Månebarnet – veganske opskrifter

Etik


Hvis du har været en tur forbi min side, hvor jeg forklarer hvad en veganer er vil du vide, at veganisme handler om meget mere end at spise en vegansk (dvs. 100 plantebaseret) diæt. At være veganer er ikke en kur eller en trend, men en komplet og vedvarende måde at leve på, som der er flere og flere der vælger verden over, og Danmark følger godt med i udviklingen.

At være veganer er et liv forbundet, med etikken som fokus, men hvor faktorer som miljøet og sundheden i høj grad spiller ind som vigtige elementer hos mange, og hvor kosten selvfølgelig spiller en stor rolle.

 »Tag intet andet end billeder.
Slå intet andet ihjel end tid.
Efterlad intet andet end fodaftryk.«

Jeg har skrevet denne side for at belyse nogle af de centrale bagvedlæggende årsager til, at man vælger at blive veganer. Mange forstår nemlig ikke, hvorfor veganere ikke bare i stedet kan vælge økologi, eller at spise dyr der har haft det godt. Jeg har teksten igennem samlet kilder og materiale fra organisationer, personer og foreninger, der inspirerer til og informerer om veganisme, og hvorfor det er et vigtigt emne at beskæftige sig med, i teori såvel som i praksis.

Det overlegene menneskedyr

Vi mennesker som art føler vi har ret til at herske over andre dyr, blot fordi vi har magten til det. Dette er siden 1970 blevet beskrevet under begrebet speciesisme eller artschauvinisme. At tildele forskellige værdier eller rettigheder til dyr på baggrund af art, med menneskedyret som den overlegene, altrådende instans, og med stor diskrimination af andre dyr til følge. Dyr indespærres og bruges til underholdning, forskning og beklædning, og de avles og udnyttes for deres mælk, æg og kød. Hver uge bliver 1,2 milliarder landbrugsdyr slået ihjel verden over.

Mere om speciesisme

 

Introduktion til carnisme

Men dyr diskrimineres ikke kun på baggrund af, at de er en anden art end mennesket. De diskrimineres også på baggrund af deres art. Ud af over 7 millioner forskellige arter, er det kun en brøkdel af dem, som mennesket klassificerer som værende spiselige. Og i de lande der spiser flest dyr, er kun en håndfuld arter accepterede som menneskeføde. Mange vil aldrig reflektere over hvorfor, men det er grundet kulturelle omstændigheder, forårsaget af nogle særlige psykologiske mekanismer der er grund til, at hunden ligger og sover fredeligt under bordet, og grisen ligger død på tallerkenen ovenpå bordet.

Dette kultur- og traditionsformede fænomen defineres af Dr. Melanie Joy med begrebet carnisme. Det eksisterer i hele verden, og er det skjulte paradigme der fortæller os, hvilke dyr vi spiser, og hvilke vi ikke spiser. I Kina spiser man hunde og katte som man her i landet spiser grise og køer. De avles til formålet, holdes indespæret og slås ihjel som det produkt de er tiltænkt at være. Kunne du imidlertid forestille dig en dansk butik slippe afsted med at sælge killingekød, eller hakket hund? Nej, vel? Der ville være stor opstandelse. Butikken ville blive lagt for had, boycuttet. Trusselsbreve ville blive skrevet. Dyr der ikke står på den uskrevne liste over “dyr man slår ihjel og spiser”, kan ikke pludselig ligge døde i en plastiskbakke, med film over og en mindst holdbar til dato på.

Fordi vi mennesker som art er empatiske og medfølende. også overfor andre dyrearter, danner vi livslange, kærlige relationer og følelser for nogle arter i form af kæledyr, og vi beskytter, værner om og ønsker at andre arter får lov til at leve i fred, med beundring og respekt for dem som individer. Men for at kunne spise dyr, er man derfor også nødt til at distancere sig følelsesmæssigt fra de arter af dyr der slås ihjel til mad. Især i den industrielle tidsalder, hvor dyr der avles til fødevarer (og videnskabelige forsøg) i både teori og praksis anses som objekter, ting eller ejendele der kan købes, sælges og kasseres.

