Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


2 kommentarer

Frikadeller med oliven & rød peber


Frikadeller med oliven & rød peber

Jeg har udviklet endnu en lækker vegansk frikadelleopskrift, som jeg tror I vil blive vilde med. De er nemme at stege, er proteinrige og mættende, glutenfrie og rige på umami. Kan bruges lune som aftensmad, eller kolde som skærebart pålæg. Hvis du laver en stor portion kan du fryse halvdelen ned, så der altid lige er et par dunser til madpakken. Hvis du ikke kan finde hel hirse kan du erstatte den med f.eks fuldkornsris eller quinoa. Se også mine andre opskrifter på frikadeller.

𝙸𝚗𝚐𝚛𝚎𝚍𝚒𝚎𝚗𝚜𝚎𝚛 (til ca. 10 stk)

  • 1 ½ dl kikærtemel
  • 1 dl hel hirse
  • ½ dåse flået tomat
  • 3 tsk loppefrøskaller
  • ½ finthakket løg
  • 50 g. syltet peberfrugt
  • 50 g. grønne oliven
  • 50 g. kalamataoliven
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk oregano
  • ½ tsk timian
  • 2 fed revet hvidløg

Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber

𝙵𝚛𝚎𝚖𝚐𝚊𝚗𝚐𝚜𝚖𝚎𝚝𝚘𝚍𝚎

  1. Kom hel hirse i en gryde med 2 dl vand samt 1/2 tsk. salt. Kog den i 10 minutter. Er der lidt vand i bunden af gryden hældes det fra.
  2. Kom kikærtemel i en skål og tilsæt flået tomat samt den kogte hirse. Rør det godt sammen.
  3. Tilsæt loppefrøskaller, krydderier, sukker, olie samt hakket syltet peberfrugt (kan købes i mange alm. dagligvare butikker) og oliven.
  4. Lad farsen hvile i 10-15 minutter.
  5. Steg frikadellerne gyldne ved middel varme i ca. 5 minutter.

Frikadeller med oliven & rød peber


1 kommentar

Tofu-frikadeller


Tofu-frikadeller

Disse veganske frikadeller er lækre, mættende, nemme at lave, og minder om klassiske frikadeller i smag og konsistens. I stedet for æg anvender jeg kikærtemel samt loppefrøskaller som bindemiddel, som begge er praktiske og langtidsholdbare ingredienser, som jeg altid har som en del af mit basislager. Tofu, løg og svampe sørger for masser af umami til madpakken, aftensmaden – eller måske de kommende julefrokoster? Se også mine andre opskrifter på frikadeller.

𝙸𝚗𝚐𝚛𝚎𝚍𝚒𝚎𝚗𝚜𝚎𝚛

  • 400 g fast tofu
  • 4 spsk kikærtemel
  • 3 tsk loppefrøskaller
  • 1 1/2 dl koldt vand
  • 1 finthakket løg
  • 200 g. finthakkede svampe
  • 2 spsk gærflager
  • 2 spsk ribsgelé eller tyttebærmarmelade
  • 1/4 tsk karry
  • 1/4 tsk timian
  • 2 tsk dijonsennep
  • 2 tsk salt

𝙵𝚛𝚎𝚖𝚐𝚊𝚗𝚐𝚜𝚖𝚎𝚝𝚘𝚍𝚎

  1. Rør loppefrøskallerne i det kolde vand og sæt blandingen til side.
  2. Steg derefter finthakkede løg og svampe på en pande i lidt fedtstof.
  3. Imens smuldres tofu i en skål og kikærtemelet tilsættes.
  4. Tilsæt derefter de øvrige ingredienser, herunder loppefrøskalle-blandingen.
  5. Steg tofu-frikadellerne gyldne ved middel varme.

Tofu-frikadellerne bliver fastere og mere skærbare når de er blevet kolde, hvis de skal bruges til pålæg.

Tofu-frikadeller


7 kommentarer

Kikærtesalat


Kikærtesalat

Dette er et nemt og billigt pålæg, som kan holde sig fint i køleskabet i 4-5 dage i lufttæt beholder. Du kan selvfølgelig også lave pålægssalaten med min veganske mayonaisse, hvis du ønsker det og måske alligevel har lavet den, men varianten her er både lækker og rigtig nem at lave.

Ingredienser (til 4 personer)

  • 1 ½ dl. kogte kolde kikærter
  • ½ bladselleri i fine tern
  • 2 syltede agurker i tern
  • ½ finthakket løg

Ingredienser (dressing)

  • 1 dl. plantefløde
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. dijonsennep
  • 1 tsk. karry
  • 1 tsk. tørret dild
  • 2 tsk. havsalt
  • Friskkværnet peber

Kikærtesalat

Fremgangsmåde

  1. Blend de kogte kolde kikærter fint og kom dem i en skål.
  2. Tilsæt løg, bladselleri og syltede agurker i tern.
  3. Rør dressingen sammen og tilsæt den.
  4. Smag evt. salaten til med ekstra “ziiiing”. Prøv også at tilføje pålægssalaten f.eks kapers, tomater i tern eller gulerødder i tern for endnu mere smag og knas!

Servér kikærtesalaten som pålæg ovenpå brød, i lune pitabrød, som en del af en tapas eller som tilbehør ved siden af en sprød salat med brød.


2 kommentarer

Appelsinmarinerede jordbær med mynte


Jordbær med mynte

.

.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 500 g. danske økologiske jordbær
  • Saften fra 1 økologisk appelsin
  • Skrællen fra 1 økologisk appelsin
  • ½ vaniljestang
  • 5 finthakkede mynteblade
  • 1 knivspids havsalt

.

