Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


Skriv en kommentar

Refried rice med gulerod, champignon & silken tofu


Refried rice med silken tofu

Jeg elsker alt slags tofu. Røget tofu, fermenteret tofu (jeg lover at skrive meget mere om denne slags, da den smager meget af ost), tofu med alverdens tilsatte smage, og neutral tofu jeg selv marinerer og smager til lige som jeg vil have den. I denne ret har jeg anvendt silken tofu, som adskiller sig fra den faste neutrale tofu de fleste nok starter med at stifte bekendtskab med. Silken tofu er meget blød, den er kridhvid, og så har den en konsistens meget lignende æggehvide, hvilket gør den rigtig spændende at arbejde med. Opskriften her er til én person, men den kan med fordel laves i større portioner, så der er nok til hele familien, eller til flere dage. En super nem, mættende og billig ret, der er rigtig god at tage med på jobbet eller i skolen, og jeg kommer helt sikkert selv til at lave den ofte fremover.

Ingredienser

  • 100 g. champignon
  • 100 g. kogte brune ris
  • 200 g. revet gulerod
  • 250 g. silken tofu
  • 20 g. kapers
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 spsk citronsaft
  • 1/2 dl vand
  • 50 g. fintsnittet forårsløg
  • 1/2 tsk karry
  • Smag til med salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Skræl gulerødder og riv dem groft. Steg dem ved middel varme på en pande.
  2. Tilsæt champignon i skiver, og steg begge dele til det får lidt farve.
  3. Tilsæt derefter sojasauce, citronsaft og vand.
  4. Vend derefter de kogte brune ris i retten, og tilsæt også karry, samt fintsnittet forårsløg.
  5. Til sidst tilsættes også silken tofu, som hakket let på panden med en paletkniv, så den fordeler sig i mundrette bider.

Servér retten med det samme, evt. med lidt frisk dild og et squeeze citronsaft.


Søger du mere inspiration til veganske opskrifter?

Jeg er aktiv på Instagram, hvor jeg også deler masser af idéer og opskrifter
på velsmagende klimamad og farverig madglæde.