Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

Om mig


Mit navn er Luna. Jeg er 34 år, er uddannet pædagog og er oprindeligt fra Aarhus men er tilflytter til Valby, hvor jeg bor sammen med min kæreste, søn og bonusdatter. Jeg startede med at blogge på Månebarnet i januar 2008, og det er derfor én af de ældste og mest kendte veganske blogs, blandt efterhånden mange andre veganske blogs.

Jeg har levet vegansk siden 2010, og det afspejler min måde at anskue verden på, og min livsindstilling vedrørende retfærdighed, ansvar, omsorg og medfølelse for andre, som inkluderer andre dyr. For mig er dét at være veganer den mest dyreetiske, sundhedsmæssige og mest miljø/klimamæssige forsvarlige måde jeg kan leve på. ‘At være forandringen’, men fortsat og konstant at være under udvikling, og at inspirere andre til udvikling.

Det er min brede erfaring gennem årene, at en ikke-fordømmende, inkluderende og rummende tilgang, med maden og inspirationen som fokus, skaber gensidig forståelse, og baner vejen for åbenhed, nysgerrighed og lydhørhed overfor de bagvedliggende argumenter for at spise plantebaseret, og dette endvidere skaber motivationen og modet til at tage skridt hen imod at leve plantebaseret. Denne erfaring motiverede mig i 2012 til at tage initiativ til og blive medstifter af Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening som jeg fortsat er aktiv i, og som har haft stor betydning for den positive veganske udvikling der er sket i Danmark inden for de seneste år.

Én af grundende til, at mad er en stor passion for mig, og hvorfor jeg interesserer mig meget for at lave traditionelle retter og ‘verdensmad’ på vegansk er, at mad er et udtryk for vores identitet, kultur og ophav, som vi kan vælge at dele med hinanden, så det skaber forståelse, fællesskab, samler og forener. Det synes jeg er et meget simpelt, stærkt og vigtigt redskab.

 

Mere om mit grønne arbejde:

bestyrelsen

91 thoughts on “Om mig

  1. Hejsa Lunse!

    Nåe… blev lige lidt nysgerrig for at se din side, du er jo så F___ kreativ, så det er altid sjovt lige at tjekke ud hihi.
    Håber vi snart ses igen – det var lidt underligt, men hyggelig sidst og jeg skal nok lade være med at forsøge at omvende dig denne gang =) (Mmm forårsrulle) Nu er det jo også blevet hyggelidt sne kan jeg se – så måske du var med på at se den fine skov med mig snart og hygge snakke lidt?

    Knus Patricia/Felix

  2. Hej Luna,

    er havnet her ganske tilfældigt. Ser frem til at prøve nogle af dine opskrifter.

    Som du selv skriver har studier vist hvordan veganere er langt mindre udsatte for mange af verdens store sundhedstrusler. Vil anbefale dig bogen The China Study, af TC Campbell, som i høj grad dokumenterer dette, og er yderst interessant læsning.

    Ha det dejligt,
    eline

  3. hejsa Luna
    Tak for din kommetar på min blog. Jeg blev naturligvis nysgerrig og nu har jeg lagt et link til din side ind på min blog, så jeg nemt kan finde det igen.

    Jeg er ikke vegetar – men siden jeg kom på madital er jeg begyndt at lægge meget større vægt på grøntsagerne og deres tilberedning. Derfor er det lækkert for mig at kunne finde inspiration til hvordan man kan tilberede forskellige grøntsager.

  4. Hej Luna
    Så har jeg fået set mig lidt omkring på din blog. Jeg er meget optaget af grøntsager for tiden – hvordan kan man næsten undgå andet, når der står maj på kalenderen og man har længtes efter friske, sprøde, danske ting hele vinteren? Men også mere end det. Jeg skrev allerede i januar i mine gastronomiske spådomme – som du måske er stødt på på min blog – at der i 2008 ville komme flere kulhydrater på de danske tallerkener.

    Den tendens er jeg stadig helt overbevist om. Derfor er det meget spændende for mig at følge med på din blog og se hvordan man klarer det daglige fødevareindtag uden traditionelle proteinkilder overhovedet.

    Go’ blog – hilsen Mette

  5. Hej Luna,

    Det glæder mig meget at ved om dig! Jeg og min mand, vi er vegetar for mange år siden. Vi er colombiener og vi skal bo i københavn for 4 mere år. (Så, vi prøver at lære lidt dansk!)

    Måske kan du hjælpe os med at finde på et byttehandle sted her i Danmark? (på engelsk det er “bartering” eller “swapping” og det betyder at bytte tinge og evner. For exemplar, jeg ved lidt yoga og du ved klipning, så bytter vi vores evner).

    Jeg har søger på netet men jeg kunne ikke finde ingen…..

    På forhånd tak.

    Bedste hilsner,

    Marcela og Juan

  6. Hej Marcela og Juan

    Jeg har ikke hørt om en ”byttehandel” før nu, så jeg kan desværre ikke hjælpe jer.

    Men konceptet lyder virkelig godt, jeg håber I finder ud af noget.

    Hilsen Luna

  7. “byttehandel”
    Hvad med vennetjenester. Meget udbredt i Jylland.
    Eks. “Jeg har 10 timers vennetjeneste tilgode hos tømmerper for noget elarbejde jeg lavede hos ham ham, dem kan vi bytte bytte med hvis du laver for 10 timers arbejde på min bil”

  8. Hello.
    Meget spændende læsning. 🙂 Jeg “arbejder” også selv på at blive veganer (Regner med at fuldføre det efter flytning) Så jeg skal helt sikkert forbi din side og kigge lidt opskrifter for det er klart et + at du har egne vejledninger og billeder til!!
    Keep going.
    Mvh Maja

  9. Hej Maja

    Fedt at du forsøger at blive veganer!

    Det er dejligt at få bekræftet at den tid jeg bruger på min blog med at skrive om veganer tilværelsen, samt de mange lækre opskrifter jeg deler, kommer andre til gode.

    Lad mig høre hvordan det går med veganer projektet når du kommer så langt. 🙂

    Mvh Luna

  10. Pænt goddag.
    Først vil jeg lige sige, at jeg hverken er veganer eller vegetar. Det elsker jeg simpelthen en rød bøf for meget til (ved ikke om det er en frygtelig ting at sige herinde?).
    Anyway, tager jeg hatten af for dit forsøg på at blive veganer.

