Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


Skriv en kommentar

Kokosmakroner


Veganske kokosmakroner

Har du prøvet min opskrift på Vegansk Bounty? De er søde og bløde indeni, med et lækkert knæk fra den mørke chokolade. Hvis du derimod mere er til bagte kager, som er bløde indeni og perfekt sprøde udenpå, med den helt rigtige maillard-reaktion, kan du faktisk bruge præcis den samme opskrift og bruge massen til at lave kokosmakroner.

Ingredienser (til 18 stk.)

  • 300 g. groft kokosmel
  • 50 g. kokosfibremel
  • 50 g. smeltet kokosolie
  • 1 dåse kondenseret kokosmælk (490 g.)
  • 100 g. (minimum 70 % mørk chokolade)

Fremgangsmåde

  1. Smelt kokosolien i en gryde.
  2. Vej groft kokosmel og kokosfibermel af, og tilsæt smeltet kokosolie samt den kondenserede kokosmælk (kan købes af mærket Sunbest i Føtex) og bland det hele godt sammen.
  3. Form derefter kokosmassen til 18 store kokosmakroner, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Kom lidt vand på hænderne hvis massen klistrer meget.
  4. Bag kokosmakronerne ved 150 grader varmluft i 10-12 minutter. (Vigtigt! Placer endnu en bageplade under din bageplade med kokosmakroner, så de ikke bliver for mørke i bunden.)
  5. Smelt chokoladen over vandbad. Dyp bunden af kokosmakronerne i den, og læg dem på et stykke bagepapir på et fladt underlag.

Opbevar kokosmakronerne ved stuetemperatur i en lufttæt boks.


2 kommentarer

Appelsinmuffins med chokolade & blå birkes


Appelsinmuffins med chokolade

Super lækre og nemme 100 % plantebaserede muffins med chokolade, hjemmelavet appelsinpulver og blå birkes. Loppefrøskaller er nemme at arbejde med, tilføjer nogle gode fibre, kan købes i stort set alle almindelige dagligvarebutikker, og i denne opskrift erstatter de æg. Se i øvrigt også min store guide til æggefri madlavning.

Ingredienser (til 12 stk)

  • 150 g. hvedemel 
  • 2 spsk. kikærtemel 
  • 150 g. sukker 
  • 100 g. hakket mørk chokolade
  • 4 tsk loppefrøskaller 
  • 2 dl koldt vand
  • 50 g. plantesmør 
  • 50 g. blå birkes  
  • 3 tsk. *appelsinpulver
  • 2 tsk bagepulver
  • 1/2 tsk salt

(*Kan erstattes af revet skal af 2 appelsiner)

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200° alm ovn.
  2. Mål loppefrøskaller af, og rør dem i de 2 dl vand. Rør godt rundt og sæt blandingen til side.
  3. Bland derefter alle de tørre ingredienser sammen i en skål.
  4. Smelt plantesmør og tilsæt det de tørre ingredienser sammen med blandingen af loppefrøskaller.
  5. Rør det hele godt sammen og kom dejen i en muffinform beklædt med papirsforme – fyld dem ca. halvt op.
  6. Bag dem i 15-17 minutter midt i ovnen. (Test dem med en strikkepind) Lad dem køle helt af inden de spises.

Disse muffins kan opbevares i 2-3 dage i en lufttæt beholder, og de kan også fryses, hvilket gør dem nemme at lave i forvejen og tage med på tur eller til sociale sammenkomster.

Gå til guiden på
hjemmelavet økologisk appelsinpulver
HER

Hjemmelavet appelsinpulver


Skriv en kommentar

Peanutbutter-cupcakes med hindbær & chokolade (no-bake)


Peanutbutter-cupcakes med hindbær og chokolad

Opskriften her er inspireret af Mia Sommers Snickerskage, som jeg efterhånden har lavet (og fået serveret) rigtig mange gange. Jeg har udeladt de hele peanuts men tilføjet græskarkerner og (mere) sirup i stedet for sukker samt friske hindbær. Disse no-bake peanutbutter cupcakes er helt fantastiske, og fungerer som små eksplosioner af knas, sødme og friskhed.

Ingredienser (til 9 stk cupcakes)

  • 100 g. knuste cornflakes
  • 100 g. græskarkerner
  • 200 g. lys sirup
  • 100 g. peanutbutter
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 150 g. smeltet mørk chokolade
  • 1 bakke friske hindbær (125 g.)

