Månebarnet – veganske opskrifter

Farverig madglæde & bæredygtig livsstil


4 kommentarer

Pasta med svampe og asparges i cremet flødesauce!


Jeg har nu lavet denne panderet nogle gange, og jeg simpelthen så begejstret for den at jeg dele den med jer. Simpel men fyldt med smag!

 

Ingredienser (til 2 personer)

  • 150 g. svampe
  • 80 g. fuldkornspastapenne
  • 2 tomater i tern
  • 4 grønne asparges i skiver
  • 1 kinesisk hvidløg i skiver
  • ½ dl. plantefløde
  • 2 spsk. tørret estragon
  • 1 spsk. bearnaise essens
  • 2 tsk. havsalt
  • ½ tsk. karry
  • 1 knivspids røget paprika
  • 3 spsk. gærflager

 

Fremgangsmåde

Steg svampene på en pande til de har fået farve. Tilsæt derefter de grønne asparges i tern samt tomaterne, ligeledes i tern. (Er asparges ikke i sæson kan du anvende asparges eller grønne bønner fra frost.) Lad dem stege til tomaterne begynder at væske og tilsæt hvidløg samt alle de skønne krydderier. Sojafløden tilsættes til sidst, men er retten blevet lidt tør mens du har stået og rørt i den, kan du komme lidt vand i den forinden. Det samme kan gøres hvis saucen koger for meget ind mens du står og smager den til med mere salt eller justerer smagen med flere krydderier.

 


4 kommentarer

Blomskålsgratin med pasta i cremet sauce


.

Ingredienser (til 4 personer)

  • 200 g. fuldkornspasta muslingeskaller
  • 1 lille blomkålshoved
  • 5 gulerødder

.

Cremet hvid sauce

  • ½ dl. olie
  • 4 spsk. hvedemel
  • Vandet fra den kogte blomkål
  • ½ dl. soja eller havrefløde
  • 1 spsk. citronsaft
  • Friskrevet muskatnød
  • Friskkværnet peber
  • Evt. 2 spsk. gærflager*
  • Smag til med en smule salt

*Et smugkig i mit køkken

.

Fremgangsmåde

Skær stokken fra blomkålen og del den i små buketter. Skær gulerødderne i skiver og kog begge dele i samme gryde i ½ liter vand tilsat 2 tsk. havsalt. Kog også fuldkorns pasta muslingeskallerne. Når grøntsagerne er letkogte forberedes den opbagte sauce.

Opvarm fedtstoffet og tilsæt mel til det bruser let. Brug vandet fra grøntsagerne til den opbagte sauce, det giver den masser af smag! Vær varsom med at tilsætte salt i saucen da grøntsagsvandet er saltet.

Tilsæt vegetabilsk fløde til sidst og smag til med krydderierne. Bland den kogte pasta samt grøntsagerne i et fad, hæld den cremede sauce over og bag den i 10-15 min (eller til den er gylden) i ovnen ved 200 grader. Gratinen kan drysses med revet vegansk ost, men det er absolut ikke nødvendigt.

.

.

.

.


39 kommentarer

Klassisk vegansk lasagne


Tomatsauce

  • 200 g. *plantekød
  • 2 dåser flået tomat
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 finthakket løg
  • 4-5 fed hvidløg
  • 2 revede rodfrugter (gulerødder, pastinakker eller rødbeder)
  • 1 tsk. karry
  • ½ tsk. røget paprika
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk agavesirup eller ahornsirup
  • 1 knivspids chili eller cayennepeber
  • 2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber

*I stedet for plantekød kan du bruge tilsvarende mængde finthakkede stegte svampe, løg og knuste valnødder.

 

  1. Steg tomatpuren i lidt olie ved svag varme i ca. 1 minut, for at smagen fremhæves.
  2. Tilsæt karry og det finthakkede løg samt revet rodfrugt, og lad det stege med et øjeblik.
  3. Kom plantekød i, og steg det til det får lidt farve.
  4. Tilsæt flået tomat og smag tomatsaucen til med de øvrige ingredienser.

 

Bechamelsauce

  • 4 spsk. plantesmør
  • 4 spsk. hvedemel
  • ½ liter vand
  • ½ dl sojafløde eller plantemælk
  • 4 spsk. friskpresset citronsaft
  • 3 tsk. gærflager
  • 2 fed revet hvidløg
  • 3 tsk. havsalt
  • Friskrevet muskatnød
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Smelt plantesmør til det bruser let og tilsæt melet.
  2. Tilsæt derefter vand og rør godt mens den tykner.
  3. Lad saucen boble et par minutter og smag den derefter til med de øvrige ingredienser. Sojafløden tilsættes til sidst.