    Men det der i virkeligheden imponere mig mest, er dine opskrifter. Nøj, hvor ser det lækkert ud.
    Jeg vil helt klart give mig i kast med noget af det en dag. Nogle spændende alternativer til kød, som du har her på siden.

    MVH

    AADHW

  11. Hej med dig 🙂

    Nej det er ikke en frygtelig ting at sige. Det hører jeg så tit folk sige når de hører at jeg er veganer. Jeg går ind for at folk må vælge at leve som de vil. Derfor har jeg heller ikke på nogen måde forsøgt at få min kæreste til at stoppe med at spise kød. Måske er jeg ikke enig med de fleste mennesker i at det er ok at spise kød, men folk bliver altså ikke veganere fordi jeg siger de skal. 😉 Dog bliver jeg rigtig glad når jeg fx via denne blog kan inspirere andre til at spise mere grønt og mindre kød eller endda vegansk. God fornøjelse med opskrifterne! Jeg vil meget gerne høre hvordan resultaterne blev.

    Mvh Luna

  12. Hej med dig 🙂

    Nej det er ikke en frygtelig ting at sige. Det hører jeg så tit folk sige når de hører at jeg er veganer. Jeg går ind for at folk må vælge at leve som de vil. Derfor har jeg heller ikke på nogen måde forsøgt at få min kæreste til at stoppe med at spise kød. Måske er jeg ikke enig med de fleste mennesker i at det er ok at spise kød, men folk bliver altså ikke veganere fordi jeg siger de skal. 😉

    Dog bliver jeg rigtig glad når jeg fx via denne blog kan inspirere andre til at spise mere grønt og mindre kød eller endda vegansk. God fornøjelse med opskrifterne! Jeg vil meget gerne høre hvordan resultaterne blev.

    Mvh Luna

  13. Hej Luna.

    Tillykke med din meget flotte Blog og med det fantastiske og meget store stykke arbejde du gør.
    Ikke mindst for dyrevelfærden. Jeg er sikker på at der er en øf gris eller to som er meget glade for dig og din indsats.

    Skulle du en dag have brug for lidt støtte. For selv den største helt kan jo blive lidt træt. Så er jeg til at finde.

    Med stor anerkendelse.
    Hilsen

    Konrad Nielsen
    Shaman

  14. Hej Konrad

    Mange tak skal du have! 🙂

    Det er dejligt at få opbakning i det man laver, og føler er rigtigt.

    Hilsen Luna
    (selvudlært livsnyder)

  15. Hej Luna,

    tak for en dejlig blog.

    Jeg kunne også godt tænke mig at starte en veganer-blog, men er ret lost mht. hvordan og hvor. Hvad giver om måneden for din blog? Skal man ha’ nogen specielle it-færdigheder for at kunne mestre en WordPress.com-blog, eller er det ligetil??

  16. Hej igen,

    jeg tog mod til mig og sprang ud i at oprette en blog via WordPress.com uden yderligere information, og det ser ikke helt så uoverskueligt ud, som jeg frygtede. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan slette mit sidste indlæg, nu er det jo ret ligegyldigt…

  17. Hej Luna,

    Hvad kan jeg sige andet end… FANTASTISK SIDE :o)

    Jeg har fundet en masse inspiration, især på pålæg til min søn på 8 måneder, som er veganer.

    Hvad er iøvrigt din mening om “veganer-babyer”?

    Knus
    Mette – som er godt på vej fra vegetar til at blive veganer

  18. Hej Mette

    Tak for din ros af min blog. 🙂

    Det er dejligt at du finder inspiration til hvordan man kan leve som veganer.

    Jeg har ikke selv børn, (endnu) men jeg er sikker på at når/hvis den dag kommer, skal der, i fællesskab med min kæreste, tages en masse vigtige beslutninger angående barnets kost. (Han er ikke veganer eller vegetar selv)

    Jeg er helt sikker på at børn, ligesom voksne mennesker, kan leve sundt (og endda sundere end mange) som veganere. Det kræver blot at forældrene sætter sig ind i hvilke fedtstoffer, vitaminer, mineraler osv. barnet skal have. Det burde alle forældre i realiteten gøre!

    Jeg tror beslutningen omkring hvorvidt ens børn skal leve som vegetarer eller veganere er nem at træffe, det er sværere at forudsige hvilken respons ens beslutninger sætter i gang i barnets omverden. I dagsinstitutionen, (blandt forældre og pædagoger) i mødregruppen, hos vennerne, i den nære familie, i skolen eller til børnefødselsdagene. Der er ingen forældre der ønsker at deres børn bliver blåstemplet af andre som værende børn af sære eller fanatiske forældre, eller at man tilmed skader sit barns sundhed! Eller at de bliver drillet i skolen fordi de har kikærtepostej med i stedet for leverpostej på rugbrøds madderne i madpakken. Men der er heller ingen forældre der 100 % kan værne deres børn mod andre forældres fordomme eller kritik, eller børns drillerier. Derfor må man som forældre af veganer/vegetar børn være stærk, og tro på at det man gør, er rigtigt. Hvis man er åben og virker stolt af sit/sine valg, tror jeg også omverdenen helt automatisk vil være mere nysgerrig og spørgende, samt villig til at hjælpe med nogle af de praktiske ting omkring barnets lidt anderledes kost. Jeg glæder mig selv til at få nogle ”grønne” og sunde børn en dag!

    Knus fra Luna

    P.s Hvis du er på facebook findes der en gruppe hvor forældre til grønne børn kan dele og udveksle erfaringer med andre grønne forældre. Jeg er selv medlem af gruppen, men har endnu ikke skrevet noget derinde. Her er linket:

    http://www.facebook.com/group.php?gid=35174513831

  19. Hej Luna
    Fantastisk hjemmeside du har fået opbygget, – virkelig inspirerende. Jeg har været vegetar i over 20 år og veganer i perioder, denne gang siden årsskiftet, men det er altid dejligt med fornyende idéer.

