Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


2 kommentarer

Cremet tomat/flødesauce med æble og løg


.

Denne sauce er virkelig nem og kræver ikke megen forberedelse. Servér den som herunder, ovenpå kartoffel/rodfrugtmos sammen med sprødstegt “facon“. Du kan også variere den ved f.eks at undlade æbletern, tilsætte aubergine, svampe eller andre grøntsager, hvorefter den er super lækker sammen med nye kogte kartofler og et par veggiedeller.

.

Ingredienser (til 2-3 personer)

  • 3 spsk. olie
  • 3 spsk. tomatpure
  • 2 løg i små tern
  • 1 syrligt æbler i små tern
  • 2 fed presset eller revet hvidløg
  • 2 dl. koldt vand
  • ½ dl. vegetabilsk fløde
  • 2 spsk. gærflager*
  • ½ tsk. karry
  • 3. strøgne tsk. havsalt
  • Evt. en knivspids røget paprika*

* Et smugkig i mit køkken

.

Fremgangsmåde

Varm olien op i en gryde og tilsæt tomatpure. Lad det stege et par minutter ved middel varme til det begynder at skille en smule. Tilsæt karry og derefter løg og æble i tern. Hæld vandet ved samt de øvrige krydderier samt hvidløg og lad saucen simre i 10-15 min. Til sidst tilsættes fløden. Jeg foretrækker selv havrefløde fra Oatly, men enhver vegetabilsk fløde vil egne sig godt.

.

.

.

.

.

.

.


10 kommentarer

Boller i karry


.Den klassiske danske ret, i en sundere og mere smagfuld udgave!

Ingredienser (til 4 personer)

  • 1 knoldselleri i tern (400 g.)
  • 4 gulerødder i tern
  • 1 løg i tern
  • ½ liter vand
  • 3 tsk. havsalt

Bollerne

  • 1 pakke fast tofu (200 g.)
  • 1 finthakket løg
  • 3 spsk. kikærtemel
  • 3 spsk. koldt vand
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. havsalt

Karrysaucen

  • ½ dl. olivenolie
  • 4 spsk. rismel
  • 3 tsk. karry
  • 2 tsk. paprika
  • Vandet fra de kogte grøntsager
  • ½ dl. sojafløde
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 fed presset hvidløg
  • Friskkværnet peber
  • Evt. 2 spsk. gærflager*

* Et smugkig i mit køkken

.

Fremgangsmåde

Skær knoldsellerien i skiver og befri den for skrællen. Skær den i mundrette tern og kom den i en gryde sammen med gulerødder og løg. Tilsæt ½ liter vand samt 3 tsk. havsalt.

Mens grøntsagerne koges møre, forberedes farsen til bollerne. Blend tofuen til den er findelt og kom den i en skål. Tilføj de øvrige ingredienser. Jeg anvendte en røget champignon tofu fra Nagel til denne ret (køb den i helsekostbutikker). Hvis du ikke kan skaffe denne variant vil jeg anbefale at du smager farsen til med ekstra salt, lidt røget paprika samt gærflager. Eller! Du kan vælge helt at udelade bollerne og lade det være en lækker grøntsagsstuvning.

Form bollerne (jeg fik ca. 13 kugler ud af denne portion) og steg dem i lidt olie på en pande. Jeg valgte at komme dem i ovnen i 15-20 minutter da de havde fået lidt farve fordi jeg var sulten og utålmodig. Det fungerede rigtig fint!

Lav den opbagte sauce, smag den til (husk der er salt i kogevandet) og kom grøntsagerne ned i.

Servér retten dampende varm sammen med ris og frisk salat! Jeg foretrækker selv at anrette bollerne portionsvis på tallerknerne og derefter komme saucen hen over dem. På den måde sikrer jeg at de ikke går i stykker nede i gryden, og det er nemmere at styre hvor mange der er tilbage til hver person.

.

.