Månebarnet – veganske opskrifter

Farverig madglæde & bæredygtig livsstil


Skriv en kommentar

Perfekte pandekager


Der findes adskillige opskrifter på “perfekte pandekager”, også på vegansk. Denne opskrift tager udgangspunkt i min favoritopskrift på pandekager fra Buddhas Brownies, som jeg har brugt igennem flere år nu, men jeg har valgt at erstatte noget af hvedemelet med boghvedemel fordi jeg virkelig elsker den søde, lidt nødde-agtige smag det giver.

Det er virkelig ægge så svært at lave pandekager på vegansk, men det er meget rart med en “den perfekte pandekage opskrift”. Denne er simpel og uden dikkedarer, og den er veganske fantastisk.

Ingredienser (til ca. 6 stk)

  • 2 dl. hvedemel
  • 1 dl. boghvedemel
  • 6 dl. plantemælk
  • ½ tsk. kardemomme
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • ½ dl. kokossukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. havsalt

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser (tilsæt melet lidt af gangen) og lad dejen hvile i mindst 15 min, og gerne længere. Steg pandekagerne tynde og sprøde i lidt fedtstof, og server dem lune med vegansk is, frisk frugt, syltetøj, ahosirup eller lige det tilbehør du foretrækker. Prøv også variationen plantesmør, friskpresset citronsaft og brun farin, som er én af mine personlige favoritter!

 

 

 

 


8 kommentarer

Nemme og sprøde majspandekager


Opskriften på de majspandekager jeg nu vil give jer, har i virkeligheden ligget lige her på Månebarnet helt tilbage siden 2008. For en uges tid siden hev jeg opskriften frem igen, og jeg har nu lavet pandekagerne tre gange siden, hver gang med forskellige variationer! Første gang fulgte jeg opskriften et godt stykke af vejen, men tilføjede dog både hvidløgspulver og nogle flere gærflager. Anden gang forsøgte jeg med en glutenfri variation – som lykkedes godt, bortset fra at de manglede noget “ziing!”. Dette fik de i den grad da jeg lavede dem i forgårs til en fællesspisning jeg holdte i anledning af min 1 års dag som veganer. Også denne gang valgte jeg at lave dem glutenfri da to af mine gæster var glutenallergikere. (Psst! Jeg lavede i øvrigt også Verdens Bedste Squashkage i en glutenfri variation! Opskriften finder du her!) Pandekagerne fik en god omgang ziing i form af 2-3 tsk. karry, et par spsk. tomatpesto (hakkede soltørrede tomater vil også kunne anvendes), tandoori masala, et fed presset hvidløg, et finthakket løg,  et par tsk. saft fra noget spicy pickled ginger, samt en rest vandstegte løg jeg havde til overs fra dagen før. Pandekagerne er meget taknemlige, som jeg kalder det, dvs. at de kan tilføjes alverdens krydderier alt efter smagspræference. Forsøg dig frem! Med fx hakkede oliven, kapers, friske krydderurter, ristede svampe. Fyldet jeg har brugt til pandekagerne på billederne var: Bagt butternut squash i skiver, letmoste og brugt som spread. Stegte svampe – jeg brugte en blanding af østershatte og portobello svampe. Stuvning af stegte pastinakker, ærter, løg, cherrytomater og lidt sojafløde. Drys rundhåndet med friskhakket persille!

.hakket

.

Ingredienser (til ca. 8 små pandekager)

  • 2 dl *grove majsgryn
  • 2 ½ dl hvedemel
  • 3 dl vegetabilsk mælk
  • 2 dl koldt vand
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. urtesalt
  • 1 knivspids karry
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • evt. ½ tsk. løgpulver
  • evt. 1 knivspids tandoori masala
  • evt. 2 spsk. gærflager*

* Det kan klart anbefales at skifte en dl majsgryn ud med en dl kikærtemel!

*Et smugkig i mit køkken

.

.

Ingredienser – glutenfri variation (til ca. 8 små pandekager)

  • 2 dl *grove majsgryn
  • 1 ½ dl. rismel
  • ½ dl. boghvedemel
  • 3 dl vegetabilsk mælk
  • 2 dl koldt vand
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. urtesalt
  • 1 knivspids karry
  • ½ tsk. hvidløgspulver
  • evt. ½ tsk. løgpulver
  • evt. 1 knivspids tandoori masala
  • evt. 2 spsk. gærflager

* Det kan klart anbefales at skifte en dl majsgryn ud med en dl kikærtemel!

*Et smugkig i mit køkken

.

.

Fremgangsmåde

Bland først alle de tørre ingredienser i en skål, derefter de våde. Idet dejen ikke indeholder æg, kan du smage den til og evt. tilsætte mere salt eller krydderier efter eget ønske! (Læs evt. hvilke jeg foreslår i starten af indlægget) Pisk dejen godt med et piskeris til alle klumper er ude. Den skal være ret tyk, men vurder selv om den skal have en lille smule mere vand eller plantemælk. Lad gerne dejen stå og hvilke i ca. 10 min. Start evt. med at tilberede fyldet til pandekagerne imens.

Pandekagerne steges på en god varm pande tilsat en smule olie. De må gerne være lidt tykke, og kan fint laves som mindre pandekager hvor fyldet lægges ovenpå ved servering.

 

.

.

.

.

.

.

.

.