  20. Hej Luna
    Jeg blev pludselig opmærksom på din www-adresse, og kom i tanke om en sang, som jeg elskede tilbage i 90’erne. Kender du sangen Hijo de la Luna af det spanske band Mecano? Hvis ikke, så skulle du næsten 🙂 Videoen er ret dårlig, når man ser den i dag, men et stort hit dengang. Den omhandler en gammel spansk sigøjnerlegende om månen, der så brændende ønskede sig et barn.
    Du kan høre den her:

    Den er også udgivet på fransk, hvilket er den jeg har lyttet til, da jeg ikke forstår spansk ret godt:

    Mange hilsner fra Sidsel

  21. Hej Sidsel!

    Jo, jeg kender godt sangen. Den er så smuk, selvom jeg ikke forstår teksten. Jeg troede det var Sarah Brightman der havde lavet den, men efter lidt google søgning kan jeg læse mig til at hun bare har ”tyv kopieret den”. 😉 (Hun synger den dog også rigtigt smukt) Jeg vidste slet ikke at den handlede om månen der ønskede sig et barn. Jeg må i gang med at finde en engelsk oversættelse af sangen. Tak for linkene!

    Månebarnet

  22. Hej Luna,

    Meget laekker quinoasalat du har givet opskrift paa. Jeg kan fortaelle dig, at det udtales [‘kinwa], altsaa naermest som et tostavelsesord med tryk paa foerste stavelse.

    Bedste hilsener,
    Peter

  23. Hej Luna,

    Jeg faldt over din hjemmeside og hvor er den bare flot! Og jeg må sige, at ud fra hvad jeg kan læse, lyder du til at være et yderst sympatisk menneske. Måske får jeg en dag mulighed for at møde dig i real life.

    Jeg overvejer kraftigt at blive veganer og i den forbindelse er din blog guld værd.

    Mange hilsner, Marianne (profil: mj_aarhus på Dansk Vegetarisk Forum og Vegetarkontakt)

  24. Hej Marianne

    Tak for de rosende ord. 🙂 Jeg har set dig inde på vegetarkontakt. Dit “Den rige mands ko spiser den fattige mands korn” citat er jeg helt vild med og jeg har faktisk lagt det herind på min blog et sted.

    Jeg er ikke selv veganer lige nu, men jeg forsøger hele tiden at finde alternativer til animalske fødevarer, så det er dejligt at du kan bruge min blog til at få inspiration.

    Mvh Luna

  25. Jamen det citat har jeg fra et filmklip med Kirsten Skaarup fra kogebogen “Det kærlige køkken” 🙂 Jeg har lige bestilt bogen idag og glæder mig til at den kommer med posten.

    Er det meget svært at have en blog? Jeg tænker meget på at oprette en, men ved ikke om det bliver for tidskrævende.

  26. Jeg kan slet ikke huske citatet fra det klip. Det skulle ses sort på hvidt før jeg faldt for det. 😉 Du kan kun glæde dig til at læse ”Det kærlige køkken”. Jeg lånte den på biblioteket, men jeg skal bestemt have den købt snarest muligt.

    Jeg synes ikke det er svært at have en blog. Du kan jo helt selv bestemme hvor meget tid du vil bruge på den, og hvor tit du vil skrive indlæg. Du kan oprette en blog gratis rigtig mange steder. (Jeg bruger wordpress) Giv det et forsøg. Jeg skal i hvert fald nok kigge forbi fra tid til anden. 🙂

  27. Luna, du skulle da næsten komme forbi til madklubben på mandag, hvis du har tid? Jeg medbringer hele familien og glæder mig rigtig meget. Jeg har indtryk af at der er plads til rigtig mange mennesker i det beboerhus, jeg skal bare lige finde ud af hvor det er 🙂

    Du kan finde madklubben på spis-sammen.dk. Jeg tror den hedder råkost vegetargruppen eller noget i den stil.

  28. Jeg har fundet madklubben inde på spis-sammen.dk. Jeg går ud fra at det er i dag du mener? Hvilket jo er for sent nu. Men jeg vil meget gerne med en anden gang. Er det en gang om måneden I mødes? Det er forresten et meget spændende site med mange muligheder for at møde nye mennesker med samme interesser. 🙂

  29. Hej Luna,

    Vilken fin blogg du har! 🙂

    Jag har just bestämt mig för att bjuda in danska och norska webbsidor och bloggar till http://www.veggietoppen.se (/veggietoppen)
    Om du är intresserad, så registrera vegetarkontakt så ska
    jag ändra slogan till “NORDENS populäraste…”

    Med en varm hälsning / Jonas

  30. Hej Jonas

    Tak for tippet – jeg er bestemt interesseret! Vi grønne må jo holde lidt sammen. 😀

    Jeg går ud fra at du mener at jeg kan registrere min blog på hjemmesiden du linker til. Vegetarkontakt.dk er et forum jeg ofte skriver på, men jeg har ikke selv oprettet det. Jeg kan sende beskeden videre til ham der har lavet forummet – og så kan han registrere det?

    Luna

  31. Hej Luna,

    Din sida är nu registrerad och installerad, jag tog mig friheten att snabbt göra en banner till dig, utifrån designen på din sida.
    Du kan självklart ändra på den närsomhelst i din admin.

    Jag har kontaktat Benjamin på vegetarkontakt ( han trodde jag var norrman *s*) så han kommer också lägga in sig där.

    För att man ska kunna särskilja de medlemmarna från olika länder, så föreslår jag att du i din presentation på VT använder ordet “Danmark” i din text, så hittar man de danska medlemmarna i den interna sökmotorn.

    Lycka till, och hör av dig om du har något problem med detta, eller den koden du ska lägga in på din sida.

    Med en varm hälsning / Jonas

  32. Til Marcela og Juan: prøv at google på ‘byttering’, så dukker der lidt op 🙂

  33. HEJ MÅNEBARN.

    Jeg har det nøjagtig som dig vedr. ost og æg. Kan en gang imellem have en stærk ostetrang og synes æg nærmest er ulækkert.
    Er desuden også overbevist om, at vegansk kost er det sundeste – jeg føler mig i hvert fald sund. Kan faktisk føle mig tung og energiforladt af at spise ost, men måske er det fordi, at når jeg en sjælden gang spiser det, indtager jeg store mængder!!!

