slåskampe, når hønerne forsøger at etablere et hierarki i den enorme flok.

Af natur vil en flok ganske enkelt bryde sammen og splittes, når den når over et vis antal individer. Det er ikke en mulighed for hønerne i æggeindustrien. Der er en grund til, at det kaldes for “hakkeorden”, og den vil aldrig kunne eksistere optimalt på de vilkår dyrene lever under i det industrielle landbrug.

Informationen: Gok gange 3000

Kan jeg ikke bare vælge økologi?

Rigtig mange danskere har taget budskabet om bedre velfærd gennem køb af økologiske æg til sig. For bare få år var 61 % af alle æg solgt i de danske butikker blevet lagt af burhøner. Nu er tallet “kun” på 47 %. (Kilde: Dyrevenlige æg overhaler buræg)

Kvicklys beslutning om helt at stoppe deres salg af buræg gennem kampagnen “Nul putte” (og nu alle Coop butikker), har gjort et stort indtryk på de danske forbrugere. At sige nej til buræg er et godt valg, og det er et skridt i den rigtige retning. Men mange tror, at dét at købe økologiske æg er det mest dyrevenlige og det absolut bedste de kan gøre for hønerne i æggeindustrien.

Der er dog flere faktorer som æggeindustrien ikke ønsker at oplyse om, og som mange derfor slet ikke er klar over. Faktorer der betyder, at de “dyrevenlige æg”, slet ikke er så dyrevenlige som folk går og forestiller sig.

.

15 øko-unghøner pr. m2

De økologiske æglæggende høner må ifølge loven max være 6 høner pr. m2. Det er dét vi som forbrugere får at vide om de økologiske høners forhold, og det understreges ofte og med stolthed fra producenternes side. Men loven gælder ikke for de unge hønniker (som de unge høner kaldes), fordi de teknisk set ikke er “æglæggende” endnu. Hønerne begynder først at lægge æg når de er 18-20 uger gamle, og inden da må de økologiske høner ifølge loven gerne stuves sammen 15 stk. pr. m2.

De bedre forhold de økologiske høner prises for at leve under, sammenlignet med konventionelle høner fra skrabe og burægsproduktionen, er altså særdeles vildledende for forbrugerne, som træffer valg baseret på manglende men vigtige informationer om dyrenes velfærd. (Kilde: Kapitel 3, §7)

.

Ude godt?

Æglæggende øko-høner skal have adgang til 4  m2 udeareal. Dette er også et forhold mange forbrugerne baserer deres valg om at købe økologiske æg på.

Men dét udeareal de økologiske høner skal have adgang til, inden de bliver æglæggende, er markant mindre end dét de senere får tildelt. Det er så lille, at de unge høner sjældent bruger det, da de færreste af dem kan klemme sig derud. På arealet må der nemlig være hele 30 høner pr. m2. (Kilde: Kapitel 3, §16)

Hønerne i æggeindustrien bliver kun 1 ½ år gamle, så dén tid de ikke er æglæggende udgør altså mere end en fjerdel af deres liv. Det er en lang periode de økologiske høner lever under andre og dårligere forhold end dem, som mange forbrugere tror de lever under.

.

Flest skader blandt øko-høner

Mens ca. 3-4 % af hønerne i den konventionalle æggeindustri (burhøner og skrabehøner) dør som følge af sygdom og skader, er tallet typisk på over 10 % i den økologiske æggeindustri. Dvs. over dobbelt så mange. (Kilde: Økologi.dk)

De økologiske kyllinger bliver ikke næbkuperede, hvilket klart er én af de positive ting ved den økologiske æggeproduktion. Men stressede høner og spidse næb er en rigtig dårlig kombination. Hønerne kan hakke hinanden til blods, og de dør sommetider af infektion deraf. Slåskampe forekommer også i naturlige små flokke, hvis der f.eks kommer nye til. Men de er kortvarrige, og bagefter har alle en plads i hierarkiet. I en flok på mange tusinde høner vil der konstant opstå slåskampe, fordi det ganske enkelt er umuligt for hønerne at etablere et hierarki. (Kilde: Frie Vinger)

Det “forkerte” køn

Kyllinger der er avlet til æggeindustrien bliver ikke lige så store som de kyllinger der er avlet til kødproduktion. Æggeindustrien har derfor ingen økonomisk gevinst i at lade hanekyllingerne leve, da det som bekendt kun er høner der lægger æg. I Danmark er det rugeriet DanHatch der udruger de i alt 135 millioner kyllinger til kødindustrien, og rugeriet Triova der står for udrugningen af (anno 2010) 4 millioner kyllinger om året til æggeindustrien.

