Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


1 kommentar

Vaniljespecier


Vaniljespecier

Specier er én af mine absolut favoritsmåkager. Jeg elsker dem for deres sprødhed og bløde sødme der skyldes, at der ikke anvendes groft sukker men fint florsukker. Lad dig endelig ikke narre af småkagernes simple udseende og ingredienser. Det er klart en meget undervurderet småkage.

Ingredienser (til ca. 40 stk småkager)

  • 190 g. plantesmør
  • 250 g. hvedemel
  • 100 g. flormelis
  • 1 tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljepulver

Fremgangsmåde

  1. Alle ingredienser kommes i en skål og samles til en smidig dej.
  2. Rul den til en pølse i bagepapir og kom den i fryseren i mindst en halv time, og gerne længere.
  3. Varm ovnen til 200 grader varmluft.
  4. Skær specierne i ca. ½ cm tykke skiver og læg dem på en plade med bagepapir.
  5. Bag dem midt i ovnen i 8-10 minutter. Hold godt øje med kagerne. De må kun lige begynde at blive gyldne i kanten. Når du tager dem ud vil de endnu være let bløde, men bliver helt sprøde så snart de køler af.

Opbevar småkagerne i en kagedåse, så længe de varer.

Vaniljespecier

Vaniljespecier


7 kommentarer

Sprøde småkager med ingefær


Disse småkager er inspireret af Mia Sommers lækre veganske jødekager. Jeg har blot ændret opskriften en smule, blandt andet ved at tilsætte skønne julekrydderier med fokus på ingefær. Småkagerne bliver virkelig sprøde, og er perfekte til kolde og mørke efterår- og vinteraftener, serveret til en kop varm urtete, og de bevarer deres sprødhed når man dypper dem deri.

Ingredienser (ca. 28 stk.)

  • 300 g. hvedemel
  • 1 tsk. hjortetaksalt
  • 180 g. plantesmør
  • 120 g. rørsukker
  • 50 g. *hørfrøæg
  • 3 tsk. stødt ingefær
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt kardemomme
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 strøget tsk. havsalt
  • Evt. lidt fintrevet appelsinskal

* Se også Det er ægge så svært – min guide til hønsevenlig madlavning

 

Fremgangsmåde

Bland hvedemel, hjortetaksalt og krydderier. Rør margarinen (jeg foretrækker mærket FRI der kan købes i Coop butikkerne) ind i dejen. Bland sukker og hørfrøslim, og tilsæt det også. Ælt dejen godt og stil den på køl i en halv time eller længere.

Tilføjelse: Vær gerne rundhåndet med krydderierne. Eller, smag på dejen inden du bager kagerne. Hvis du synes de mangler lidt, kan du godt nå at ælte mere krydderier ind i den inden du sætter den på køl.

Rul dejen ud i en ca. ½ cm tykkelse og stik småkager ud med dine favorit småkageforme eller med kanten af et glas, i den størrelse du foretrækker. Læg dem forsigtigt på en bageplade med bagepapir, og drys dem med stødt ingefær gennem en fintrådet si.

Bag småkagerne ved 200 grader (alm ovn) i 8-9 minutter til de er let gyldne. Lad dem køle af på en ovnrist eller en tallerken inden du serverer dem.

Tip! Har du dej til overs, eller ønsker du at kunne servere friskbagte småkager f.eks når du får gæster? Så kan du med fordel gemme noget af dejen i køleskabet i op til en uge.

.


20 kommentarer

Veganske havregrynskager


Veganske havregrynskager

Ingredienser (10 store eller 20 små havregrynskager)

  • 100 g. havregryn
  • 1 spsk. hvedemel
  • 1 spsk. kikærtemel
  • 125. g. flormelis
  • 1 ts.k. bagepulver
  • ½ tsk. vaniljekorn
  • ½ tsk. salt
  • 75 g. smeltet plantesmør
  • 2 spsk. koldt vand

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader (ikke varmluft).
  2. Bland først de tørre ingredienser i en skål, og tilsæt herefter de våde. Rør rundt til det er en ensartet masse og fordel dejen i kugler (eller toppe) på en bageplade beklædt med bagepapir. Jeg lavede en plade med 9 kugler, som smeltede lidt sammen. Det gik bestemt ikke udover smagen, og jeg synes de er fine når de er lidt rustikke, men vil du hellere have dem helt runde vil jeg anbefale at du bager dem af to omgange, med fem kugler på hver.
  3. Bag kagerne midt i ovnen i 10 minutter. Hold øje med dem til sidst, så de ikke får for meget.

Lad havregrynskagerne køle let af inden du løsner dem fra bagepapiret og kommer dem i en kagedåse, eller direkte på et fad til konsumering.

Veganske havregrynskager
Veganske havregrynskager