Månebarnet

…mad med medfølelse ♡

B-12


Hvad er B-12?

Emnet B-12 er bredt diskuteret blandt veganere såvel som blandt ikke-veganere. Idet der ikke findes B-12 i vegetabilske fødevarer er det let at drage den konklusion, at plantemad ikke er den optimale føde for mennesker, og at den endda er mangelfuld. Men vitaminet findes kun i animalske produkter, fordi dyrene selv syntetiserer vitaminet i deres tyktarm gennem bakterier der findes i jorden, og som har siddet på de planter de har spist. Desværre får mange dyr i fødevareindustrien ikke de bakterier de har brug for gennem deres kost, da de fodres med kost der ikke er naturlige for dem, såsom korn, soja og majs, og deres kost suppleres derfor med tilskud. (Kilde)

Vi menneskedyr spiser ikke længere planter med jord på, men selvom vi gjorde (anbefales ikke), har den moderne landbrugsproduktion forurenet og fjernet mange af de naturlige bakterier der er vigtige for syntetiseringen af vitaminet. Vi producerer nemlig også B-12 i vores tyktarme, men vitaminet optages i tyndtarmen som ligger før tyktarmen, og med mindre vi indtager vores egen afføring (anbefales i særdeleshed ikke), kan vi ikke optage vitaminet derfra.

Skal veganere være særligt opmærksomme?

Nej. Mange veganere og deres læger er opmærksomme på, at vitaminet ikke findes i vegetabilske fødevarer, og opdager derved et for lavt niveau eller decideret mangel af vitaminet i forbindelse med sundhedstjek, som er en god idé at få foretaget som ny veganer, og igen med jævne mellemrum. Det er ikke fordi man per automatik har noget at bekymre sig om ved at spise vegansk, men ved at få tjekket værdier såsom b-12, jern og d-vitamin ind imellem, kan man netop lade være med at gå og bekymre sig, eller evt. tage fat på de områder der kræver forbedringer.

Menneskekroppen kan lagre vitaminet i flere år, og den er i stand til at genbruge  det b-12 den optager. En hyppig årsag til B-12 mangel er imidlertid en nedsat evne til at lagre vitaminet, og dette problem forekommer blandt altspisende såvel som blandt vegetarer og veganere. Tager man dog ikke noget tilskud som veganer, er forekomsten af b-12 mangel meget høj (kilde: www.nutritionfacts.org), og jeg vil derfor anbefale, at man ikke tager dén chance. (Tag nu bare dén pille.)

B-12 mangel kan give perniciøs anæmi (alvorlig blodmangel), manglende dannelse af røde blodlegemer og forstyrrelser i nervesystemet. Blodmanglen vil forsvinde straks efter B-12 tilføres, men forstyrrelserne i nervesystemet kan være permanente. Derfor er det vigtigt at tage et kosttilskud af B-12, hvis man udelukkende spiser plantemad. Og hvorfor ikke bare selv tage tilskuddet, end først at lade det passere gennem et dyr? Det er en unødvendig men også en meget ressourcekrævende måde at opnå sundhed på.

Anbefalinger af b-12: (Kilde: Dansk Vegetarforening)

Småbørn (2-5år) Børn (6-9år) Mænd Kvinder Gravide Ammende
Anb./min. Anb./min. Anb./min. Anb./min. Anb./min. Anb./min.
0,8μg/- 1,3μg/- 2μg/1μg 2μg/1μg 2μg/1,2μg 2,6μg/1,6μg

Som du kan se er de anbefalede mængde af b-12 ret lave, og du kan tage en lille mængde hver dag, eller en større mængde ca én gang om ugen, da der ikke er nogen risiko for overdosering. (Kilde: nutritionfacts.org) Selv foretrækker jeg at tage et dagligt tilskud, fordi jeg husker det bedst sådan. Det veganske kosttilskud med den laveste mængde b-12 jeg har kunnet finde er dette fra dansk farmaceutisk industri, som kan købes i helsekostbutikker. Pillerne kan dog nemt skæres over, så dosis bliver lavere og så rækker de længere. Se også min side omkring b-12 tilskud til veganske børn.

 

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s