    Hilsen Lene

  34. hejsa!

    jeg er selv pesce-vegetar og glad for det men er også vild med vegansk mad mm. ville bare sige hvor mega lækker og dejlig din hjemmeside/blog er, det er nogle fantastiske opskrifter og du har bl.a. åbnet mine øjne for quinoa og amaranth og altså – TAK! ;-P

  35. Hej Mette

    Jamen – Selv tak da! Det er dejligt at høre at du læser min blog og at det ikke kun er hardcore veganere (det er jeg jo ikke engang selv) der kan bruge og elsker opskrifterne. 😉

    Månebarnet/Luna

  36. Hej Luna!
    Først og fremmest vil jeg gerne gratulere med den hér fede side. Det er et rigtig godt tiltag! Og du har rigtig mange gode point’er, så folk kan garanteret lære en masse herinde om ernæring og etik.
    Men så studsede jeg over at du HAVDE været veganer, men syntes at det pludselig ikke gav “mening for dig” mere. Og jeg ville egentlig gerne vide hvorfor?
    Tænker bare- siden du ved en del om at dyr bliver misbrugt groft i vores industri, og netop er fortaler for at man IKKE udnytter dem, hvordan kan det så være du har valgt at gå fra vegan- til vegetar?
    Mvh
    Michelle

  37. Hej Michelle

    Tak skal du ha’. 🙂

    Og ja – det er et meget godt spørgsmål du stiller mig. Jeg kan godt forstå at mange vil studse lidt over at jeg er gået fra at være veganer til vegetar fordi det “ikke gav mening for mig”. Når man taler dyr og velfærd giver det jo netop mening (også) at undlade mælkeprodukter og æg. At jeg er vegetar og ikke veganer i dag er udelukkende af egoistiske årsager, det er min hverdag og mit liv generelt der giver mere mening. Jeg var kun veganer i 2-3 måneder, men havde det stadig rigtig svært med at træffe beslutningen om blive vegetar igen. Jeg vidste at mange ville undre sig og at jeg måske selv ville have det skidt med det. Men jeg endte med at blive enig med mig selv om at jeg ikke kun kunne tænke dyrevelfærd, men også måtte overveje hvad der gav mening i mit liv. Så… Det blev altså vegetarismen. 🙂

  38. Hej Luna
    Ros til din flotte, simple og inspirerende hjemmeside!
    Jeg har kun lige fået læst et par afsnit, og det er fantastisk dejligt at se når en ufaglært sætter sig så flot ind i tingene – dog er der et par småfejl, men ikke noget helt alvorligt 🙂

    Held og lykke med sitet og din videre færd

    Mvh
    Christiane
    Stud. prof. bach. i Ernæring og sundhed med speciale i Human ernæring, 5. sem.

  39. Hej Christiane

    Tak skal du ha’… 🙂

    Du er meget velkommen til at kommentere de fejl du finder her – for jeg er jo, som du siger, netop ikke faglært, men blot en nysgerrig og udforskende grøn sjæl. 😉

    Venlig hilsen
    Luna/Månebarnet

    • Hej jeg ville lige nævne lidt ting jeg synes siden mangler af information.
      For det første så er det nok ikke helt detaljeret nok at sige at vegetarer sagtens kan få nok protein. Collagen altså bindevæv er jo teknisk set også protein, men det kan man ikke leve på. Aminosyreindholdet og specifikt indeholdet de essentielle aminosyrer er det som er vigtigt i en ernæringsmæssig sammenhæng. Når denne problematik tages med i betragtningen bliver det en smule mere problematisk at opnå “den optimale diæt”. Det skal dog ikke forstås som en umulighed, men jeg opfordrer til at man undersøger det grundigt og ikke lytter til andre end læger og andre videnskabeligt accepterede uddannelser.
      Ang. Vitamin B12 (adenosylcobalamin og lignende) så er det også vigtigt at nævne i forhold til veganere. Specielt disse er udsat da man nemmere kan optage b12 igennem fødevarer som mælk, æg og lign. Jeg opfordrer jer til at undersøge emnet grundigt da en misforståelse eller lign. kan føre til permanente skader i nervesystem samt andre.
      Nogle påpeger at et iransk veganersamfund der gødede deres grøntsager med menneskelig afføring ikke led af vitamin B12 men lad os nu ikke komplicere sagen med konsekvenserne(hygiejne inkl. sygdomme osv.) af dette.
      Tal med folk som har en ÆGTE uddannelse og som ikke bare er selvudnævnt ekspert.
      Jeg er hverken vegetar eller veganer og er ligeglad med deres filosofi som de lægger til baggrund. Jeg studerer bare skidtet som biokemiker og ved at evt. problemer vedrørende kostvalg kan klares med lidt kosttilskud.
      Og det må jo siges at være en lille pris for en forsikring mod nogle af de skader som ernæringsmangler kan medføre.
      Held og lykke med det fremover.
      Zach

      • ang. det iranske veganer samfund så led de selvfølgelig ikke af Vitamin B12…. de led af vitamin B12 *MANGEL*. vigtig rettelse:)

  40. Hej Zach

    Tak for din kommentar. 🙂

    Jeg er bestemt ikke ekspert, jeg læser til pædagog og har derfor ingen uddannelse indenfor kost og ernæring. (Endnu?) Jeg er selv opmærksom på B-12 problematikken som du nævner. Rigtig mange er vegetarer og veganere af etiske årsager, men rigtig mange har også det sundhedsmæssige aspekt ind over. Jeg diskuterer mange af disse emner på et forum som hedder vegetarkontakt, og det er min opfattelse at både vegetarer og veganere generelt er opmærksomme på det at få så meget som muligt gennem kosten, men at mange derudover ligeledes tager kosttilskud. Jeg selv inkluderet. Jeg har nogle gange overvejet at tage til lægen for at få taget blodprøver – for at se om alt er som det skal være. Men da jeg føler mig sund og rask og stort set aldrig er syg, må jeg indrømme at jeg helt er kommet fra det igen.

    Jeg tror det er de færreste mennesker som ikke mangler ét eller andet i form af vitaminer, mineraler osv. Og jeg tror man skal passe på med ikke at blive angst for ikke at være “sund nok”. Det vigtigste må være at lytte efter de signaler kroppen sender. Derfor – er man veganer og oplever fx usædvanlig træthed, svimmelhed eller mangel på koncentration, er det bestemt en god idé at kontakte en læge og få taget nogle blodprøver.

    Mvh Månebarnet
    Som gerne nyder sine grøntsager dyrket UDEN menneskelig afføring! 😉

  41. HEJ ALLE.

    Kan man som veganer forsvare at købe silke? Jeg er i tvivl, om dyr lider under fremstillingsprocessen.

