Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


Skriv en kommentar

Frikadeller (grundopskrift)


Friskefrikadeller 3Jeg har eksperimentet meget med at bruge kikærtemel som base i frikadeller de sidste par måneder, og jeg har glædet mig til at dele denne opskrift med jer!

Disse dunser er ligeså nemme at stege som mine populære labre linse-lunser, men de er hurtigere at lave, glutenfrie, og så kan de varieres i en uendelighed, alt efter, hvad man lige har i køleskabet af grøntsager. Jeg skifter meget mellem at komme enten ærter, hakket persille, spinat, grønkål, tørret tang, ramsløg, broccoli eller andre grønne sager i sammen med løg og tomat, som jeg nærmest aldrig udelader, da løg understreger den velkendte frikadelle-dunse-smag, og tomat gør dunserne perfekt saftige.

Tænk rød, gul, grøn!

Friskefrikadeller 1

Indimellem steger jeg finthakkede løg og svampe sammen, eller kommer en spsk. ribsgelé i for sødme (1 lille revet sødkartoffel kan med fordel tilsættes i stedet) samt et par spsk. gærflager i for et give dem endnu mere umami. Hvis du vælger ikke at stege svampene først er det en god idé at hakke dem fint og marinere dem inden de tilsættes farsen. Husk da blot ikke at tilsætte for mange andre våde ingredienser (såsom tomat) da svampene udgiver ret meget væske. Jeg tilsætter også jævnligt valnødder i mine kikærtedunser. De smager virkelig godt i, giver lidt crunch og så er de super sunde. Du kan også med fordel tilsætte en rest ris, bulgur eller quinoa. Som sagt, dunserne kan varieres i det undelige, og kun fantasien sætter grænser!

Kikærtemelet giver dellerne en ‘ægget’ og ‘meaty’ smag, men de skal have et drys loppefrøskaller således, at konsistensen ikke bliver for kompakt og dunserne tørre. Både kikærtemel og loppefrøskaller kan købes i helt almindelige dagligvarebutikker. Har du en god blender der kan klare jobbet (jeg har selv en Vitamix) kan du endda lave dit  eget kikærtemel af tørrede kikærter. Det er super nemt og billigere end at købe det færdiglavet.

Hvis du ønsker nogle endnu mere ‘meaty’ dunser kan du tilsætte 1 dl hvedegluten/glutenmel til grundopskriften. Glutenmel kan købes i flere helsekoster og på nettet, og må ikke forveksles med meltyper med et højt indhold af gluten. Glutenmel er ren gluten, uden stivelse.

Ingredienser (10-12 stk.)

  • 2 dl kikærtemel
  • 2 dl koldt vand
  • 4 tsk. loppefrøskaller
  • 1 tomat i fine tern (eller andet rødt)
  • 1 finthakket løg
  • 1/4 tsk. karry
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 knivspids røget paprika
  • ½ tsk. allehånde
  • 2 tsk. havsalt
  • 1 ½ dl frosne ærter (eller andet grønt)

 

Fremgangsmåde

Bland kikærtemel, krydderier, loppefrøskaller, salt og de finthakkede grøntsager i en skål. Tilsæt koldt vand og lad farsen hvile i 5 minutter. Steg derefter frikadellerne på begge sider ved middel varme. De skal kun vendes en enkelt gang, når de begynder at blive let faste, og har fået en sprød og gylden skorpe.

Friskefrikadeller 4

Server frikadellerne til f.eks en kartoffelsalat, kom dem i pitabrød, eller brug dem kolde som pålæg.


2 kommentarer

Kartoffeltærte


Elsker du også kartofler? Sådan… “Åh, kartoffel. Du og jeg for altid, kartoffel” elsker? (Jeg ved min med-madblogger Nina fra PlantePusherne gør) Jeg har et skamløst kærlighedsforhold til den kulhydrat-rige rod, og her er opskriften på en simpel kartoffeltærte, som mætter godt og er flot og fast når den skæres, men fed og fyldig i smagen. Jeg har brugt min mangeårige favoritopskrift til tærtens bund og låg, og massen består af en dressing af sojayoghurt som opfører sig eksemplarisk som et sundt og dyrevenligt alternativ til æg. Find flere opskrifter på lækre veganske tærter på min underside Det er ægge så svært.

Dejen

  • 60 g. koldt vand
  • 40 g. olie
  • 55. grahamsmel
  • 90 g. hvedemel
  • 1 ½ tsk. havsalt

Saml tærtedejen og rul den ud mellem to stykker bagepapir. Kom den i en tærteform og forbag den i 10-12 min ved 200 grader varmluft. Lav dobbelt-portion, hvis du gerne vil have låg på din tærte. Låget holder på væden, men du kan sagtens lave tærten uden. Slut da blot af med dressingen, og pynt evt. med ekstra tomatskiver.

Dressing

  • ½bæger neutralsojayoghurt
    • Provamels samt Sojades sojayoghurt er økologisk og sukkerfri
  • 1 spsk. kikærtemel
  • 1 knivspids karry
  • GODT med purløg
  • Evt. (!) lidt sort salt
  • Salt & peber

Derudover skal du bruge

  • 3 tomater i skiver
  • EnHELpladeovnbagtekartofleriskiver.
    • (Bages ved 250 grader varmluft uden olie til de bliver gyldne.)

Når tærtebunden er forbagt lægger du fyldet i lag, skiftevis med kartoffelskiver, sojayoghurtdressing og tomatskiver. Bag tærten ved 200 grader varmluft i ca. 20 min og server den med f.eks en sprød salat eller bagte grøntsager.

Velbekomme!
~ Luna