Fremgangsmåde

  1. Varm siruppen op i en gryde til den bliver lidt mere flydende. (I stedet for lys sirup kan du anvende agave- eller ahornsirup.)
  2. Tag gryden af/sluk for varmen, tilsæt peanutbutter og rør det godt ud.
  3. Tilsæt også de knuste cornflakes og græskarkerner samt vaniljesukker.
  4. Smelt chokoladen over vandbad. (Brug gerne en økologisk og Fairtrade chokolade)
  5. Fordel massen i cupcake/muffinforme og pres dem lidt flade.
  6. Kom hindbær ovenpå og derefter den smeltede chokolade.
  7. Lad kagerne køle helt af til chokoladen er stivnet inden de serveres.
  8. (Kan fint holde sig spiseklare på køl et par dage)
Peanutbutter-cupcakes med hindbær og chokolad


1 kommentar

Vegansk kagemand


Vegansk kagemand

I sidste uge fyldte mindstebarnet 5 år, og dagen blev fejret med en kagemand efter hans eget ønske. Det gik op for mig, at jeg aldrig havde lavet en kagemand før, og jeg vist nok ikke selv havde fået kagemand siden jeg selv var barn. Så jeg måtte i gang med at undersøge, hvordan sådan én traditionelt bliver lavet. Jeg valgte at gå udenom de gængse wienerbrød- og brunsvigeropskrifter, og formede i stedet kagemanden af kringledej (med udgangspunkt i Mia Sommers lækre kanelstænger) med fyld af creme og marcipan. Han blev selvfølgelig også fint pyntet med flag, glasur og vegansk slik.

Han var overraskende nem at lave på denne måde, og han blev godkendt af sønnike (som dog indrømmet nok var aller mest begejstret for slikket) såvel som af gæsterne.

Kagecreme

  • 1 brev vegansk kagecreme (F.eks fra Dr. Oetker)
  • 1 dåse kokosmælk (ikke light)

Fremgangsmåde

  1. Kom kokosmælken i en skål og tilsæt pulveret.
  2. Pisk cremen godt med en elpisker i 2-3 minutter, indtil den er lækker luftig og cremet.
  3. Sæt den på køl indtil den skal bruges. Du kan selvfølgelig komme lige præcis det fyld i du ønsker. F.eks remonce, chokolade og nødder, frugt eller marmelade.

Øvrige ingredienser 

  • 200 g. revet marcipan
  • Hasselnøddeflager

Kringledej

  • 50 g. gær
  • 4 dl fingervarmt vand
  • 100 g. sukker
  • 50 g. flormelis
  • 100 g. smeltet plantesmør
  • 2 tsk. havsalt
  • 800 g. hvedemel

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet og tilsæt salt og sukker.
  2. Kom skiftevis det smeltede plantesmør og melet i lidt af gangen.
  3. Ælt dejen godt igennem til den er pæn og ensartet, og sæt den derefter til hævning med et viskestykke over et lunt sted i ca. 1 time.
  4. Slå dejen ned og ælt den igennem, og del den i 5 lige store stykker. Hvis du ønsker en krop på kagemanden kan du dele den i 6 stykker. Han vil da få en lidt anden form, og han vil få nogle lidt smallere og kortere arme og ben.
  5. Rul fire af stykkerne ud som rektangler og fordel creme, revet marcipan og hasselnøddeflager på midten.
  6. Fold siderne ind og anret dem som arme og ben på en bageplade med sammenføringerne nedad. Til hovedet deles dejen yderligere i to, og rulles ud i lige store cirkler. Kom fyldet på midten af den ene, og læg den anden ovenpå. Fold siderne ind og anret hovedet, ligeledes med sammenføringen nedad.
  7. Bag kagemanden i 10-12 minutter ved 175 grader. Lad ham køle helt af inden han pyntes med glasur og slik. (Den brune glasur er med kakaopulver og den lyserøde er lavet med den siede saft fra jordbær.)

Vegansk kagemand

Vegansk kagemand
Vegansk kagemand
Vegansk kagemand
Vegansk kagemand
Vegansk kagemand


1 kommentar

Blåbærmuffins med banan & blå birkes


Blåbærmuffins med banan & blå birkes

Hvis du endnu aldrig har smagt kombinationen af blåbær, saftige bananer og knasende blå birkes, kan du glæde dig til en herlig overraskelse! Dette er en opskrift til alle der fortjener lidt forkælelse og måske har hørt, at det ægge er så svært at bage veganske kager ♡

Ingredienser (til ca. 10 stk. muffins)

  • 150 g. hvedemel
  • 150 g. sukker
  • 50 g. blå birkes
  • 50 g. smeltet plantesmør
  • 2 ½ modne moste bananer
  • 100 g. frosne blåbær + 1 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. havsalt
  • 1 spsk. eddike
  • ½ tsk. natron

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader, varmluft. Bland mel, sukker, blå birkes, salt og natron i en skål.
  2. Mos bananerne let med en gaffel i en anden skål, og tilsæt smeltet plantesmør og eddike.
  3. Bland de tørre ingredienser med de våde, og rør dejen sammen. Tilsæt derefter de frosne blåbær, som du har vendt i en spsk. hvedemel.
  4. Bag dem midt i ovnen ved 200 grader (varmluft)  i 17-20 min.

De kan holde sig i flere dage ved stuetemperatur med et viskestykke over, og er også fryseegnede.

Blåbærmuffins med banan & blå birkes

Blåbærmuffins med banan & blå birkes


9 kommentarer

No-bake glutenfri banan/chokolade lagkage


.