    På forhånd tak for svar og kommentarer 🙂

    Sensommerhilsen fra Lene

  42. Hej!
    Jeg var inde for at undersøge om quinoa har fuldværdigt protein, hvad bageriet aurion påstår. Og i min søgen på google kom jeg til din hjemmeside. Jeg har læst lidt på dine sider, både om dine holdninger og dine opskrifter. Men som du selv skriver ønsker du mere veganisme. Min erfaring er nettop at skal man opnå stor forskel må man kun spise fra vækstriget.Noget andet jeg er bekymret over er brugen af mange færdigkøbte hurtige løsninger. Miracel vip er et eksempel herpå.Har du prøvet at se hvad det indeholder? Men det kan laves hjemme hvis man har en god blender. Det jeg er bekymret over er den store mængde varmtpræssede olie som produktet indeholder,derudover eddike som bekendt bruges til afkalkning. Men noget der ligner det kan laves af cashewnødder, mælkesyre fra ens egen surkål, eller indkøbt f.eks brottrunk.Gærflager er også en indrediens som bør indgå for at give dressingen en smag som er kraftig. Jeg har de seneste år forsøgt at lave vores kost vegansk og varieret samt velsmagende. Hilsen Irene

  43. Hej.
    Var bare lige inde at kigge på din blog, som er rigtig god. Jeg er selv blevet vegetar for et halvt år siden, men bruger så vidt muligt heller ikke for mange mælkeprodukter og hvedemel. Så jeg er blevet det først p.g.a sundhedsespektet, men så kommer de andre grunde også til. Spiser kun økologisk så vidt muligt. Du kommer rundt om det hele SUPER. Har lige fundet nogle gode nemme opskrifter jeg kan bruge.
    Vh. Vivian

  44. Hej Vivian

    Dejligt at høre at du kan bruge mine opskrifter. 🙂

    Skriv endelig igen hvis du har brug for gode råd i forhold til det at være vegetar, eller bare mangler én eller anden bestemt slags opskrift. Jeg kan i øvrigt varmt anbefale forummet vegetarkontakt.dk hvis du ikke allerede selv har forvildet dig derind. 😉 Jeg bruger det selv dagligt.

    Mvh Luna/Månebarnet

  45. Hej Irene

    Skægt at høre hvordan du har fundet min side. Mange af opskrifterne herinde er veganske, så det kan være du kan få lidt inspiration til mere vegansk madlavning.

    Mange tak for den veganske Miracle Whip opskrift! Den skal jeg bestemt have prøvet af. Som du siger er ingredienserne i den Miracle Whip man køber i butikkerne ikke de mest sunde. Men den smager godt. (Synes jeg 😉 ) Kan man selv lave den sundere, er det dog klart at foretrække. 🙂

    God weekend!

    Mvh Luna/Månebarnet

  46. Hej Luna 🙂

    Jeg er en pige på 14, år der tilfældigvis droppede forbi din side, i jagten på en Vegetarisk jule opskrift. Og jeg kunne simpelthen ikke lade værd med at smide en kommentar, efter at have kigget på din flotte side (som jeg helt klart må udforske noget mere!). Du har et fantastisk nærmest “hyggeligt” sprog, som gør din tekst spændende at læse. Og udover det ser/lyder den opskrift på nøddepostej jeg fandt her, også rigtig god, så det glæder jeg mig da til at prøve!
    Jeg har nu været pesco-vegetar i 3/4 år så dette er min første jul, uden and på menuen. Men jeg nyder nu egentlig bare den nye smags’ verden, den ‘mere’ vegetariske livsstil har bragt med sig, så mon ikke det også bliver en god jul, nu med nøddepostej! :D’
    Jeg drømmer da også om engang om at blive såkaldt “lakto-ovo-vegetar” en dag, når far og mor ikke hænger på mig mere. Men nu får vi se (: indtil vider, tror jeg (desværre) det er, lettere for alle parter på den nuværende måde.

    Nå men kort sagt, en flot blog du har dig her 😀 bliv endelig ved med det! 🙂

    Hilsen Kirsten

  47. Hej Kirsten

    Hvor er det skønt at du har fundet netop min blog ude i det store internet. Og mange tak for de fine ord! Jeg er faktisk også ret så “hyggelig” i virkeligheden, så det er ganske på sin plads at det skinner igennem på min blog. 😉

    Det er super fint at du selv har fundet opskriften på “verdens bedste nøddepostej” – så behøver jeg nemlig ikke selv henvise til den. For det var uden tvivl det første jeg ville gøre hvis du skrev at du ledte efter en god opskrift til noget julemam! Jeg går min tredje jul i møde som vegetar, og ligesom de to forrige skal denne også nydes med nøddepostej. Jeg plejer at lave den dagen i forvejen og spise den kold, så er den bedst. Det varme tilbehør (hvide kartofler/brunede kartofler/rådkål) fungerer super godt sammen med den. Jeg laver selv en simpel rødvinssauce ved siden af med blandt andet svampe og sojafløde. (Sig til hvis du vil have opskriften, jeg tror nemlig ikke den er at finde herinde endnu)

    Du skriver at du er forholdsvis ny pescetar/vannabe vegetar, så det kan være at du endnu ikke er faldet over forrummet “vegetarkontakt.dk”. I så fald kan jeg kun anbefale det på det varmeste. Der er super mange venlige og hjælpsomme mennesker derinde, nogle af dem har jeg mødt i virkeligheden til fællesspisning forskellige steder. Så udover at du selvfølgelig kan skrive til mig her på min blog hvis du har spørgsmål, er der gode muligheder for at få masser af viden om vegetarisme, sundhed, dyrevelfærd eller bare deltage i lidt hyggesnak derinde. (Man kan godt mænge sig med både vegetarer og veganere som pescetar derinde 😉 )

    Grønne hilsner Luna/Månebarnet

  48. Hej Luna 🙂

    Sjovt du nævner siden “vegetarkontakt.dk”, for det er faktisk gennem den, jeg fandt din blog 😀
    Der var det nemlig også din opskrift, der skinnede igennem ved de tre “nødde-postej” versioner.

    Det med at lave den dagen i forvejen, og så spise den kold, tror jeg da helt klart jeg vil overveje. Hvis det så går helt galt, kan jeg jo både’ prøve den kolde version, og den varme, ved kort at putte den i ovnen. Så ved jeg præcis hvordan den skal være til næste år 😀

    Det med rødvinssovsen lyder nu også meget godt (*elsk på svampe*) og soyafløde lyder da godt nok spændende. Men smager rødvinen meget igennem?.. Jeg må jo nok tilstå ‘ikke at være den store fan af vin i nogen afskygninger. Så er det mon muligt at kunne skifte rødvinen ud med noget andet?

