Denne ret er lige så smuk som den er lækker. Lav gerne en stor portion, hvis du ikke bruger den som tilbehør, men spiser den som hovedret.
Ingredienser (til 4 personer)
- 4 kartofler
- 4 tomater
- 3 små rødløg
- 1 lille zucchini
- ½ aubergine
- 4 fed hvidløg
- 1 dl tomatsauce
- 4 spsk. olie
- 2 spsk. citronsaft
- 1 tsk. salt
- Evt. tørrede krydderurter
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Snit alle grøntsagerne fint. Aubergineskiverne kan med fordel skæres over på midten, så de passer bedre i størrelsen med de øvrige grøntsager.
- Kom tomatsaucen (f.eks denne fra Urtekram) i bunden af en springform eller et tærtefad, og læg grøntsagerne oprejst i en spiral ovenpå. Kom hvidløg, ligeledes skåret i skiver, ind imellem grøntsagsskiverne til sidst.
- Bland en marinade af olie, citronsaft og salt, og fordel den over grøntsagerne.
- Drys evt. med tørrede krydderurter (f.eks timian eller oregano) til sidst.
- Bag ratatouillen i 20-25 minutter til den bobler i bunde og er sprød på toppen.
- Serveres til f.eks en grøn salat, frikadeller og hvidløgsflüte.