Månebarnet – veganske opskrifter

(Klima-venlig mad, guides, information og inspiration!)


Skriv en kommentar

Tzatziki med dild


Ingredienser

  • 1 agurk i små tern
  • 1 bæger (evt. drænet) sojayoghurt (250 g.)
  • 2 spsk citronsaft
  • 2 tsk. tørret dild
  • Én knivspids karry
  • 1-2 fed hvidløg
  • Smag til med havsalt og
  • Friskkværnet peber

.n

Fremgangsmåde

Start med at halvere agurken på langs og skær den derefter i små tern og kom dem i en skål. Det er en god idé at købe en fast og slank, gerne økologisk, agurk til formålet.

Rør derefter den drænede sojayoghurt og citronsaft sammen i en anden skål. Tilsæt de øvrige ingredienser og kom agurketernene i. Din τζατζίκι er klar til brug men kan også laves dagen før, og holder sig fint i flere dage i køleskabet. Den er perfekt serveret sammen med hjemmelavede falafler, i pita, wraps eller serveret med ris og stegte grøntsager.

Tip! Samme dressing som bruges til agurketzatzikien, kan bruges til en smuk rød tzatziki, med revet rødbede, eller en sommersalat hvor du udskifter de friske agurketern ud med syltede agurketern eller syltede agurker i skiver. (Undlad da blot citronsaften) Du kan også lave en traditionel Russisk Salat? En Italiensk Salat? Karrysalat? Eller…? Kun din fantasi sætter grænsen!

Græsk sojayoghurt

Agurketzatziki