Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil


2 kommentarer

Syltet gul zucchini


Syltet gul zucchini

Dette tilbehør er super nemt og hurtigt at lave. Jeg har her haft min søn på 10 år med i køkkenet, som strimlede zucchinien på vores hånddrevne spiralizer, mens jeg forberedte marinaden til at hælde over. Har du ikke en spiralizer kan en helt almindelig kartoffelskræller bruges i stedet, eller zucchinien kan skæres i andre former med en kniv. Du kan selvfølgelig sagtens bruge almindelig grøn zucchini, men jeg synes altså gul zucchini er helt fantastisk til formålet.

Ingredienser

  • 1 gul zucchini
  • 2 dl sukker
  • 2 dl eddike
  • 1 dl vand
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Skær eller strimmel din zucchini og kom den i en beholder, gerne af glas.
  2. Kom ingredienserne til marinaden i en gryde og varm det til sukkeret er smeltet.
  3. Hæld den varme marinade over zucchinien og pres den ned med en gaffel. Lad den stå uden låg til den er kølet let af.
  4. Sæt den derfor på køl (med låg) til den skal bruges. Den kan sagtens bruges den samme dag som du har lavet den, men den holder sig også fint på køl i op til flere uger.

Syltet gul zucchini er helt perfekt til madpakken, som smuk garniture til frokostbordet, eller som tilbehør til salater og lune retter.


Skriv en kommentar

Tofu-frikadeller med rosenkål & lilla spidskål


Tofu-frikadeller med rosenkål & lilla spidskål

Dette er min kærestes absolut yndlingsfrikadeller, og alle der har smagt dem har spurgt efter en opskrift. Den kommer selvfølgelig her. Glæd jer! Disse veganske frikadeller er nemme at stege, mættende, glutenfrie, umami-rige, og bare helt perfekte til både højtider og hverdage. (Find i øvrigt mange flere opskrifter på veganske frikadeller her.)

Ingredienser (til 12 stk)

  • 100 g. rosenkål
  • 100 g. broccoli
  • 50 g. lilla snittet spidskål
  • 200 g. røget tofu
  • 2 spsk sojasauce
  • 1 dl kikærtemel
  • 1 1/2 dl koldt vand
  • 3 tsk loppefrøskaller
  • 1 spsk ribsgelé
  • 1/4 tsk cayennepeber
  • 1/2 tsk røget paprika
  • 2 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Halver rosenkål og hæld kogende vand over dem. Lad dem stå tildækket i 15-20 minutter.

  2. Steg derefter rosenkål, snittet lilla spidskål og broccoli i buketter på en god varm pande i lidt olie. Sørg for grøntsagerne får en god karamellisering (den såkaldte maillard-reaktion), og tilsæt først sojasaucen til sidst. Lad grøntsagerne køle af, og hak dem derefter fint.

  3. Rør loppefrøskaller i 1 ½ dl koldt vand og sæt blandingen til side.

  4. Smuldr tofuen i en skål, og tilsæt kikærtemel, ribsgelé, krydderier og de stegte og hakkede grøntsager. Tilsæt også blandingen med loppefrøskaller, og rør det hele godt sammen.

  5. Form 12 runde frikadeller og læg dem på et skærebræt. For at farsen ikke klistrer for meget til hænderne kan det hjælpe at dyppe dem i vand mellem hver frikadelle.

  6. Steg frikadellerne på en god varm pande til de er faste og mørkebrune.

Kan serveres straks, men de er også super gode kolde som pålæg.


Søger du mere inspiration til veganske opskrifter?

Jeg er aktiv på Instagram, hvor jeg også deler masser af idéer og opskrifter
på velsmagende klimamad og farverig madglæde.


1 kommentar

Frisk agurkesalat


Frisk agurkesalat

Det er super nemt at lave en agurkesalat, det er ren mormor-nostalgi, og så smager en hjemmelavet agurkesalat efter min mening bare meget bedre end de købefærdige varianter. F.eks. som garniture på en skive rugbrød med postej, eller som tilbehør til en bøf eller kartoffelsalat. En hjemmelavet agurkesalat er også fantastisk i en burger med det hele, eller en saftig hotter med hjemmebagt hotdogbrød. Se også min opskrift på syltede rødløg.

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 dl sukker
  • 1 1/2 dl eddike
  • 1 spsk. salt

Frisk agurkesalat

Fremgangsmåde

  1. Skær agurkerne på et mandolinjern, eller i meget tynde skiver med en skarp kniv.
  2. Kom skiverne i en skål og tilsæt 1 spsk. salt. Rør det kort sammen og sæt det til side i 20 minutter.
  3. Dræn væden fra agurkerne, som er trængt ud pga. saltet. Læg dem på et rent viskestykke og pres så meget af den resterende væde ud som du kan.
  4. Bland eddike og sukker i en skål til sukkeret er opløst, og hæld den derefter over agurkeskiverne.