    Glade (jule) hilsner Kirsten 🙂

  49. Er du den LUNA som jeg tror?
    KH
    Evas mor

  50. Hehe. Det er et godt spørgsmål. 🙂

    Der er jo ikke super mange som hedder Luna i Danmark, så det er muligt. Jeg kender en Eva, men jeg kan godt nok ikke lige huske om hendes mor hedder Inger. Bor hun i Århus og hedder hendes kæreste Jakob? I så fald er jeg dén Luna. 😉

  51. Hej Kirsten

    Nå det er sådan du har fundet mig. 😉 Jamen så kan det jo være vi “tales ved” inde på vegetarkontakt på et tidspunkt.

    Nej rødvinen smager ikke rigtig meget igennem, ikke hvis du kun kommer en smule i, og ellers kommer fx løg, hvidløg, svampe, lidt kulør, lidt sukker eller syltetøj og godt med sojafløde i. Jeg bruger ofte røget paprika til at pifte saucer op med. (Kan købes i Kvickly for 30 kr.) Jeg plejer også at komme noget i som hedder “Marmite”. Det er 100 % vegetabilsk og er en slags kraftig bouillon som er meget populær i England. Derovre spiser de det blandt andet på ristet brød, men jeg kommer den dog mest i sådan noget som saucer. 😉

    Luna/Månebarnet

  52. Hej Inger

    Åh det er godt at høre! Jeg vil også aller helst være mig. 😉

    Og mange tak – hvordan er du mon faldet over den? Var det sådan helt tilfældigt?

    Luna

  53. Så fik jeg endelig taget mig sammen til at kigge på din blog. Nu ved jeg hvad du bruger al din tid på:-) Super flot lavet. Thumbs up herfra!
    Med kærlig hilsen fra Mette Bech

  54. Hej Mette

    Dejligt! 🙂

    Ja – eller jeg HAR brugt meget tid herinde, nu er der lidt længere mellem indlæggene, men de kommer da.

    Knus

  55. Det er en super blog du har Luna og din website er utrolig flot.Jeg er selv veganer, det har jeg været i et år og vegetar i 4 år.Det er af sundhedsmæssige grunde + etiske, men det er der nok mange som starter med.Der er ikke andet end bare ros til dig Luna.Go søndag.

    kh Lise-Lotte

  56. Hej Lise-Lotte

    Tak skal du ha’! Det er dejligt at vi efterhånden er så mange der kan se hvor fedt det er at være vegetar/veganer. 🙂

    Gode og grønne hilsner fra Luna/Månebarnet

  57. Hej Luna
    Jeg blev bare så glad da jeg så din web side. Hvor er det dejligt at der alligevel er mange mennesker der har dyre velfærd på sinde. jeg har været vegetar i 23 år og har prøvet at være veganer i et halvt år, men det blev lidt for besværligt, da man aldrig kan spise ude, så nu er jeg ovo-lakto vegetar. Glæder mig til at læse nogle af alle de gode opskrifter, ja og prøve dem. Tak for din indsats der har betydning både for dyrene og for vores miljø. KH Jytte

  58. Hej Luna

    Jeg stødte tilfældigt på din blog, og blev så glad for at læse den, at jeg er nødt til at sende dig en hilsen – fuld af beundring! Det er en fantastisk side du har lavet!
    Jeg har selv været veganer siden 1988. Jeg boede i England og Frankrig, hvor det var ret nemt, og ikke så usædvanligt. For et par år siden kom jeg tilbage til Danmark med min mand og datter, som også er veganere, og fik et chok over hvor usædvanligt det er at fravælge animalske produkter. I England er 10% af befolkningen vegetarer, her er det kun 1% …
    Så det er totalt inspirerende at støde på een som dig, der bare gør noget ved det. 1000 tak!
    kh Kirsten Hartvig

  59. Hej Jytte

    Tak for din kommentar! Hvor er det fantastisk at høre fra en som dig der har været vegetar i 23 år. 🙂 Det er mit indtryk at flere og flere, helt elle delvist, vælger den grønne livsstil for dyrene, miljøet og sundhedens skyld. Mon ikke det er i takt med at vi, via medier som internettet, kan være i kontakt med hinanden og inspirere hinanden på en helt anden måde end tidligere? Under alle omstændigheder er det glædeligt, og super aktuelt og nødvendigt i den tid vi lever i.

    Læs og brug endelig bare løs af mine opskrifter – og spørg hvis du er i tvivl om noget. 🙂

    Mvh Luna/Månebarnet

  60. Hej Kirsten

    Mange tak for din kommentar og for din fine ros. 🙂

    Som jeg også lige har skrevet til Jytte, er det mit indtryk at flere og flere vælger den grønne livsstil. Der er bestemt et godt stykke vej endnu inden det bliver “normalt” at være vegetar eller veganer i Danmark. Men det går stille og roligt fremad, og i takt med at efterspørgselen på vegetariske produkter og grønne alternativer på menukortet stiger, vil flere og flere også få lyst til at gå den vegetariske vej. 🙂 “Vi” mennesker vil helst have det så nemt som muligt, men nemt er ikke altid det samme som godt, eller sundt! Derfor er det at kunne tilberede egen sund og velsmagende mad, meget vigtigt. Det er en af årsagerne til at jeg skriver denne blog. Så mange tak for de fine ord. De varmer i den bidende februar kulde. 😉

    Mvh Luna/Månebarnet

  61. Hej 🙂

    Jeg har et forslag til din blog: få et share-knap på dine blog-posts.
    Noget a la det her:
    http://www.addtoany.com/

    Jeg linker til din side i ny og næ på Facebook, når jeg skal dele min begejstring over en lækker opskrift – en share-knap gør det nemmere 😉

  62. Hej Anders

    Tak for dit forslag! Det er faktisk en rigtig god idé. Jeg har siddet og nørklet lidt rundt med det, men kan bare ikke få det til at virke. Hmm… Ærgerligt. Men vil gøre et forsøg igen i morgen, det kunne nemlig være ret super at få sådan en share-knap.

    Og hey – lækkert at du deler mine opskrifter på facebook. Det gør mig da helt stolt at høre. 🙂

    Mvh og god lørdag
    Månebarnet!

