Denne veganske parmesanost både ligner og smager som den skal. Jeg vil endda sige, at den smager endnu bedre. Den er nem at lave, sund og så behøver man ikke være nærig med den. Der bliver nemlig en fin stor portion, som kan opbevares i køkkenskabet længe. Hvis man da kan undlade at spise det hele på én gang.
Ingredienser
- 100 g. økologiske usaltede cashewnødder
- 20 g. gærflager
- 1 ½ strøgne tsk. havsalt
- Evt. 2 tsk. kokosmel
- Evt. ½ tsk. hvidløgspulver (ikke granulat)
Fremgangsmåde
Blend alle ingredienser et par minutter i en minihakker eller foodprocessor, til parmeveganen begynder at klistre let sammen op af siderne på maskinen. Gærflagerne er essentielle da de giver ostesmagen, men hvis du ikke har kokosmel (ej at forveksle med kokoskrymmel, det skal være mel og det kan købes i helsekostbutikker) kan du sagtens udelade den. Den tilføjer en sødme til parmeveganen, og den smelter let på tungen eller i/på maden. Så kom den i hvis du har mulighed for det. Det samme gælder med hvidløgspulveret.
Spis din parmevegan ovenpå en almindelig pasta med tomatsauce, eller som her. Ovenpå en rå spaghetti af grøn zucchini. Velbekomme! Se også denne opskrift på parmesund fra plantepusherne.
Den smukke rå spaghetti er lavet på en spiralizer, som du f.eks kan købe hos rawandmore.dk. Det er en anden model end den jeg har, men billigere og den skulle være lige så god. Til rå spaghetti kan med fordel også anvendes: Rødbede, bolsjebede, knodselleri, butternutsquash, agurk eller glaskål.
27. marts 2014 kl. 7:03 pm
Hej Luna,
Tak for opskriften, min datter kommer på søndag, og jeg laver tit ting som risotto, der nu engang smager bedst med parmesan, så denne “parmavegan” kunne være en idé.
Det fik mig også til at tænke på noget andet: jeg var i Korea i december og lærte at elske kimchi ved den lejlighed. Koreanerne spiser stort set ingen ost, så kimchi er deres fermenterede modstykke. Jeg ved ikke, om du kan få det i Aarhus–jeg køber det i orientalske butikker her i Alicante.
KH,
Nathan
28. marts 2014 kl. 9:25 am
Hej Luna (:
Vi står og skal have italiensk aften i madklubben i aften.. Så vi prøver parmavegan til vores pastaret! Helt perfekt tidspunkt den opskrift kom op på (: Tak for den (:
29. marts 2014 kl. 11:33 am
Og lige for at følge op… KÆMPE succes!! den smager himmelsk!!
1. april 2014 kl. 5:03 am
Skønt at høre Marlene! 😀
1. april 2014 kl. 11:45 am
Skal cashewnødderne være iblødsat inden?
1. april 2014 kl. 5:29 pm
Hej Anne Mette
Nej de skal bare være rå og usaltede. Dejligt nemt. 🙂
1. april 2014 kl. 7:51 pm
Ej hvor skønt! 🙂 Tak for det
7. april 2014 kl. 1:38 pm
Er det noget der kan gemmes i køleskab, eller skal det spises med det vuns? 🙂
9. april 2014 kl. 7:27 am
I køle eller køkkenskab, gerne i en lys og lufttæt boks. Men det skal ikke spises hurtigt nej. Hvis du kan lade være. 😉
7. april 2014 kl. 1:39 pm
Kan “parmesanen” gemmes i køleskabet? og hvor længe? 🙂
9. april 2014 kl. 7:26 am
Du kan godt komme den i køleskabet ja, men et køkkenskab (mørkt og lufttæt) er også fint. Holdbarheden er lang, så det skal du ikke bekymre dig om. Indtil du har spist den. 🙂
Pingback: Vegansk parmesan
7. oktober 2014 kl. 8:29 am
Lavede denne for første gang. Jeg prøvede dog med paranødder, da det lige var det jeg havde i skabet;) men det smagte i hvert fald skønt. Må også prøve den med cashews en dag😋 jeg er fan!
27. maj 2015 kl. 2:39 pm
Fantastisk opskrift! Tusinde tak for den 🙂