Mere om carnisme

Dyrevelfærd

Empatien og medfølelsen for de dyr der udnyttes til fødevarer er distanceret, men ikke fortrængt, og dette kommer til dels til udtryk via den stigende interesse for bedre dyrevelfærd, i særdeleshed i form af økologisk dyrehold. Økologi er desværre langt fra en blåstempling af god, såkaldt dyrevelfærd, men mange danskere hævder at købe kød fra økologisk dyreproduktion, uden rent faktisk at gøre det. (kilde) Dette kan meget vel være et udtryk for denne distancerede medfølelse, som ikke rækker derud, hvor den kan gøre en reel forskel.

Veganere ønsker også mindst mulig lidelse for dyrene, og det siger sig selv, at det er bedre at leve med græs under fødderne og solskin på mulen, end med metaltremmer og ammoniakdunste i næsen.

Udover det grundlæggende etiske problem ved at indespærre og avle dyr til mad, uanset størrelsen på buret, så ender dyr i landbruget, af økonomiske interesser samt det omfattende og systematiske udnyttelse af dem, altid som de store tabere, også i det økologiske landbrug.

Industrien fortæller ikke hele sandheden om dyrenes forhold for os som forbrugere, og promoveringen af animalske produkter er glorificerende, i særdeleshed de økologiske. Som forbrugere ønsker vi at træffe de bedste valg, og vi ønsker at tro på, at de valg vi har truffet er de bedste i forhold til dyrenes velfærd. Det er et udtryk for dén empati vi mennesker har for dyr, men det er også et forsøg på at retfærdiggøre den uretfærdighed der finder sted overfor dyrene i fødevareindustrien, som alle der spiser dyr og animalske produkter medvirker til. Det kan være rigtig svært at erkende, men den følelsesmæssige distance (carnisme) kan fastholde selv det mest blødende dyrehjerte.

Dyreret

Som veganer er det ikke kun lidelse man ikke ønsker at bidrage til, og veganere er (selvfølgelig) ikke imod bedre dyrevelfærd før drabet. Veganere er imod drabet. Mindst mulig lidelse er derfor ikke økologisk dyrelandbrug, men økologisk plantelandbrug.

For økologi eller ej, så kan det aldrig og vil aldrig være i noget dyrs bedste interesse at blive slået ihjel imod dets vilje. En glad gris er en levende gris, og det kan aldrig blive “velfærd” for et dyr at blive spist. En ko ønsker ikke at dø eller at blive slagtet, hverken ”humant” eller brutalt. Ved venlig hånd eller ved hård hånd. Uvidende eller vidende om, hvad der skal til at ske.

“Human slagtning” giver præcis lige så meget mening som begrebet “human voldtægt”, eller “human børnemishandling”. Det er et oxymoron. At slå nogen ihjel imod deres vilje er en voldelig handling, og der er intet humant i at fratage nogen deres liv når de ikke ønsker at dø.

Vi må imidlertid bevæge os væk fra at tale om “human etik” i forbindelse med diskussionen vedrørende at dræbe dyr. Når vi taler om dyr og etik, taler vi (selvfølgelig) om dyreetik, men faktisk er definitionen på human etik ret interessant at kigge på fra et vegansk perspektiv.

En human etik er en etik, hvor intet enkelt individ ofres for de andres bekvemmeligheds skyld og for at tjene andres interesser.

I denne skitseres veganismens præmisser nemlig, nærmest ordret, og der skelnes ikke vedrørende, hvorvidt offeret er menneskeligt eller ikke-menneskeligt. Men om hvorvidt det er et individ.

Når man forstår, hvad er det er for nogle mekanismer der ligger til baggrund for, at mennesket spiser dyr, men at vi som mennesker har evnen til at føle empati og medfølelse overfor andre og alle arter, er det lettere at bevæge sig i denne retning. At leve i overensstemmelse med sine værdier, og være tro mod sine idealer.

Det er ikke nødvendigt at spise dyr og animalske produkter (det er heller ikke hverken miljømæssigt eller klimamæssigt forsvarligt), og vi behøver ikke spise dyr for at leve sundt og godt. Tvært imod. Tag et kig her på min eller de mange andre danske veganske blogs.