  63. Hej Luna,

    Jeg landede tilfældigt på din side – ledte efter opskrifter med kikærtemel 🙂
    Er ikke vegetar, men kan godt lide frugt og grøntsager og synes flere af dine opskrifter lyder mega lækre 🙂

    Dem vil jeg gerne printe ud (ved godt det ville være bedre for miljøet ikke at gøre det, men er så svært at lave mad på kontoret 🙂 )

    Det er muligt jeg har overset det, men kunne ikke finde nogen steder at klikke “print” – og synes dog det må være bedre at printe én side med den ønskede opskrift en “hele striben”

    Derfor et lille forslag om at kunne åbne de enkelte opskrifter i printvenligt layout..

    • Hej igen,

      Efter at have tænkt lidt mere kom jeg i tanke om at markere de opskrifter, jeg ville have, enkeltvis og printe markeringen.
      Det virker fint 🙂
      Men hvis man glemmer at vælge at kun markeringen skal printes, kommer der 24 sider.. 😦 Godt man kan annullere halvvejs..

      Nu vil jeg i køkkenet 🙂

      • Hej Linda

        Tak for din kommentar og din ros! 😀 Og så er jeg jo kun glad for, endnu engang, at høre at min blog ikke kun benyttes af andre vegetarer.

        Jeg ved at der er andre som printer mine opskrifter ud og gemmer dem som en slags opskrift samling – også selvom de har internet. Men det er jo ret smart at kunne have opskriften liggende på køkkenbordet. 😉 Jeg skal prøve at undersøge mulighederne for at få en “printervenlig” knap. Det lyder i hvert fald meget smart, også selvom man jo bare kan markere og udskrive.

        ~ Månebarnet ~

  64. Kære Luna

    Sikken smuk blog du har! Fedt, når nogen gør noget ud af det.

    Hvis du ikke allerede har set omtalen på forskellige andre blogs, så vil jeg gerne benytte lejligheden til at invitere dig til den første stor konference for danske madbloggere.

    Den finder sted i København lørdag den 28. august 2010. Tag et kig på http://www.madbloggersymposium.dk, og læg mig en linje, hvis du er interesseret i at deltage.

    Venligst

    Rasmus

  65. Hej Luna

    Jeg er lige stødt på din blog via Facebook og ‘os der elsker at blogge’. Her er vel nok mange lækre sager og en masse inspiration at hente. Hvis du melder dig til madbloggersymposiet ses vi der 🙂

    Glæder mig til at læse med her fremover.

    Malou

  66. Hej Luna
    Fandt din side gennem vegetarkontakt, og bliver lige nød til at rose dig! Hvor er det bare nogle flotte billeder og spændende opskrifter.
    Vil sætte et link til din side, fra min

    Kram “SarahSoya

    • Hej Sarah! 🙂

      Ihh tusind tak! Jeg har også været inde at lure lidt på din hjemmeside. Er vild med designet. Har du selv lavet det?

      Knus fra Luna

      • He he nej ikke rigtigt, jo jeg har sagt hvordan den skulle se ud, men min svigerinde er web designer, så hun har fået det til at funke 🙂

        Baggrunden fandt jeg ved et tilfælde et eller andet sted her på nette 🙂

  67. Hej Luna.
    Tak for omfattende mad-skriveri.
    Efter at have fået dit nyhedsbrev i nogle måneder,
    vil jeg fremover nøjes med at hente inspiration
    direkte fra din blog.
    Fortsat god energi.
    Hilsen Lilian.

    • Hej Lilian

      Tak for din kommentar. 🙂 Det er altid dejligt at høre fra dem som læser mine indlæg. Der skal nok komme meget mere inspiration på bloggen, og det glæder mig at du fortsat vil besøge den.

      Venligst
      Luna/Månebarnet

  68. Hej Luna 🙂

    sikke en spændende og inspirerende blog! Vil helt sikkert prøve en masse af dine opskrifter, det ser rigtig lækkert ud!

    Godt nytår!
    Vh Julie

  69. Hej Luna
    Hos Dyrenes Beskyttelse er vi ved at planlægge en bageaktivitet, hvor vi bla. vil give deltagerne bageopskrifter. For at vise de valgmulighederne, som folk har, når de vil bage kage og tage hensyn til dyrevelfærd, så kunne vi godt tænke os at have et par veganer kager med. Jeg vil høre, om du er interesserede i at lægge navn og opskrift til en eller to opskrifter. Vi vil naturligvis også linke til din blog her. Jeg håber, at du vil kontakte mig, så vi kan tale om mulighederne i et samarbejde.
    Hilsen Tina

    • Hej Tina

      Hovsa, jeg tabte vist lige underkæben. 😛 Dyrenes Beskyttelse er interesseret i at henvise til veganske opskrifter? Det har der ikke været interesse for tidligere, så det synes jeg da bare er helt fantastisk. Selvfølgelig vil jeg være med. 🙂 Har du tænkt på også at kontakte Thomas Erex med bloggen Kærlighed og Kikærter? Han er rigtig kage-glad og har flere lækre opskrifter.

      • Hej Luna
        Super dejligt at du vil være med.
        Vi har faktisk længe haft et ønske om at gøre mere opmærksom på vegetar/veganer-vejen, men det kræver nogle ressourcer at få et godt site på området op og stå. Ressourcer, som vi desværre ikke har pt.
        Vi har haft nogle opslag på vores facebook-side om forbrugerdreven dyrevelfærd: Den Store Forskel, hvor vi har vist alternativer til bla. mælk. Det bliver de små skridts vej, men det rykker da også lidt ☺
        Vi er rigtig glade for, at du vil hjælpe os med også at få vegetar-kager med i vores kageaktivitet. Endnu et lille skridt i den rigtige retning.
        God ide med Thomas. Ham tager jeg fat i. Jeg følger hans blog, men bruger mest hans middagsopskrifter, og har ikke tænkt på ham i kagesammenhæng. Men det er da oplagt også at spørge ham.
        Vi er stadig i gang med at detailplanlægge kagekampagnen, som skal kører i hele oktober måned. Så jeg glæder mig til at vende tilbage med flere detaljer.
        Er det den her e-mail, som vi kan skrive sammen på, eller har du en, der ikke går over bloggen?
        Hilsen Tina

        Tina Engberg
        Kommunikationschef

        Dyrenes Beskyttelse
        Alhambravej 15
        1826 Frederiksberg C
        Tlf. 33 28 70 00 / direkte 33 28 70 07
        Mobil 21 26 57 76
        te@dyrenesbeskyttelse.dk
        http://www.dyrenesbeskyttelse.dk

        [email-signatur-katte-på-internat]