Fremgangsmåde

  1. Skyl jordbærrene, fjern stilke/blade og skær dem i halve eller kvarte, som du foretrækker dem.
  2. Bland ingredienserne til marinaden og kom bærrene i.
  3. Lad dem marinere i ½-1 time og server dem til en tung og syndig chokoladekage eller som her, sammen med en frisk frugtsalat.

.

Brug friske, modne og økologiske ingredienser, det kan smages!.

.

Appelsin

.

.


7 kommentarer

Fyldig tomatsuppe med butterbeans & spinat


Fyldig tomatsuppe med butterbeans og spinat

Dette er en super lækker og meget smagfuld suppe! Den egner sig godt til kolde regnfulde dage, hvor du bare gerne vil forkæle og blive forkælet uden de store krumspring i køkkenet. Suppen kan også blendes, hvis du serverer den for nogle der ikke bryder sig om konsistensen af bønner.

.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. karry
  • 500 g. flået tomat
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 tsk. røget paprika
  • 2 dl. koldt vand
  • 2 dl. butterbeans
  • 1 spsk. urtebouillon
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • Et lille stykke frisk chili

 

Fremgangsmåde

  1. Varm olien i en gryde og tilsæt tomatpuré og skiveskåret hvidløg. Lad den stege et par minutter til den begynder at skille let og tilsæt derefter karry som steger med et øjeblik.
  2. Tilsæt flået tomat og vand.
  3. Kog suppen op og blend den med en stavblender.
  4. Kom urtebouillon, røget paprika samt finthakket frisk chili i suppen og lad den småkoge i 10-15 min.
  5. Til sidst tilsættes hakket frisk spinat og butterbeans der er kogt i forvejen (i 45 minutter hvorefter de hviler i kogevandet med låg på i 45 minutter).

Tip! Du kan med fordel have kogte butterbeans liggende i frysere og tilsætte dem direkte. Tilsæt dem da blot ca. 5 minutter før så de kan tø op i suppen. Du kan selvfølgelig anvende enhver anden type bønner til formålet. F.eks kidneybønner eller hvide bønner. Også kikærter egner sig godt.

.

Servér suppen som den er, eller med et par skiver groft brød til, lidt neutral sojayoghurt samt en spsk. facon på toppen!


17 kommentarer

ÆggeFRIsalat


ÆggeFRIsalat

Jeg er vokset op med æggesalat som go-to pålæg, og jeg elsker stadig en god ægge(fri)salat. Nu bruger jeg bare f.eks tofu i stedet for æg. Det er præcis lige så let og lækkert at komme i en sandwich, og for mig er det smagen af sommer, strand og skovture. I opskriften her har jeg anvendt både en fast røget tofu, samt en blødere silkentofu, hvilket jeg synes fungerer rigtig godt sammen. Jeg kommer altid æggesalt/sort salt (kala namak) i, som giver den karakteristiske æggesmag, og derudover har jeg tilsat tomat i tern, æggefri mayonaise, sojayoghurt, forårsløg, dijonsennep, tørristet karry og gurkemeje (fremhæver smag og farve), salt og peber.

Ingredienser

  • 200 g. fast røget (eller neutral) tofu
  • 200 silken tofu
  • 1 tomat i tern
  • 4 spsk. vegansk mayonnaise
  • 4 spsk. sojayoghurt
  • 2 tsk. dijon sennep
  • ½ tsk. karry
  • ½ tsk. gurkemeje
  • Finthakket forårsløg
  • Smag til med salt og friskkværnet peber
  • Evt. ½ tsk. kala namak/sort salt

.

Fremgangsmåde

  1. Smuldr begge typer tofu ned i en skål.
  2. Tilsæt de våde ingredienser og rør æggeFRIsalaten til den har en konsistens du foretrækker.
  3. Tilsæt derefter de tørristede krydderier, tomat i tern samt finthakket forårsløg.
  4. Smag til med salt og peber, samt kala namak/sort salt.

Brug din æggeFRIsalat på den traditionelle måde, i en sandwich med grøn salat eller rucola og evt. lidt karse – eller kom den f.eks i lune pitabrød som et smagfuldt og saftigt fyld!

.

Se også min store guide til æggefri madlavning her.

.


27 kommentarer

Frikadeller med grønkål


Frikadeller med grønkål

Dette er nogle simple frikadeller med kikærter som egner sig godt sammen med f.eks en farvestrålende tomatsalat og nye kogte kartofler med en simpel dressing af olivenolie, citronsaft, presset hvidløg, havsalt og tørret dild. Det går bestemt også an at servere dem til en brun sauce, en grønkålssauce eller en spinatsauce til – samt ikke mindst tyttebær, tranebær eller en anden form for syltetøj. Frikadellerne er også perfekte som et sundt og mættende pålæg i madpakken dagen efter.

Ingredienser (til ca. 12 stk)

  • 400 g. ukogte kikærter
  • 4 spsk. sojayoghurt
  • ½ dl. koldt vand
  • ½ dl. olivenolie
  • 1 spsk. citronsaft
  • 1 stort finthakket løg
  • 50 g. hakket grønkål
  • 50 g. havregryn
  • 3 tsk. No Egg (kan udelades!)
  • 2 tsk. almindelige paprika
  • ½ tsk. røget paprika
  • 1 tsk. karry
  • 2 fed presset hvidløg
  • 3 tsk. havsalt
  • Evt. 2 tsk. tranebær eller anden syltetøj

Fremgangsmåde

  1. Blend kikærterne, der har ligget i blød natten over (ca. 8 timer) med en stavblender eller i en minihakker.
  2. Kom dem i en skål og tilsæt de våde og de tørre ingredienser, den hakkede grønkål, det finthakkede løg samt krydderier.
  3. Lad farsen hvile i ca. 10 minutter og steg derefter dellerne ved svag varme til de er sprøde på begge sider.

.

.

.

.

.

.