Månebarnet – veganske opskrifter

(Klima-venlig mad, guides, information og inspiration!)


13 kommentarer

Bønnepostej med svampe


Ingredienser

  • 200 g. sojabønner (gerne økologiske og GMO fri!)
  • 200 g. hvide eller brune champignon
  • 2 spsk. friskpresset økologisk citronsaft
  • 2 små løg (hakket)
  • 2 spsk. olivenolie eller rapsolie
  • ½ dl. koldt vand
  • ½-1 tsk. karry
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. sojasauce
  • Godt med friskkværnet peber
  • En knivspids røget paprika

Fremgangsmåde

Kog 200 g. sojabønner (vægten er efter de har ligget i blød natten over, eller ca. 8 timer) i letsaltet vand i ca. 30-40 min. Rens og skær champignon i skiver. Rist dem i 1 spsk. olivenolie og tilsæt karry og løg. Blend sojabønnerne med 1. dl koldt vand, 2 spsk. citronsaft og 1 spsk. olivenolie og kom massen i en skål. Herefter blendes de stegte svampe/løg og tilsættes sojabønne massen. Smag til med hvidløg, røget paprika, peber og evt. lidt havsalt. Postejen kan nu blendes endnu engang hvis en lidt mere fin og cremet konsistens ønskes, kommes i en boks og sættes på køl.