Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


15 kommentarer

Parmevegan – vegansk parmesanost


Parmevegan - vegansk parmesan

Denne veganske parmesanost minder om animalsk parmesan, men er helt sin egen. Den er nem at lave, sund og så behøver man ikke være nærig med den. Der bliver nemlig en fin stor portion, som kan opbevares i køkkenskabet længe. Gærflagerne er essentielle da de giver ostesmagen.

Ingredienser

  • 100 g. usaltede cashewnødder
  • 20 g. gærflager
  • 1 ½ strøgne tsk. havsalt
  • Evt. ½ fed hvidløg

Parmevegan - vegansk parmesan

Fremgangsmåde

  1. Blend alle ingredienser et par minutter i en minihakker eller foodprocessor, til parmeveganen begynder at klistre let sammen op af siderne på maskinen. Skrab evt. kanterne og blend igen, hvis nødvendigt.

Spis din parmevegan ovenpå pasta med tomatsauce, på pizza eller som her. Ovenpå en rå spaghetti af grøn zucchini.

Parmevegan - vegansk parmesan


14 kommentarer

Grønkålschips


Grønkålschips

Ingredienser

  • 80 g. frisk grønkål
  • ½ dl sesamfrø
  • ½ rød peberfrugt
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 dadler
  • 5 spsk. gærflager
  • 1 spsk. tamari eller sojasauce
  • 3 strøgne tsk.  havsalt

Fremgangsmåde

  1. Tænd din ovn på 100 grader (ikke varmluft).
  2. Skyl grønkålen i koldt vand i en sigte. Klip de “grenede” dele af dem så du kun har bladene tilbage, og lad dem tørre godt, f.eks på et rent viskestykke. (NB: De 80 g. grønkål er vægten efter du har klippet de grenede dele af)
  3. Blend derefter alle ingredienserne til marinaden og fordel den godt i grønkålsbladene. Det gør du aller bedst ved at bruge hænderne, så du er helt sikker på, at al den lækre marinade er fordelt på de krøllede blade.
  4. Fordel derefter bladene på en bageplade beklædt med bagepapir, og sørg for at ingen af dem rører eller overlapper hinanden.
  5. Sæt dem midt i ovnen og bag dem i ca. 1 time, hvorefter du vender dem og bager dem endnu 1 time.

Spis dem som de er, anvend dem som tilbehør eller ovenpå retter der kalder på lidt ekstra kræs og knas!

Grønkålschips

Grønkålschips