
Ingredienser
- Slanke rødbeder
- Groft salt
- Olivenolie
- Fint havsalt
- Evt. krydderier
Fremgangsmåde
- Kom et lag groft salt i et ovnfast fad eller en bradepande, hvis du skal lave mad til mange.
- Skyl rødbederne (skrub dem hvis de er trukket direkte op af jorden eller er meget jordede) og skær dem over på langs, skær evt. lidt større rødbeder i kvarte, men behold enderne på rødbederne. De ser pænest ud sådan, den lille rodtop er nem at spise udenom og kan bruges som “håndtag” når de spises.
- Læg rødbederne med skrællen nedad på saltlejet, pensel snitfladen med lidt olivenolie og drys dem med fint havsalt samt evt. dine yndlings krydderier som f.eks rosmarin eller timian.
- Bag dem i ca. 1 ½ time ved 200 grader i midten af ovnen til de er gyldne og sprøde.


You must be logged in to post a comment.