Månebarnet – veganske opskrifter

(Inspiration til spiselige dyre- og klima-venlige løsninger!)


13 kommentarer

Rullet lasagne med aubergine og pinjekernecreme


 

Ingredienser (til 4 personer)

  • 4 lange lasagneplader
  • 1 aubergine i tynde skiver

 

Tomatsauce

  • 5 fed hakket hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 dåse flået tomat
  • ½ tsk. finthakket rød chili
  • ½ tsk. karry
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. brun farin eller sirup
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt

 

Pinjekernecreme

  • 60 g. pinjekerner
  • 2 spsk. citronsaft
  • 5 spsk. vand
  • ½ strøgen tsk. havsalt

 

Fremgangsmåde

  1. Skær auberginen i tynde skiver på langs. Pensl dem med olivenolie og bag dem i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.
  2. Kog de lange lasagneplader (gerne med bølget kant) lige tilpas møre i saltet vand, og skyl dem i koldt vand når de er færdige.
  3. Forbered tomatsaucen.
  4. Pil og hak hvidløgsfed groft.
  5. Varm en god mængde olivenolie i en gryde og vend de hakkede hvidløg deri.
  6. “Brænd” tomatpuréen 1-2 minutter.
  7. Tilsæt derefter flået tomat og krydderier, salt, sukker.
  8. Lad saucen småsimre under låg i ca. 15 minutter.
  9. Forbered pinjekernecremen. Tørrist pinjekernerne på en pande til de er gyldne og blend alle ingredienser i en blender eller minihakker. Tilsæt lidt mere vand hvis cremen virker for tør.
  10. De lange kogte men afkølede lasagneplader lægges på et skærebræt og smøres med pinjekernecremen, herefter lægges de tynde aubergineskiver ovenpå.
  11. Lasagnepladerne rulles derefter og lægges i et fad.
  12. Tomatsaucen lægges hen over retten.
  13. Drys med friskhakkede krydderurter som f.eks timian eller oregano samt evt. lidt rasp eller brødkrummer.
  14. Bag den rullede lasagne ved 175 grader i ca. 10 minutter.

Server med en frisk tomatsalat, og evt. hvidløgsflute.