.
Sidste år lagde jeg denne opskrift på fastelavnsboller ind her på bloggen. I år vil jeg dele en anden, og mindst lige så lækker opskrift, hvor bollerne er hævet med bagepulver i stedet for gær! Det giver nogle lidt mere kageagtige boller som jeg synes egner sig virkelig godt til formålet. Bollerne er også rigtig lækre uden cremen, og kan sagtens spises som de er, evt. tilsat krydderier som f.eks kanel og kardemomme.
.
Ingredienser (til ca. 7 boller)
- 250 g. mel
- 2 tsk. bagepulver
- 1 tsk. havsalt
- 2 dl. plantemælk eller vand
- 2 spsk. agavesirup
- ½ dl. smagsneutral olie
- 1 spsk. citronsaft
- Et drys vaniljepulver
- Evt. revet appelsin og citronskal
.
Kagecremen
- 1 brev kagecreme pulver fra Dr. Oetker
- 1 dåse kokosmælk
.
Den røde creme
- Tilsæt 2 tsk. rødbedesaft
.
Den gule creme
- 2 spsk. citronsaft
- Revet appelsin og citronskal
.
Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader – alm. ovn. Vej mel af af (jeg brugte fuldkorns ølandshvede til disse boller, da det var hvad jeg lige havde, men du kan sagtens bruge andre typer mel) og tilsæt bagepulveret gennem en sigte. Tilsæt først de øvrige tørre ingredienser og derefter de våde. Rør dejen sammen med en dejskraber. Den vil samle sig lidt efter et par minutter. Den skal være våd og skal ikke æltes. Læg dejen på en bageplade med bagepapir. Det aller nemmeste er, hvis du bruger en iskugleske som du dypper i vand mellem hver bolle. Hvis du ikke har en iskugleske, så vil jeg anbefale dig at skaffe én (de kan købes billigt på loppemarkeder og i genbrugsbutikker) for de kan bruges til rigtig mange ting. F.eks når du skal lave mange veggiebøffer der skal i ovnen i et snuptag.
Bag bollerne i 20 minutter midt i ovnen. Når de er færdige skal de være gyldne og krakelere let på toppen.
Mens bollerne bager kommer du kokosmælken i en skål (jeg foretrækker den økologiske fra Änglamark) og tilsætter kagecreme pulveret. Rør i cremen til den har fordelt sig, og del den derefter i to skåle. Tilsæt ingredienserne til de to farver.
Når bollerne er taget ud af ovnen og er kølet af, skærer du dem over og kommer godt med kagecreme i dem. Du kan selvfølgelig godt toppe dem af med glasur, men jeg synes slet ikke de behøver det.
.
.
.
.
14/02/2013 kl. 12:14 pm
er det hele kokosmælken du bruger? altså både det tykke og det flydende? 🙂
LikeLike
15/02/2013 kl. 7:25 am
Hej Gitte
Den kokosmælk jeg anbefaler har ikke en fast og en flydende del, men er bare cremet hele vejen igennem. Hvis du ikke kan skaffe den så sørg for at røre godt rundt i kokosmælken inden du kommer pulveret i. For ja, det er hele dåsen der bruges. 🙂
LikeLike
19/02/2013 kl. 1:38 am
okay, hmm det tror jeg ikke at jeg er stødt på.
Er det noget med at kokosmælken stilles i køleskabet så den bliver fast hele vejen igennem? 🙂
LikeLike
20/02/2013 kl. 3:11 pm
Nej ikke lige med denne her. Det kan man gøre med andre mærker kokosmælk hvis man vil lave kokosflødeskum. 🙂
LikeLike
15/02/2013 kl. 8:05 pm
Hej Luna,
Tak for denne skønne opskrift! Jeg fik mailen i går og gik straks i gang med at lave dem, da jeg lige havde alle ingredienser og nøj den er jo så nem at lave og hurtig 🙂 Smager rigtig godt – er i sær vild med citronfyldet!! Smager rigtig godt med lidt chokolade glasur på toppen – men behøves ikke 🙂
LikeLike
Pingback: Krembolle « Spis grønt. Spis godt.
21/02/2013 kl. 3:50 pm
Takk for en enkel og kjempegod bolleoppskrift! Jeg gjenga den på min blogg med noen endringer, håper det er greit? 🙂
LikeLike
23/02/2013 kl. 10:47 am
Hej Bente
Selv tak! …og tak fordi du gav mig mulighed for at finde dig og din blog. Jeg er allerede fan. 😀
~ Luna/Månebarnet
LikeLike