 

Saml lasagnen

Lasagnen startes med et lag plantekødsauce, og fortsættes med skiftevis plader, bechamelsauce, plader, plantekødsauce. Det sidste lag plader dækkes med både plantekødsauce og bechamelsauce. Riv godt med muskatnød og drys evt. også lasagnen med parmevegan på toppen, og bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30 min.

 


13 kommentarer

Rullet lasagne med aubergine og pinjekernecreme


 

Ingredienser (til 4 personer)

  • 4 lange lasagneplader
  • 1 aubergine i tynde skiver

 

Tomatsauce

  • 5 fed hakket hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 1 dåse flået tomat
  • ½ tsk. finthakket rød chili
  • ½ tsk. karry
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 2 spsk. brun farin eller sirup
  • Friskkværnet peber
  • Havsalt

 

Pinjekernecreme

  • 60 g. pinjekerner
  • 2 spsk. citronsaft
  • 5 spsk. vand
  • ½ strøgen tsk. havsalt

 

Fremgangsmåde

  1. Skær auberginen i tynde skiver på langs. Pensl dem med olivenolie og bag dem i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.
  2. Kog de lange lasagneplader (gerne med bølget kant) lige tilpas møre i saltet vand, og skyl dem i koldt vand når de er færdige.
  3. Forbered tomatsaucen.
  4. Pil og hak hvidløgsfed groft.
  5. Varm en god mængde olivenolie i en gryde og vend de hakkede hvidløg deri.
  6. “Brænd” tomatpuréen 1-2 minutter.
  7. Tilsæt derefter flået tomat og krydderier, salt, sukker.
  8. Lad saucen småsimre under låg i ca. 15 minutter.
  9. Forbered pinjekernecremen. Tørrist pinjekernerne på en pande til de er gyldne og blend alle ingredienser i en blender eller minihakker. Tilsæt lidt mere vand hvis cremen virker for tør.
  10. De lange kogte men afkølede lasagneplader lægges på et skærebræt og smøres med pinjekernecremen, herefter lægges de tynde aubergineskiver ovenpå.
  11. Lasagnepladerne rulles derefter og lægges i et fad.
  12. Tomatsaucen lægges hen over retten.
  13. Drys med friskhakkede krydderurter som f.eks timian eller oregano samt evt. lidt rasp eller brødkrummer.
  14. Bag den rullede lasagne ved 175 grader i ca. 10 minutter.

Server med en frisk tomatsalat, og evt. hvidløgsflute.

 


3 kommentarer

Lasagne med aubergine, ajvar og flødesauce


Ingredienser (Til 4 personer)

  • Lasagneplader
  • 1 hel aubergine
  • 100 – 150 g. helbladet spinat
  • Ajvar (Peberfrugtblanding på glas) eller tomatsauce (se opskrift her)

.

 

Flødesauce

  • 250 ml soja eller havrefløde
  • 1 – 2 fed presset hvidløg
  • ½ – 1 tsk. Marmite*
  • 2-3 tsk. gærflager*
  • Salt (gerne urtesalt) og peber

.

*Et smugkig i mit køkken

Det hele koges sammen under middel varme…

.

Fremgangsmåde

Skær auberginen i ca. 1 cm tykke skiver på langs og pensel dem på begge sider med en marinade af 2 spsk olivenolie, 2 spsk sojasauce, salt og peber. Bag dem øverst i ovnen ved god varme i 10-15 min…

Tø den helbladede spinat op og bland den med det pressede hvidløg samt lidt salt og peber.

.

Lasagnen opbygges således:

  1. Et lag flødesauce
  2. Halvdelen af spinaten
  3. Lasagneplader
  4. Et lag Ajvar
  5. Halvdelen af aubergine skiverne
  6. Et tyndt lag flødesauce
  7. Lasagneplader
  8. Et lag flødesauce
  9. Den anden halvdel spinat
  10. Lasagneplader
  11. Et lag Ajvar
  12. Den anden halvdel af aubergine skiverne
  13. Et tyndt lag fløde
  14. Lasagneplader
  15. Et lag fløde

Til slut drysses med rasp og lasagnen sættes i ovnen i 30-40 min ved 200 grader.

.

Serveres med fx en tomat/babyspinat salat

.