Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


Overbefolkning ødelægger planeten – men ikke som du tror!


cc347ba4-3c54-4269-afab-f71748efe487-2060x1236
(Oversat fra engelsk via Mercy For Animals)

Overbefolkning er et alvorligt problem, der har forårsaget og fortsætter med at forværre mange af nutidens miljøproblemer, herunder klimaændringer og mangel på ressourcer.

Med det kommende klimatopmøde i Paris, italesætter en artikel i The Guardian imidlertid den mindre diskuterede befolkningskrise forårsaget af vores kost.

Det handler om (befolknings)væksten i antallet af opdrættede dyr. Antal af mennesker på jorden stiger nogenlunde med 1,2 % om året, mens antallet af landbrugsdyr stiger med omkring 2,4 %. Det betyder, at planeten vil skulle kunne bære omkring 120 millioner tons ekstra mennesker i år 2050, men også 400 millioner tons ekstra landbrugsdyr.

En ny artikel i tidsskriftet Science of the Total Environment fortæller, at vores konsum af dyr sandsynligvis er den førende årsag til moderne arters uddøen. Ikke alene er opdræt af dyr den primære årsag til ødelæggelse af levesteder og udryddelse af vilde dyr, men verden har simpelthen ikke kapacitet til at absorbere alle affaldsprodukterne som følge af den. Den animalske fødevareindustri i USA (alene) genererer 13 gange så meget spildevand som hele den menneskelige befolkning.

Med den rammende titel: “Menneskelig befolkningsreduktion er ikke et hurtigt fix for miljøproblemer”, forklarer en artikel offentliggjort i Proceedings of National Academy of Sciences, hvordan vores fødevarevaner er en af de ledende årsager til massiv miljøødelæggelse.

Overvej følgende:

  • Opdræt af dyr til fødevarer (herunder arealer til græsning og dyrkning af afgrøder til foder) bruger nu over en tredjedel af jordens landmasse.
  • Opdræt af dyr til mad forårsager større udledninger af drivhusgasser end alle biler, fly og andre transportformer, tilsammen.
  • Næsten 80 procent af jorden der ryddes i Amazonas regnskov bruges nu som græsningsarealer til kvæg.

Konsekvenserne af animalsk fødevareproduktion er alvorlig, men vi har mulighed for at skabe en bedre verden, hver gang vi sætter os ned for at spise.

Ved at vælge vegansk mad, kan vi skåne utallige dyr fra et liv i lidelse, og vi kan sætte en stopper for dette enorme ressourcespild. Klik her for at få tilsendt et GRATIS vegetarisk starterkit, eller download det som PDF med det samme. Find også meget mere information og lækker inspiration på Mad med Medfølelse – Danmarks veganske forening ♡


Skriv en kommentar

Kærligt kød


Hvorfor i alverden har veganere lyst til at spise mad der ligner dén mad, som de etisk tager afstand til? 

Mange veganere ønsker faktisk ikke at spise “mad der ligner”. De bryder sig ikke om at tænke på, at dyr udnyttes og slås ihjel til mad mens de sidder og spiser, og særligt velligende veganske pølser, frikadeller og bøffer minder dem om dette. Disse veganere spiser selvfølgelig bare udelukkende simpel plantemad. Du behøver ikke spise andet end den simple, lækre og nærende plantemad, for at være veganer, men der er også uendelige muligheder for at spise som du gjorde engang, med en vegetabilsk makeover. (Colleen Patrick-Goudreau: Forarbejdede veganske fødevarer er onde – eller er de?)

De fleste veganere stopper nemlig ikke med at spise dyr fordi de ikke kan lide smagen og konsistensen af dyrekød, men fordi de aktivt tager afstand til betragtningen af dyr som mad, til udnyttelsen af dem, og fordi de ikke mener, at dyr behøver dø så de kan spise. At et måltid ikke er mere værd end et dyrs liv.

Men hvad end det er sojapølser eller savoykål (eller begge dele) man er til, er der dyreetisk ikke én af måderne at spise på der er bedre end den anden. Det er ikke så relevant at spørge, hvorfor spise retter der ligner de indeholder dyr, som det er at spørge, hvorfor spise retter der gør, når der er SÅ mange spændende og velsmagende muligheder for at nyde den samme, velkendte mad – i dyrevenlige udgaver?

Kan du f.eks spotte, hvilken burger herunder der er vegansk, og hvilken der er animalsk?

Svært at gætte? De er selvfølgelig alle tre veganske, og de er i øvrigt alle fra den prisvindende og 100 % veganske café Mikuna i Aarhus.

Dette er mit tredje indlæg som illustrerer, hvordan alt animalsk kan laves vegetabilsk (se også mine guides Det er ægge så svært, og Mælk med Medfølelse), og denne guide er rigtig vigtig. For, ingen jeg kender der spiser dyr ønsker at være medvirkende til dyremishandling. Ingen jeg kender vil sige “neej, ellers tak” til mere medfølelse for dyr, eller ønsker andet end det aller bedste for dem. Selvfølgelig ikke! Dette er derfor en stor og saftig guide til den store dyreven, der gerne vil gøre dét der er aller bedst for dyrene, som selvklart er ikke at spise dem. Dette er guiden til alle der elsker kød men elsker dyrene endnu mere, og nu frygter det bliver mere end kedeligt at spise plantemad. Det gør det ikke! Jeg giver jer masser af opskrifter fra min egen og andre danske veganerblogs, og jeg deler fifs, tips og idéer til, hvordan du kan spise lækker og dyrevenligt KØD.

