Månebarnet – veganske opskrifter


Skriv en kommentar

Indbagte hyldeblomster


Det er lige nu de skal plukkes! De smukke, hvide hyldeblomstskærme med den velkendte aromatiske sødme. Den er nok bedst kendt i saft, men hjemme hos os betyder hyldeblomst også – pandekager! Her har jeg været i køkkenet med min store pige, hvor vi kastede dem hele i en en nem pandekagedej. De er helt bevidst ikke sødet så meget, da vi (selvfølgelig) dyppede dem i (rigeligt) ahornsirup ved servering.

IMG_4537

 

Ingredienser (til ca. 13 små pandekager)

  • 1 lille buket hyldeblomster
  • 1 dl kikærtemel
  • 3 dl hvedemel
  • 3 dl koldt vand
  • 3 spsk. brun farin
  • 1 moden most banan
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. salt

 

Fremgangsmåde

Klip hyldeblomsterne i mindre buketter. Det er bedst at undgå at vaske dem, da smagen også sidder i blomsternes pollen, men sørg for at tjekke dem godt efter for smådyr.

Dejen piskes let sammen og blomsterne dyppes deri, og steges sprøde i plantesmør (vi brugte Smørbar fra Naturli’) ved middel varme. Klip den grove stilk af inden du vender dem.

IMG_4556

IMG_4575


Skriv en kommentar

Den perfekte uperfekte jul


De fleste indlæg er opskrifter her på min blog. Men jeg har lyst til at dele et par tanker med jer omkring julen, som betyder noget helt særligt for de fleste danskere, hvis de er født og opvokset i landet, hvor den traditionelle julemad i særdeleshed er omdrejningspunktet. For det er ikke bare den specifikke smagsoplevelse vi ønsker at (gen)opleve juleaften der har en særlig betydning. Der er minder forbundet til oplevelsen, og historien om dig og mig, fortalt gennem årtier af ritualer og repetition. For mange mennesker er det et holdepunkt der forbinder fortiden og mennesker der måske ikke længere er her, med fremtiden og de mennesker der skal føre traditionen videre, og minderne forbundet med den.

Jeg finder det fuldt ud forståeligt, at forældre til børn der vælger at blive veganere oplever at være særligt udfordret i julen. For det er ikke bare praktiske udfordringer (som nemt kan løses, og det har jeg skrevet en stor guide om), men rent følelsesmæssigt opstår der en konflikt, som jeg faktisk synes mange familier håndterer rigtig flot. Jeg bliver så glad når jeg kan se, hvordan forældre (og bedsteforældre) strækker sig for at imødekomme deres veganske børn, og skaber nye minder og traditioner sammen med dem.

For os der kommer fra skilsmissefamilier eller har mistet en forælder, eller hvor der på anden vis på et tidspunkt har været et opbrud, er dét at føre julens traditioner videre som vi husker dem inden da, måske også en særlig motivation. Kaster man dét kort oveni, at ens egne børn er skilsmissebørn/delebørn, kan det hurtigt blive en pærevælling af følelser og febrilske forsøg på at genskabe noget umuligt. Det bliver bare aldrig helt det samme. Og det er okay! Julen er blot én tradition ud af mange i løbet af et år, og det er ikke nødvendigvis dem vi er mest bevidste om eller lægger den største mængde energi i der kommer til at have den største betydning når vi selv eller vores familie og børn engang ser tilbage på dem.

Jeg ønsker jer alle en rigtig oprigtig glædelig jul, med alt dens kaos, minder og helt perfekte uperfekthed.

~ Luna

black-and-white-love-quotes-12-beautiful-chaos