.

3,2 millioner hanekyllinger gasses hver år

Da der imidlertid klækkes ligeså mange hanner som hunner på rugeriet, er der for hver kommende æglæggende høne der klækkes, en hanekylling der “kønssorteres” fra, og slås ihjel. Dette er standard praksis verden over, også i Danmark.

Ifølge dansk lov skal kyllingerne enten gasses med kuldioxid eller med “et apparatur, som indeholder hurtigt roterende mekaniske drevne knive eller skumgummidupper” (Kilde: Retsinformation.dk)

Triova oplyser, at hanekyllingerne på deres fabrik gasses med kuldioxid. Årligt slår fabrikken 3,2 millioner nyklækkede hanekyllinger ihjel, i forbindelse med leveringen af høner til den danske æggeindustri. Det svarer til 8.767 kyllinger om dagen. 365 i timen. Seks i minuttet. (Kilde)

Dette tal inkluderer også hanekyllinger der klækkes til den økologiske æggeindustri, men dette er endnu en information du ikke får i kampagnerne for økologi og bedre dyrevelfærd.

Hvad sker der med hønerne?

Hønerne i æggeindustrien, og det er igen uanset produktionsform, er fremavlet til at lægge unaturligt mange æg. Det er meget hårdt for deres kroppe og det sker ofte, at hønerne får betændelse og bylder i æggelederne. (Se de stærke billeder her) Deres underliv hæver op til abnorm størrelse, og hvis det ikke behandles (og det gør det ikke da æggene ikke kan sælges efterfølgende pga. tilbageholdelsestid efter behandling med antibiotika), er det noget hønen i sidste ende dør af. Men det kan tage uger, sommetider måneder, hvor de går rundt med store smerter i underlivet. Producenterne vil aflive syge høner med det samme, hvis de opdager dem. Der er ingen økonomi i at fodre høner, der ikke “giver noget tilbage” i form af æg. Problemet er bare, at hønerne kan gå med et betændt underliv længe, før hævelsen bliver så synlig, at producenten lægger mærke til det. Hvis en producent har flere tusinde høner, er det ikke en mulighed at kigge grundigt på hver enkelt høne dagligt. Som nævnt har de mindste æggeproducenter fra 3000 høner, mens de største har knap 200.000. Især i burægproduktion er det svært at spotte syge høns. Det er lidt nemmere i de produktionsformer, hvor hønsene går “frit”, hvor dem, der ikke har det godt, vil være lettere at spotte. Men fordi høns er byttedyr, er det naturligt for dem at forsøge at skjule det så længe som muligt, hvis de har det dårligt. (Kilde: Frie Vinger)

Ligesom malkekøerne i mælkeindustrien bliver de æglæggende høner også slået ihjel (eller ”udsættes” som industrien kalder det), når de efter bare få år er “udtjente” og ikke længere lægger så mange æg som den massive og voksende æggeindustri kræver af dem. Hønerne (ikke burhøner men skrabehøner, fritgående høner og økologiske høner) fejes op med en maskine som i starten af dette klip. Klippet stammer fra Mariesminde, en kyllingefabrik i Danmark. (Kilde: Dailymail.uk)

De fleste “udtjente” høner bliver derefter aflivet i et stort transportabelt anlæg som dette. Et Chick Pulp-anlæg, der gasser hønerne med kuldioxid og efterfølgende hakker alt til en lyserød kødmasse, der blandt andet bruges som foder til mink, hunde og katte. Anlægget Chick Pulp, som er udviklet i samarbejde med en række danske æg-producenter, kan på én time forvandle knap 5000 høner til minkfoder. De relativt få høner i æggeindustrien, der ikke bliver kværnet i Chick Pulp-anlægget bliver sendt til slagtning i udlandet, idet der ikke længere er nogen danske slagterier der slagter høner fra æggeindustrien. (Kilde: Frie Vinger)

I naturen kan høns leve i op til 8 år, men de æglæggende høner slås ihjel når de er 1 ½ år gamle, og har lagt æg i blot 13 måneder. De ”gamle” høner bliver erstattet med yngre, mere produktive høner, og cirklen af udnyttelse og død fortsætter. Dette er også fremgangsmåden i den økologiske æggeindustri.