I søndags var jeg for andet år i træk til vegansk kagefråder i Botanisk Have i Århus. Med mig bragte jeg en super lækker kage, som fik meget ros. Jeg var et par dage forinden blevet inspireret af denne overdådige kage fra Gluten-Free-Vegan-Girl’s blog, og jeg besluttede mig for at tage udgangspunkt i den, med et par justeringer. Dette er i nok virkeligheden en tærte og ikke en lagkage, men den smager meget af lagkage pga. den bløde konsistens, den søde chokoladecreme, de friske bær og frugter og den luftige flødeskum. Nok snak. Her er opskriften!

.

Ingredienser

Kagebunden

  • 300 g. økologiske medjool dadler
  • 100 g. økologiske usaltede cashews
  • 150 g. økologiske mandler
  • 2 spsk. koldpresset (nænsomt smeltet) økologisk kokosolie
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 2 tsk. havsalt

.

Chokoladecremen

  • 200 g. modne økologiske bananer
  • 30 g. økologisk kakaopulver
  • 2 spsk. koldpresset (nænsomt smeltet) økologisk kokosolie
  • Evt. 50 g. økologiske medjool dadler såfremt bananerne ikke er så modne/søde
  • 1 knivspids vaniljepulver
  • 1 tsk. havsalt

.

Øvrigt fyld

  • 2 modne økologiske bananer
  • Kokosflødeskum fra 1 dåse kokosmælk
  • 4 nektariner i skiver marineret i lidt vanilje og 1 knivspids havsalt
  • Danske jordbær med stilk på
  • Et drys kakaopulver

.

Fremgangsmåde

.

Blend først nødderne og kom derefter dadlerne i og de øvrige ingredienser i. Blend til en ensartet masse og kom den i en tærteform. (25 cm i diameter)

.

.

Mos de modne bananer med en gaffel.

.

.

Bland kakaopulver i og pisk. Tilsæt også salt, vanilje, kokosolie og evt. medjool dadler.

.

.

Kom chokoladecremen på kagebunden og sæt den evt. på køl, hvis du ikke skal bruge den med det samme.

.

.

Skær 2 bananer over på langs eller i skiver, og kom dem ovenpå chokoladecremen.

.

.

Tryk forsigtigt bananerne ned i chokoladecremen.

dfg

Pisk kokosflødeskummet og kom den ovenpå. Drys med kakaopulver og anret marinerede nektariner og jordbær ovenpå!

.

.


8 kommentarer

Hurtige fastelavnsboller – uden gær


.

Sidste år lagde jeg denne opskrift på fastelavnsboller ind her på bloggen. I år vil jeg dele en anden, og mindst lige så lækker opskrift, hvor bollerne er hævet med bagepulver i stedet for gær! Det giver nogle lidt mere kageagtige boller som jeg synes egner sig virkelig godt til formålet. Bollerne er også rigtig lækre uden cremen, og kan sagtens spises som de er, evt. tilsat krydderier som f.eks kanel og kardemomme.

.

Ingredienser (til ca. 7 boller)

  • 250 g. mel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 1 tsk. havsalt
  • 2 dl. plantemælk eller vand
  • 2 spsk. agavesirup
  • ½ dl. smagsneutral olie
  • 1 spsk. citronsaft
  • Et drys vaniljepulver
  • Evt. revet appelsin og citronskal

 .

Kagecremen

  • 1 brev kagecreme pulver fra Dr. Oetker
  • 1 dåse kokosmælk

.

Den røde creme

  • Tilsæt 2 tsk. rødbedesaft

.

Den gule creme

  • 2 spsk. citronsaft
  • Revet appelsin og citronskal

 .

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 grader – alm. ovn. Vej mel af af (jeg brugte fuldkorns ølandshvede til disse boller, da det var hvad jeg lige havde, men du kan sagtens bruge andre typer mel) og tilsæt bagepulveret gennem en sigte. Tilsæt først de øvrige tørre ingredienser og derefter de våde. Rør dejen sammen med en dejskraber. Den vil samle sig lidt efter et par minutter. Den skal være våd og skal ikke æltes. Læg dejen på en bageplade med bagepapir. Det aller nemmeste er, hvis du bruger en iskugleske som du dypper i vand mellem hver bolle. Hvis du ikke har en iskugleske, så vil jeg anbefale dig at skaffe én (de kan købes billigt på loppemarkeder og i genbrugsbutikker) for de kan bruges til rigtig mange ting. F.eks når du skal lave mange veggiebøffer der skal i ovnen i et snuptag.

Bag bollerne i 20 minutter midt i ovnen. Når de er færdige skal de være gyldne og krakelere let på toppen.

Mens bollerne bager kommer du kokosmælken i en skål (jeg foretrækker den økologiske fra Änglamark) og tilsætter kagecreme pulveret. Rør i cremen til den har fordelt sig, og del den derefter i to skåle. Tilsæt ingredienserne til de to farver.

Når bollerne er taget ud af ovnen og er kølet af, skærer du dem over og kommer godt med kagecreme i dem. Du kan selvfølgelig godt toppe dem af med glasur, men jeg synes slet ikke de behøver det.

.

.

.

.