        Fra: “MÃ¥nebarnet” [mailto:comment-reply@wordpress.com]
        Sendt: 12. august 2014 03:50
        Til: Tina Engberg
        Emne: [New comment] Om MÃ¥nebarnet {Disarmed}

        Luna MÃ¥nebarn commented: “Hej Tina Hovsa, jeg tabte vist lige underkæben. 😛 Dyrenes Beskyttelse er interesseret i at henvise til veganske opskrifter? Det har der ikke været interesse for tidligere, sÃ¥ det synes jeg da bare er helt fantastisk. Selvfølgelig vil jeg være med. “

        • Spændende spændende. Jeg tror jeg vil gå i gang med mit eget lille projekt “sådan kan du erstatte æg med vegetabilske alternativer” her på bloggen snart. Det har jeg længe tænkt på jeg gerne ville, og dette er den helt rigtige lejlighed. Så kan I jo linke til den, hvis I har lyst. 🙂

          Du må gerne skrive til mig på lunakrause@gmail.com fremover. Det er min private mail.

          ~ Luna

  70. Hej Månebarn. Er mor til en dejlig dreng på 6 mdr, og skal nu til at give ham grød mv. I alle opskrifter står der at jeg skal blande mælk i grøden, enten komælk eller modermælkserstatning eller modermælk. Og hvis jeg søger på veganerkost til baby står der blot at der er set mange eksempler på fejlernæring hos veganer babyer. Så mit spørgsmål til dig er, hvad gjorde du, da dine børn var så små, at de havde brug for ekstra fedt og energi, og samtidig skulle gå fra modermælk til almindeligt mad. ikke blot i forhold til grød men i det hele taget. JEg forventer ikke, at du er ekspert, eller lign, men vil blot gerne høre, hvad en inkarneret veganer som dig gør i sådan en situation. Håber mit spørgsmål er ok. Knus Marie Louise

    • Hej Marie Louise

      Tak for dit spørgsmål. 🙂 Mit svar er nok lidt atypisk, men jeg valgte slet ikke at give min søn ekstra fedt, udover det han automatisk fik gennem vores mad (han er et BLW barn) og via min mælk. Jeg var slet ikke nervøs for at gøre det sådan, for jeg kunne se han tog mere end fint på bare af min mælk og at han trivedes, hvilket er noget af det vigtigste, også hvis man har et slankt barn. Jeg kender efterhånden mange forældre med veganerbørn, og ingen af børnene er fejlernærede, men er glade og sunde børn. Jeg siger ikke at veganske børn ikke kan blive fejlernærede. Det kan alle børn. Men det er altså ikke en tendens eller et problem du må bekymre dig om.

      Jeg ammer stadig, nu hvor min søn er blevet 2 år. Det ved jeg ikke om du har lyst til, men det er en mulighed, også hvis man gerne vil sikre sit barn den aller bedste form for mælk. Det giver jo slet ingen mening at fravænne et barn modermælk, blot for at gøre det “afhængigt” (for det bliver man) af en anden arts modermælk, resten af livet. 😛

      Jeg håber du kunne bruge mit svar.
      Alt godt!
      ~ Luna

  71. Hej Luna
    Nu finns svenska Anammas helveganska produkter i danska butiker. Sänd mig din e-postadress, så får du veta mer.
    Mange tak!
    Fayme, PR Scandinavia

  72. Hej Lune.
    Hyggelig hj.side, og spændende opskrifter 🙂
    Jeg har dog et spørgsmål;
    Jeg har meget svært ved at få opskrifter frem. Nogle gange (kan ikke helt gennemskue hvornår det lykkes mig) kan jeg få en oversigt frem i højre side af skærmen. Når jeg så klikker på fx aftensmad( med x antal opskrifter) kommer der 2 frem op skærmen, men hvordan finder jeg resten? og hvorfor kan jeg ikke vælge hvilke opskrifter jeg vil se i den valgte kategori?

    Det er sikkert mig der gør noget forkert, vil du hjælpe mig på rette vej så jeg kan få mere glæde af din fine hj.side?

    På forhånd tak,
    Mvh Helene Andersen

    • Hej Helene. 🙂 Tak skal du have. Jeg tror jeg ved, hvad problemet er. Min opskriftskategori er på forsiden. Hvis du kigger øverst på siden, hvor end du er på bloggen, kan du altid trykke på ‘hjem’ for at vende tilbage til den. Når du trykker på et link i kategorien dukker der kun to opskrifter på per side, så du skal finde det lille ‘ældre indlæg’ nederst på siden. Skriv endelig igen, hvis du stadig har problemer!

  73. Hej Luna.

    Jeg vil meget gerne bruge 2 af dine blogindlæg til en eksamensopgave jeg har i Sprog og kommunikation til sommer. Jeg skal dog kunne angive kilde (forfatter og årstal) så jeg ville høre om du kunne give mig dit fulde navn samt årstal på hvornår indlæggene “Mælkeindustrien” og “Det er ægge så svært” er skrevet 🙂 Håber du kan hjælpe. Mvh. Johanna.

    • Hej Johanna

      Beklager jeg først ser din kommentar nu. Håber ikke det er for sent. Mit fulde navn er Luna Krause. Indlægget om mælkeindustrien er skrevet 14. marts 2014 og ‘Det er ægge så svært’ er fra 26. september 2014. Venlig hilsen 🙂

  74. Hej Luna 🙂 Mit navn er Christian og jeg er netop i denne uge påbegyndt et liv som veganer. Det betyder jo som du sikkert ved at der er en del ting i hjemmet der skal kasseres og nye ting der skal anskaffes, herunder sengetøj som ikke indeholder dun og fjer 🙂 Jeg ville høre om du kan anbefale hvilken slags dyne jeg bør anskaffe og hvor jeg evt kan finde den? Du må have en fantastisk dag 🙂

    • Hej Christian 🙂

      Fedt at høre! Ja, der er en masse ting som skal skiftes ud, og hvis det giver mening for dig at skifte sengetøj ud nu kan jeg anbefale helt almindelige fiberdyner og puder, hvilket er det vi har. Hvis du gerne vil op i den lidt dyrere ende og købe sengetøj der også er i rigtig god kvalitet, kan jeg anbefale dyner af kapok som er en slags bomuld der kommer fra kapoktræer. De er super miljøvenlige og gode til at varmeregulere. Min søn havde kapokdyner da han var lille, men som sagt ligger prisen lidt i den dyre ende.

      Mvh Luna

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s