Baby Led Weaning (BLW) er en metode der fokuserer på respekt for babyers udvikling og egne grænser, i overgangen fra flydende til fast føde. Hovedprincippet er, at de ikke mades men selv spiser, og derved styrer hvor meget de har lyst til – og  udviklingsmæssigt er parate til at indtage. Ifølge et britisk studie får de børn der får lov til at spise selv, en bedre kropsvægt senere i livet og en sundere ernæring, end de børn der bliver madet med mos på en ske.  (Kilde)

Metoden er beskrevet og udviklet af Gill Rapley, (sundhedsplejerske og ledende ernæringsekspert for “Unicef Baby Friendly Initiative“) som jeg tager udgangspunkt i, og derudover har jeg egne erfaringer med vegansk BLW med min søn som startede med at spise fast føde på denne måde. (Se også Facebookgruppen: Vegansk Baby-Led Weaning)

Sansning
Din baby kan se og dufte maden på jeres tallerkner. Se jer putte den i munden. I siger ummm, tygger, smasker, taler om hvor lækkert det smager osv. Måske har han eller hun endda været med i køkkenet under madlavningen? Forestil dig din babys forvirring og frustration, når en ske med uigenkendelig strukturløst og ofte smagsløst mos tilbydes, i stedet for noget af den spændende mad der ligger på jeres tallerkner.

Udvikling
Din baby begynder selv at putte mad i munden for at spise det, når han eller hun er klar til det. Dvs. når immunforsvaret, fordøjelsessystemet og motorikken er udviklet til det. Din baby har evnerne og viljen til selv at komme sin mad i munden og vil gerne udforske den, røre ved den, selv bestemme hvornår den kommes i munden, og hvornår den ryger ud igen. Den faste føde stimulerer din babys gummer når tænder er ved at bryde igennem, og mange forældre fortæller, at deres BLW børn har døjet mindre med at få tænder end børn der kun har fået mos. Vores egen søn fik sine første 6 tænder inden for en måned, uden problemer.

Sikkerhed
Denne del er noget der optager mange der ikke kender til metoden. Efter sigende er det i særdeleshed bedsteforældre der er mest bekymrede og kritiske. I Danmark anbefales det at give babyer mos, og de fleste af os har også selv fået most-til-ukendelighed mad med blandt andet det formål for øje, at det skulle være mere sikkert i forhold til kvælning. Oplever man som forælder at ens baby får et stykke ikke-most mad i munden, hvorefter han eller hun hoster eller sprutter det ud igen, får vand i øjnene eller endda laver små bræklyde bliver man selvfølgelig forskrækket og tænker “Pyha. Godt det kom op! Hun var jo lige ved at blive kvalt.” …og måske moser man sin babys mad lidt bedre ved næste måltid. Men naturen ved hvad den gør. Babyers reflekser, dvs. deres brækfornemmelse sidder ca. midt på tungen, og der er derfor ret langt ned til luftrøret hvor noget kan sætte sig fast og potentielt være farligt. Da vil din baby blive helt stille, og du skal selvfølgelig være klar til at reagere. Men når din baby larmer og sprutter, og selv er i stand til at spytte maden ud, er det fordi han eller hun IKKE er i fare. Det er helt okay, og er med til at lære din baby sine egne grænser, sin krop og dens funktioner at kende. Babyer der får skemad får også mulighed for at øve sig på at spise præcis den samme slags mad som BLW børn, men det er først langt senere, hvor deres brækrefleks sidder længere tilbage på tungen. Disse børn har ikke fået mulighed for at øve sig i at håndtere føden, på et vigtigt tidspunkt i deres udvikling. På baggrund af dette, er BLW derfor mere sikker.

Hvem kan have gavn af Baby Led Weaning?

• • Det kan alle babyer! Undersøgelser viser, at babyer der får lov til at spise selv, tilsyneladende bliver bedre til at regulere deres madindtag, opnår en sundere vægt senere i livet og er mindre kræsne end voksne der er blevet madet med ske som baby. (Kilde) I kan vælge at praktisere metoden 100 % som den er beskrevet, men I vil sikkert hurtigt erfare, at I vil gøre jeres egne gode erfaringer, og at det vil føles bedst at tilpasse den lige præcis jeres familie og behov.

• • Babyer der tidligt viser tegn på en stærk vilje og selvstændighed (“vil selv” børn) kan især have gavn af metoden, og det er ofte ud af nød, at forældre til disse børn søger råd og opdager metoden, eller praktiserer den som en selvfølge uden at have hørt om den, simpelthen fordi intet andet vil give mening.

• • Babyer der er sensitive og skal bruge længere tid på at se ting, mennesker og mad an inden de er klar til at åbne op og tage imod, vil selvklart også have mere end gavn af metoden. For nogle sensitive babyer kan dét at blive madet virke grænseoverskridende, og det  kan være en årsag til at de bliver “kræsne” eller afvisende overfor mad senere hen.

