Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


8 kommentarer

Fyldig tomatsuppe med butterbeans & spinat


Fyldig tomatsuppe med butterbeans og spinat

Dette er en super lækker og meget smagfuld suppe! Den egner sig godt til kolde regnfulde dage, hvor du bare gerne vil forkæle og blive forkælet uden de store krumspring i køkkenet. Suppen kan også blendes, hvis du serverer den for nogle der ikke bryder sig om konsistensen af bønner.

.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 2 spsk. olie
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. karry
  • 500 g. flået tomat
  • 2 fed hvidløg
  • 1/4 tsk. røget paprika
  • 2 dl. koldt vand
  • 2 dl. butterbeans
  • 1 spsk. urtebouillon
  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • Et lille stykke frisk chili

 

Fremgangsmåde

  1. Varm olien i en gryde og tilsæt tomatpuré og skiveskåret hvidløg. Lad den stege et par minutter til den begynder at skille let og tilsæt derefter karry som steger med et øjeblik.
  2. Tilsæt flået tomat og vand.
  3. Kog suppen op og blend den med en stavblender.
  4. Kom urtebouillon, røget paprika samt finthakket frisk chili i suppen og lad den småkoge i 10-15 min.
  5. Til sidst tilsættes hakket frisk spinat og butterbeans der er kogt i forvejen (i 45 minutter hvorefter de hviler i kogevandet med låg på i 45 minutter).

Tip! Du kan med fordel have kogte butterbeans liggende i frysere og tilsætte dem direkte. Tilsæt dem da blot ca. 5 minutter før så de kan tø op i suppen. Du kan selvfølgelig anvende enhver anden type bønner til formålet. F.eks kidneybønner eller hvide bønner. Også kikærter egner sig godt.

.

Servér suppen som den er, eller med et par skiver groft brød til, lidt neutral sojayoghurt samt en spsk. facon på toppen!


8 kommentarer

To slags mexicansk inspireret smørepålæg


To slags mexicansk inspireret smørepålæg

.

Ingredienser (Spicy bønnespread)

  • 300 g. røde kidneybønner
  • 2 cm frisk chili
  • 2 fed hvidløg
  • 50 g. grillet rød peberfrugt
  • 1 tsk. salt
  • 2 soltørrede tomater

.

Fremgangsmåde

  1. Blend alle ingredienser til en cremet spread. Smag den evt. til med mere chili eller hvidløg for en stærkere version, og tilsæt lidt koldt vand hvis du finder den for fast.

.

Spis den som pålæg ovenpå rugbrød med agurkeskiver eller brug den som smørelse i tortillas.

.

.

Ingredienser (rød hummus)

  • 150 g. kogte kikærter
  • 100 g. grillet rød peber
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 spsk. tahin
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. havsalt
  • ½ dl. koldt vand
  • 2 spsk. olivenolie
  • 2 cm frisk chili
  • 1 spsk. citronsaft
  • 2 soltørrede tomater

.

Fremgangsmåde

  1. Blend alle ingredienser. Smag evt. den røde hummus til med mere chili eller hvidløg for en stærkere version.

.

Spis den som pålæg ovenpå rugbrød eller brug den som dip til f.eks agurke eller gulerodsstave.

 

.