Månebarnet – veganske opskrifter

(Inspiration til spiselige dyre- og klimavenlige løsninger!)


8 kommentarer

Fuldkornstærte med cremet spinatfyld


spinattærte 2)

Denne spinattærte er super lækker og saftig, og adskiller sig fra andre veganske tærter, hvor det våde fyld udlukkende består af en cremet sauce af spinat og plantefløde. Tærten bliver dog fast og skærebar da den også er baseret på skiveskårede løg, som harmonerer dejligt med det cremede spinatfyld.

 

Ingredienser (til 4 personer)

  • 2 store løg i fine strimler
  • Cherrytomater
  • Vaniljepulver eller røget paprika

 

Tærtebund

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. olie
  • 55 g. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel
  • 2 tsk. havsalt

.

Spinatfyld

  • 250 g. frossen økologisk spinat
  • ½ dåse kokosmælk eller plantefløde
  • 2 spsk. friskpresset citronsaft
  • 2 tsk. dijonsennep
  • 3 spsk. gærflager
  • ½ tsk. karry
  • ½ tsk. røget paprika
  • 2 fed revet hvidløg
  • 2 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber
  • Revet muskatnød

.

Fremgangsmåde

  1. Start med at lave tærtebunden som skal forbages. Alle ingredienser vejes af. Dejen samles ganske kort med hænderne, og er klar til at blive rullet ud med det samme.
  2. Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir, og lægges med det nederste stykke bagepapir i en tærteform. (25 cm i diameter)
  3. Prik tærtebunden med en gaffel og forbag den i 10 minutter ved 200 grader. I mellemtiden forberedes fyldet.
  4. Spinat fra frost kommes i en gryde og steges tør for væske ved middel varme.
  5. Tilsæt krydderier og kokosmælk/plantefløde (sojafløde, havrefløde eller vegansk cremefine) og smag den evt. til med mere citron, salt og sennep.
  6. Snit derefter løg i fine strimler.
  7. Løgene lægges på tærtedejen og spinatfyldet fordeles hen over. Sørg for det fordeler sig i hulrummene mellem løgene.
  8. Slut af med at trykke et par cherrytomater i skiver eller både ned i spinatfyldet, og drys lidt vaniljepulver eller røget paprika hen over dem.
  9. Bag tærten i 25-30 minutter ved 200 grader og server den afkølet med en sprød salat til.

.