• • Du som forælder kan også have stor gavn af metoden, da den lægger op til et afslappet forhold til dit barns udvikling og individuelle evne. I BLW er der ingen skemaer. Ingen krav om, at din baby skal kunne spise så og så meget, så og så ofte, når han eller hun er så eller så gammel. Befriende ikk’?

• • Som forælder bliver du derudover også udfordret til at se dine madvaner igennem, lidt tidligere, og du vil måske blive overrasket over hvordan nye og sundere kostvaner sniger sig ind i jeres liv, når din baby stolt sidder med ved bordet og spiser familiens mad, på lige fod med alle andre.

Hvornår starter man?

• • Både WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning af børn til de er minimum 6 måneder gamle. Først dér er deres tarmsystem med sikkerhed udviklede nok til at kunne fordøje fast føde. Trives din baby derfor udelukkende på flydende føde, er der ingen grund til at forhaste BLW. Ved at udskyde introduktionen af fast føde styrker du nemlig dit barns immunforsvar, og beskytter det mod sygdom. Det skyldes, at effekten af de immunstoffer han eller hun får via modermælken, er størst når du fuldammer. WHO anbefaler fortsat supplerende amning indtil 2 års alderen eller længere. Husk, at når du stopper med at amme skal dit barn som veganer have tilskud af B-12, som vi mennesker ikke selv kan producere. Denne B-12 der fås som spray kan anbefales.

Se også:

• Blogindlæg (Neohippie): Amning – det naturlige valg

Hvordan starter man?

• • Ved første smagsprøve af mad, skal din baby kunne sidde oprejst på dit skød, og selv kunne holde f.eks et stykke agurk, en æblebåd eller en gulerodstav i hånden. Tag dig god tid til at sidde sammen sådan. Kig på og tal med din baby samtidig. Kig på, hvordan små stykker af f.eks banan eller æble langsomt presses ud gennem din babys læber. Det betyder at han eller hun blot smager og undersøger, og ikke er klar til at sluge de små stykker.

• • Sørg for at din baby er glad og udhvilet når han eller hun skal til at udforske maden. Tilbyd gerne et bryst umiddelbart inden. Som nævnt er det ikke særligt meget af maden der rent faktisk ender i maven, så i starten er det sanseindtrykkene der er i fokus. Efterhånden som der ryger mere mad ned, vil du helt automatisk tilbyde mindre mælk inden “måltidet”. Bemærk imidlertid, at Baby Led Weaning blot erstatter noget af modermælken med fast føde, og at et reelt ammestop kan foregå over mange måneder eller år. Så hvis I trives med at amme, så fortsæt endelig bare!

• • Når din baby selv kan sidde oprejst  i en stol, evt. støttet af nogle puder, samler han eller hun selv sin mad op fra tallerkenen eller bordet og kommer det i munden. Mange babyer har brug for, at det ikke bliver tilbudt for mange forskellige madvarer på én gang, men vil meget gerne udforske og smage på flere “retter” ved et måltid. Tilbyd også gerne vand eller te ved måltidet i en kop eller i et glas, som din baby hjælper til med at holde.

• • Hvis maden der serveres er svær at spise med fingrene, kan du sagtens tilbyde din baby at spise den med en ske. En såkaldt “pre-loaded” ske. Det vil sige, at du kommer maden på en ske og rækker den til din baby som selv tager den og fører den ind i munden. Du kan også lægge en ske med mad på bordet/tallerkenen foran din baby, eller lægge maden på en ske som han eller hun allerede sidder med i hånden.

• • Hjemme hos os holder vi meget af at sidde på gulvet at spise. Vi lægger et tæppe på gulvet og dækker op ligesom på et bord. Med tallerkner, vand, bestik og forskellige skåle og gryder med mad. Når man sidder sådan sammen, er der ingen der spiser særligt pænt. Alle er lige, og som voksen kommer man måske endda også i kontakt med sit indre barn? Måske vil både du og din baby også elske at indtage ét eller flere af dagens måltider sådan?

• • Når man har besluttet sig for at lade sin baby spise selv, må man acceptere, at der vil være mere oprydning end hvis barnet blev madet. Maden lander på gulvet, på tøjet eller i håret, ligesom det også gør når lidt ældre børn begynder at spise selv. Med BLW starter man bare lidt tidligere, og du kan lige så godt lære nu som senere, at slappe af og give slip på kontrollen. Sæt dig ned og spis sammen med dit barn, og vis din baby hvordan man spiser. Måske skal du også selv prøve at have fingrene nede i havregrøden? Oprydning og rengøring klarer I bagefter. Vi har selv købt et nylon forklæde med lange ærmer (PVC frit af mærket Rätt Start) som vi bruger når der rigtig skal være fest! Det har en lomme som fanger mad og vand der løber ned af det, og det kan nemt vaskes i køkkenvasken og hænges til tørre efter brug.

