Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Vegansk kagemand

1 kommentar


Vegansk kagemand

I sidste uge fyldte mindstebarnet 5 år, og dagen blev fejret med en kagemand efter hans eget ønske. Det gik op for mig, at jeg aldrig havde lavet en kagemand før, og jeg vist nok ikke selv havde fået kagemand siden jeg selv var barn. Så jeg måtte i gang med at undersøge, hvordan sådan én traditionelt bliver lavet. Jeg valgte at gå udenom de gængse wienerbrød- og brunsvigeropskrifter, og formede i stedet kagemanden af kringledej (med udgangspunkt i Mia Sommers lækre kanelstænger) med fyld af creme og marcipan. Han blev selvfølgelig også fint pyntet med flag, glasur og vegansk slik.

Han var overraskende nem at lave på denne måde, og han blev godkendt af sønnike (som dog indrømmet nok var aller mest begejstret for slikket) såvel som af gæsterne.

Kagecreme

  • 1 brev vegansk kagecreme (F.eks fra Dr. Oetker)
  • 1 dåse kokosmælk (ikke light)

Fremgangsmåde

  1. Kom kokosmælken i en skål og tilsæt pulveret.
  2. Pisk cremen godt med en elpisker i 2-3 minutter, indtil den er lækker luftig og cremet.
  3. Sæt den på køl indtil den skal bruges. Du kan selvfølgelig komme lige præcis det fyld i du ønsker. F.eks remonce, chokolade og nødder, frugt eller marmelade.

Øvrige ingredienser 

  • 200 g. revet marcipan
  • Hasselnøddeflager

Kringledej

  • 50 g. gær
  • 4 dl fingervarmt vand
  • 100 g. sukker
  • 50 g. flormelis
  • 100 g. smeltet plantesmør
  • 2 tsk. havsalt
  • 800 g. hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og sukker.
  2. Kom skiftevis det smeltede plantesmør og melet i lidt af gangen.
  3. Ælt dejen godt igennem til den er pæn og ensartet, og sæt den derefter til hævning med et viskestykke over et lunt sted i ca. 1 time.
  4. Slå dejen ned og ælt den igennem, og del den i 5 lige store stykker. Hvis du ønsker en krop på kagemanden kan du dele den i 6 stykker. Han vil da få en lidt anden form, og han vil få nogle lidt smallere og kortere arme og ben.
  5. Rul fire af stykkerne ud som rektangler og fordel creme, revet marcipan og hasselnøddeflager på midten.
  6. Fold siderne ind og anret dem som arme og ben på en bageplade med sammenføringerne nedad. Til hovedet deles dejen yderligere i to, og rulles ud i lige store cirkler. Kom fyldet på midten af den ene, og læg den anden ovenpå. Fold siderne ind og anret hovedet, ligeledes med sammenføringen nedad.
  7. Bag kagemanden i 10-12 minutter ved 175 grader. Lad ham køle helt af inden han pyntes med glasur og slik. (Den brune glasur er med kakaopulver og den lyserøde er lavet med den siede saft fra jordbær.)

Vegansk kagemand

Vegansk kagemand
Vegansk kagemand
Vegansk kagemand
Vegansk kagemand
Vegansk kagemand

Forfatter: Luna Krause

Mor, bonusmor, blogger på Månebarnet, madaktivist, ildsjæl, medstifter af Danmarks veganske forening ♡

One thought on “Vegansk kagemand

  1. Hvor er den fin!

    Like

Skriv en kommentar!

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s