Det aller bedste du kan gøre for hønsene i æggeindustrien er derfor ikke at købe økologiske æg, men slet ikke at købe æg, og derved støtte denne industri og denne behandling af høner og hanekyllinger.

Hvad med havehøns?

Der er rigtig mange der spørger, om man da ikke bare kan spise æg fra høner der har gået frit i en have (måske endda fordi de er blevet reddet fra burægindustrien af Frie Vinger. Hvis de har masser af plads, bliver forkælet, snakket med, og bare går og hygger sig med masser af plads? Høner lægger jo æg lige meget hvad, og hvis hønerne nu får lov til at leve i sus og dus til de bliver gamle og dør, hvad kan der så være så slemt ved at tage de æg, som de alligevel ikke skal bruge?

Det er et meget godt spørgsmål, og jeg vil starte med at sige og slå fast, at jeg som veganer (selvfølgelig) ikke er imod, at dyr lever under de bedste vilkår de overhovedet kan, og at jeg ikke mener du er et forfærdeligt menneske, hvis du gør det, men jeg vil ikke anbefale det, og jeg vil ikke selv spise æg fra høner i min egen eller andres have.

Det skyldes nemlig ikke kun, at hønerne ikke lægger lige så mange æg som industrien (uanset hvilken produktion) kræver af dem, at de skiftes ud efter bare få år. Det skyldes også, at deres kroppe er SLIDT ned. De får problemer med hjertet og andre vigtige organer. Mange får som nævnt store bylder og betændelse i æggelederne. Det kræver også enormt meget calcium for hønerne at producere de mange æg, så de får problemer med deres knogler i en meget tidlig alder.

Fordi høner som vi kender dem i dag er på området vedrørende æglægning ikke naturlige dyr. Mennesket har domesticeret og avlet høner gennem årtusinde, primært fra røde junglehøns fra de syd/østasiatiske jungler (kilde), til at lægge mange flere æg end de naturligt ville, og mange flere end der er helbredsmæssigt forsvarligt for dem. Junglehøner lægger blot cirka et dusin (dvs. 12 stk.) æg om året, mens vores tids domesticerede høner kan lægge over 300 æg om året!

Det er de samme fremavlede høner der går og hygger sig i haven, som der sidder i burene, og det er på alle måder kritisabelt, dét æglæggende høner i dag er avlet til, og jeg mener bare vi skal stoppe.

Vi skal ikke stoppe med at hjælp dyrene til at leve de bedst mulige liv, nu hvor de er her sammen med os. Vi skal stoppe med at bidrage til menneskets lange historie af udnyttelse af dem, på bekostning af deres helbred. Stoppe med at avle på dem og støtte avlen på dem.

Men, hvad gør man så med alle de æg, som hønerne er avlet til at lægge? Lader man dem bare ligge at rådne? Mange vil anse dette som værende spild. Hos Farm Sancturay vælger de at gøre dette med æggene, som de mange fugle de har reddet fra industrien lægger. Dette er ét bud på en uselvisk og kærlig løsning på, at disse skabninger nu eksisterer sammen med os, og vil gøre det fremover, også selvom vi stopper al avl af dem. Et andet bud er at forære æggene væk til venner og bekendte, som man med sikkerhed ved ellers ville støtte æggeindustrien.

Sundhed
Hvis man gerne selv vil spise dem mener jeg man må overveje, hvorfor. Er det fordi man mener det er sundt og godt at spise æg, så vil jeg opfordre til at undersøge sagen nærmere. Hvad mange helt sikkert ikke ved er, at der findes rigeligt at vælge mellem fra planteverdenen der er sundere at spise end æg. Og hvis man ikke tror det kan være ligeså lækkert at spise retter uden æg, har man stadigvæk rigtig meget godt i vente.

Drop æggene!

Du kan lære at lave super lækker mad, kager, tærter, ja endda æggesalat, helt uden brugen af æg, og det er ikke engang særligt svært. I mange tilfælde kan du blot undlade æg, og i andre tilfælde kan du vælge mellem adskillige sundere og nemme alternativer.  Se her hvordan, i Det er ægge så svært, som er en udførelig guide jeg har lavet til dig, der er interesseret i hønsevenlig madlavning.

Se også