Hvad kan min baby starte med at spise?
Din baby kan spise meget af det I selv får at spise, forudsat I spiser varieret og sundt selvklart.  Det er meget små mængder mad din baby spiser til at starte med, men giv din baby friske råvarer af god kvalitet og vælg så vidt muligt økologisk – dvs. uden sprøjtegifte og pesticider. Tilbyd gerne årstidens frugter og grøntsager.

Idéer til den første mad hvor din baby smager og sanser:

• • Rå æble eller pærebåde (evt. med et drys stødt kanel eller vaniljepulver)
  • Tykke gulerodsstave
  • Tørret mango (kan købes økologisk fra Urtekram eller Änglamark)
  • Agurkestave eller skiver (prik hul i midten til babys finger!)
  • Peberfrugtskiver eller både
  • Halve bananer (med skræl på for bedre greb)
  • Melonskiver (med skræl på for bedre greb)

Idéer til den første mad din baby kan begynde at tygge og synke:

• • Alle ovennævnte fødevarer
  • Pommes (fedt)frites (uden havsalt)
  • Ovnbagt hokkaido i skiver
  • Ovnbagt butternutsquash i skiver
  • Halve ovnbagte søde kartofler (med skræl for bedre greb)
  • Ovnbagte rodfrugter med krydderurter og sesamfrø
  • Ovnbagte aubergineskiver
  • Riskiks – evt. brækket i lidt aflange stykker
  • Tørrede figner (bid evt. et lille starthul)
  • Løse ærter og majs (gode til at træne “pincet-greb”)
  • Kogte grønne bønner
  • Avokado i skiver (med skræl på for bedre greb)
  • Majskolber (i sæson)
  • Dampet broccoli eller blomkål (i aflange buketter for bedre greb)

• • Risretter, kartoffelretter osv. med f.eks tomater, kokosmælk, citronsaft, hvidløg, havrefløde og jeres yndlings grøntsager og krydderier. Tag udgangspunkt i jeres madtraditioner, smagsløg og præferencer. Smag først maden til med salt når I har taget noget fra til baby, eller salt jeres mad ved bordet.

• • Rugbrød som stave eller klapsammen (evt. ristet) med f.eks
    • ærtespread (uden havsalt)
    • abrikosmos
    • tahin (kan købes uden salt)
    • mandelsmør
    • cashewsmør

• • Smoothies med base af banan og f.eks:
    • årstidens frugt eller frosne bær
    • spinat, rødbede, basilikum, ingefær eller mynte
    • græskarkerner, solsikkefrø eller cashews
    • kværnede hørfrø eller sesamfrø (brug en kaffekværn)
    • kakaopulver, hybenpulver eller vaniljepulver
    • spirulina, brændenældemel eller kanel

Smoothies kan med fordel laves uden væske så de bliver tykke og kan “drikkes” af en kop. Hjælp din baby med at holde koppen i starten. Kom også din babys favorit smoothie i forme og frys den til lækre og sunde ispinde!

Gode forholdsregler
Vent med at give bælgfrugter (linser, bønner og kikærter) til din baby er blevet 9 måneder, da de er hårde for maven. Hver opmærksom på, at babyer stort set ikke må få salt og at honning (ikke så relevant for veganere, men jeg vil nævne det alligevel) indeholder sporer der kan gøre dit barn sygt inden det er fyldt 1 år. Det samme gælder for rosiner, hvor den anbefalede mængde er maksimum 50 g. om ugen for børn under 3 år. Skær vindruer over inden du giver din baby dem. De kan nemlig være svære at bide over men kan i stedet sluges hele, og kan sidde fast. Hele nødder samt popcorn, anbefales ikke før barnet er op til 3 år og mindst 1 ½ år afhængigt af dit barns udvikling og evne til at tygge. (Kilde) Sundhedsstyrelsen anbefaler derudover, som en ekstra sikkerhed, at vente til efter 6 måneders alderen med at give spinat, rødbede, fennikel og selleri, der har et højt indhold af nitrat og derefter kun servere det for dem i moderate mængder.

Allergi
For at forhindre overfølsomhed er en god idé, at du venter med mad der indeholder gluten indtil din baby er 6 måneder. (Kilde) Af samme årsag anbefales det at vente med at introducere (moderate mængder) sojaprodukter fra 1 års alderen. Fødevarestyrelsen skriver: “Sojadrik kan ikke anvendes som erstatning for drikkemælk. (Hvilket jeg er meget enig i. Giv hellere dit barn vand, urtete eller modermælk) Sojadrik kan tidligst anvendes fra 2´års alderen, forudsat at barnet vokser og spiser normalt, men kan dog indgå i små mængder i madlavningen fra 1 årsalderen.” (Kilde) Er du bekymret fordi du har hørt eller læst at soja indeholder planteøstrogener, vil jeg anbefale du læser om emnet her. I forhold til allergi overfor jordnødder, er det også bedst at vente indtil dit barn er 1 år før du introducerer peanutbutter/jordnøddesmør.