Øh, kød? Ja, plantekød selvfølgelig. Kød refererer ikke kun til “dyrs muskelvæv brugt som madvare”, men også “den (bløde) spiselige del af visse frugter og grøntsager.” (Kilde: Den danske ordbog) Tænk frugtkød? Tænk kødet fra en ung kokosnød? Tomatkød? Kødfyldt? Tænk, kød i nye, kærlige, spisevane baner!

1) FiskeFRIretter

»Nu, omsider, kan jeg se på jer med fred. Jeg spiser jer ikke længere.« (Franz Kafka til fisk i et akvarium i Berlin.)

Fredsfisk
Vegansk røget laks

Kafkas Kærlighed (Lad sildene svømme – oliefri)
MakrelFRIsalat
Makrel(fr)i tomat

Retterne her er henholdsvis og ganske simpelt lavet af pastinak, aubergine og – en eksotisk frugt!

Med mit hyppige brug af ordet FRI i forbindelse med mine opskrifter hentyder jeg ikke til, hvad retterne er fri for, men at dyrene er i live og er frie, når vi vælger ikke at spise dem.

 Find opskriften på veganske rejechips på PlantePusherne ♡

veganske-rejechips.jpg

Vegetabilsk kaviar

SÅ smukt kan det gøres. Vegansk mesterværk fra PlantePusherne – glutenfrie blinis med CaviArt, som er vegetabilsk kaviar baseret på tang.

(Smørrebrød med CaviArt -fra Café Mikuna i Aarhus)

2) Spis, min gris

Da jeg var barn hørte jeg ofte voksne omkring mig sige: “Spis min gris, i morgen skal du slagtes”, når de ville have mig til at spise lidt mere. Jeg syntes det lød lidt finurligt, og jeg kunne godt lide at blive kaldt en gris, som var dyr jeg elskede, også allerede dengang. Men jeg forstod ikke ordene bag talemåden, som er ret morbid og empati-forladt, og jeg fører dem nu selvfølgelig ikke videre til min egen søn, men lærer ham i stedet min egen, ligeså finurlige men retfærdigheds- og frihedskrævende talemåde.

“Spis min gris – i morgen skal du befries!”

Edgy-Veggie-dk-produkt-web

Edgy Veggie – hakket hvedekød (Kan købes i SuperBrugsen)

Naturli’ er lige nu på banen med disse tre lækre, plantebaserede pålæg. De kan købes i Kvickly, Meny og SuperBrugsen.

Plantepålæg, let krydret

Plantepålæg, paprika

Plantepålæg, neutral

 

Prøv også Naturli’s seitan i skiver. Ovnbagt eller pandestegt som tilbehør eller i wraps, eller som jeg indimellem gør (ups), direkte fra pakken som pålæg på rugbrød!

Her følger opskrifter på grise-venlige retter ♡

Himmelsk nøddesteg

Lækon – vegansk bacon

Smæskesteg

Smæskesvær

Pulled jackfruit

Shiitake-bacon

Boller i karry
Pizza #jatak
Seitan – hjemmelavet hvedekød
Chop suey seitan

Svensk pølseret

Frikadeller
Labre linselunser

Frækkedeller
Frikadeller med persille

Er du vild med de dér store, panerede frikadeller? Thomas fra bloggen Kærlighed & Kikærter leverer på opskriften på kabonader her. Eller, som han kalder dem – kabånajer!


I København sælger DØP (Den Økologiske Pølsemand) veganske hottere ved Rundetårn og ved Helligåndskirken, og i Århus kan du købe dem ved Børnenes Kontor på Trøjborg i Tordensskjoldsgade samt i pølsevognen på Banegårdspladsen. Nydes f.eks, som herunder, i Rådhusparken 2 minutters gang derfra.


wre

 

3) HønseFRIretter

Opskrifter på kyllinge-kærlige retter ♡

HønseFRIsalat

Tarteletter

Veganske hotwings

chichi

Chi-Chi fra Astrid Och Aberne er kyllingeFRI stykker som kan bruges i tarteletter, wraps, suppe, gryderetter osv. De er baseret på soja (og er dermed glutenfrie) og kan købes i A&A’s butik samt Kvickly Nørrebro i Kbh, i Sverige og hos Ana Frugt og Grønt i Århus.

4) Bortfløjet and

Mock duck

Fløjet and

SeitAND

5) MuhFRI retter

Danmark er klar til at spise dyre- og miljøvenligt kød! I videoen anvendes plantebøf fra Naturli’. (Kan købes i Kvickly og SuperBrugsen)

Her følger opskrifter på ko- og kalvevenlige retter:

Klassisk vegansk lasagne
Spaghetti veganese
Rødvinsragout
Uimodståelige vegansk lasagne

Chili Con Kærlighed
Morsbrød (indbagt vegansk farsbrød)
Græsk morsbrød
Veganske hakkedrenge

Kødfrieboller i tomatsauce

Kødfrisovs (uden soja)

Fra Naturli’ kan du købe Hakket Veggie (i SuperBrugsen og Kvickly) som kan bruges præcis som du ville bruge hakket oksekød i retter såsom lasagne, spaghetti bolognese, kødsauce osv.

 

oumph-co-create_thymegarlic(Adskillige lækre produkter fra Oumph! kan købes i Bilka og Føtex.)

Tak til følgende veganske med-madbloggere for de mange inspirerende opskrifter.

Que Sera Veganista

Kærlighed & Kikærter

Grøn samvittighed

Grøn, Sund & Lækker

PlantePusherne

Veganer.nu

Englerod