4 kommentarer

Små, sprøde (og glutenfrie) madpandekager


Ingredienser

  • 125 g. rismel
  • 2 spsk. vegetabilsk olie
  • 125 g. kikærtemel
  • 4 spsk. No Egg*
  • 1 ½ tsk. havsalt
  • 5 dl. vegetabilsk mælk (ris, sojamælk eller havre)
  • ½ tsk. bagepulver
  • 2 tsk. gærflager (kan udelades)
  • 2 tsk. hvidløgspulver
  • 1 knivspids karry

* Kan købes i helsekostbutikker eller online, fx på Netspiren.dk

.

Fremgangsmåde

Bland først alle de tørre ingredienser og tilsæt derefter væsken. Dejen har godt af at stå at trække i 10-15 min. Varm en pande godt op, og steg pandekagerne i lidt olie til de er sprøde og gyldne!

Spis dem lune med et par veggie-deller til og en frisk salat bestående af fx tomat, rucola, spinatblade og evt. et par lynstegte portobellosvampe.

.

.

.

.

.

.

.


4 kommentarer

Indiske madpandekager


Ingredienser

  • 3 dl. kikærtemel
  • 1 dl. rismel
  • ½ dl. havregryn
  • 3-4 dl. vand
  • 2-3 tsk. havsalt
  • 2 spsk. hørfrø
  • 3-4 spsk. sesamfrø

.

Fremgangsmåde

Bland alle ingredienserne og lad pandekagedejen hvile indtil fyldet er lavet.

.

Fyldet

  • 100 g. østershatte
  • 1 dl. kogte grønne linser
  • 2 finthakkede løg
  • 1 tsk marmite
  • 2 revede pastinakker
  • 2 tsk. gærflager
  • 100 g. fine ærter fra frost
  • 3 kogte kolde kartofler
  • 2 tomater i tern
  • 2 tsk. karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 2-3 spsk. citronsaft
  • Smag til med salt og
  • Friskkværnet peber

.

Fremgangsmåde

Start med koge de grønne linser i dobbelt så meget vand i ca. 15-20 min. Skær østershattene i skiver og rist dem sammen med lidt salt og røget paprika. Tilsæt de hakkede løg og de revede pastinakker. Mos de kogte kartofler i hånden direkte ned i retten. Smag til med de øvrige ingredienser,  tilsat de frosne ærter lige inden servering og drys generøst med frisk hakket persille!

.


7 kommentarer

Arme riddere


Ingredienser (Til ca. 8 skiver toastbrød)

  • 3 dl. plantemælk (fx ris, havre, mandel eller sojamælk)
  • 1 dl No Egg (Køb det her eller kig efter det i helsekosten)
  • 2 spsk. muscovadosukker eller brun farin
  • 1 tsk. ægte vaniljekorn
  • 1 spsk. rørsukker
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 knivspids havsalt

Fremgangsmåde

Blend alle ingredienserne med en stavblender, i en blender eller en minihakker, og kom dejen i en skål stor nok til at en skive toastbrød kan dyppes deri. Lad brødet ligge i blandingen og suge et øjeblik inden det steges sprødt på en pande i lidt plantesmør.

Nyd de lune arme riddere med et drys kanelsukker eller lidt ahornsirup på toppen!


13 kommentarer

Tykke, krydrede bananpandekager


Jeg laver gerne disse pandekager når jeg har overnattende gæster, for hvad kan være skønnere end at vågne til duften af kanel og kardemomme og lyden af runde ting som vendes i et snuptag på en pande? På en måde, er pandekagerne en slags kærlighedserklæring til mennesker jeg holder af. …og min kærlighedserklæring til jer, får I her, ganske sort på hvidt, i form af denne opskrift.

Spread the love…

.

Ingredienser (til 2-3 personer)

  • 3 ½ dl. soja eller rismælk
  • 1 moden banan
  • 2 dl. kikærtemel
  • 1 dl. majsgryn
  • 1 dl. hvedemel eller rismel
  • 2 spsk. brun farin
  • 1 tak. vaniljesukker
  • 2 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 knivspids stødt nellike
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. salt
  • Evt. ½ dl. bær (fx solbær, ribs, blåbær, hindbær)
  • Evt. lidt hakket mørk chokolade

.

Fremgangsmåde

Alle ingredienser blendes.  Bær og hakket chokolade tilsættes til sidst. Pandekagerne steges i lidt olie eller margarine på en god varm pande til små sprøde tykke pandekager. Der kan være ca. 3 små på en almindelig størrelses pande.

Pandekagerne serveres som her, med jordbærkompot, med en smuk ahornsirup eller hvis det skal være rigtig syndigt, et par kugler soja vaniljeis fra Tofuline på toppen!

.

Velbekomme!

 


1 kommentar

Majspandekager


Ingredienser (til ca. 8 pandekager)

  • 2 dl majsgryn (grove)
  • 2 ½ dl hvedemel
  • 3 dl vegetabilsk mælk
  • 2 dl koldt vand
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. urtesalt
  • evt. 1 spsk. gærflager

* Et smugkig i mit køkken

.

Fremgangsmåde

Bland først alle de tørre ingredienser i en skål, derefter de våde. Pisk godt med et piskeris til alle klumper er ude af dejen. Den skal være ret tyk, men vurder selv om den skal have en lille smule mere vand eller plantemælk. Pandekagerne steges på en god varm pande tilsat en smule olie. Pandekagerne er virkelig nemme at lave, de mætter godt og smager fantastisk!

.

.