Agurkesalaten kan spises med det samme, men er også
rigtig god efter nogle dage.


Søger du mere inspiration til veganske opskrifter?

Jeg er aktiv på Instagram, hvor jeg også deler masser af idéer og opskrifter
på velsmagende klimamad og farverig madglæde.


Skriv en kommentar

Feta-dip


Vegansk feta-dip

Dette er en opskrift på en helt simpelt vegansk feta-dip, som vi er vilde med at bruge som pålæg på brød herhjemme. Dippen er også virkelig lækker at bruge serveret til tortillachips, rugbrødschips, kiks, fladbrød eller grøntsager. Du kan også bage dippen i 20-25 minutter, og servere den dryppet med lidt god olivenolie samt finthakkede krydderurter.

Prøv også at tilføje forskellige ingredienser som f.eks:

Frisk koriander, purløg, rødløg, kapers, dild, timian, persille, basilikum, ramsløg, granatæblekerner, tørstegt spinat, tomat, agurk, artiskokker, grofthakkede oliven, fintsnittet radise, chili, røget paprika, citronskal, syltede agurker, bagt aubergine, finthakket broccoli, soltørret tomat, knust hvidløg, bagte cherrytomater eller grillet rød peberfrugt.

Ingredienser

  • 1 pakke (150 g.) *feta
  • 1 dl neutral sojayoghurt
  • 1 knivspids salt

*jeg har brugt den veganske greek style feta fra Vemondo.

Fremgangsmåde

  1. Findel fetaen i mindre stykker og kom den i en foodprocessor eller minihakker.
  2. Tilsæt neutral sojayoghurt og blend til det er helt blød og cremet.
  3. Kom feta-dippen i et lille fad og bag den, spis den som den er, eller tilsæt dine yndlingsingredienser.


Søger du mere inspiration til veganske opskrifter?

Jeg er aktiv på Instagram, hvor jeg også deler masser af idéer og opskrifter
på velsmagende klimamad og farverig madglæde.


Skriv en kommentar

Frikadeller med løg & selleri


Frikadeller med løg & selleri
Frikadeller med løg & selleri
Frikadeller med løg & selleri

Dette er nogle meget simple frikadeller, som ikke kræver mange specialprodukter. Når først du har købt loppefrøskaller (som anvendes i opskriften som bindemiddel i stedet for æg) kan du bruger dem til mange andre spændende madprojekter. Jeg bruger selv loppefrøskaller flere gange ugentligt, f.eks i bagværk, frikadeller og bøffer. Som med mine tidligere opskrifter på veganske frikadeller har jeg fokus på at både smag og konsistens er helt i top, at de er lette at stege, og at de fungerer både til det varme og det kolde bord. Hvis du ikke er så vild med smagen af knoldselleri bør du nok alligevel lige give disse frikadeller en chance. Smagen af selleri er ikke gennemtrængende, og de har en super lækker konsistens der minder lidt om fiskefrikadeller.

Ingredienser (8 stk)

  • 1 ½ dl kikærtemel (100 g.)
  • 200 g. knoldselleri
  • 1 finthakket løg
  • ½ dl kogevand
  • 2 tsk. loppefrøskaller
  • 1 tsk salt

Fremgangsmåde

  1. Skær skrællen af knoldsellerien og skær den i store tern. Kog den mør i letsaltet vand. 
  2. Hæld derefter vandet fra sellerien, men gem ½ dl til frikadellerne. Mos den med en stavblender så den er helt cremet.
  3. Bland loppefrøskaller og ½ dl kogevand og sæt det til side.
  4. Kom kikærtemel, finthakket løg og salt i en skål og tilsæt sellerimosen.
  5. Tilsæt også blandingen med loppefrøskaller, og rør farsen godt sammen.
  6. Lad farsen hvile i 10-15 minutter og form den derefter til frikadeller der steges gyldne i lidt vegetabilsk smør eller olie.

Frikadellerne kan som sagt både nydes varme og kolde, og de er genialt gode på rugbrød med remoulade og masser af farver, knas og sprødhed. 


Søger du mere inspiration til veganske opskrifter?

Jeg er aktiv på Instagram, hvor jeg også deler masser af idéer og opskrifter
på velsmagende klimamad og farverig madglæde.




Skriv en kommentar

TorskerognFRIsalat


Rating: 1 out of 5.
Vegansk torskerognsalat

Jeg har med denne torskerognFRIsalat genskabt en dansk klassiker, som er én af mine favoritter blandt pålægssalater. Inden jeg begyndte at leve plantebaseret var torskerognssalat bare nemt at lave, lækkert og luksus-agtigt, det var billigt (yay) at lave en stor portion, og så mættede det godt. Alt det opfylder denne torskerognFRIsalat også, og jeg har forfinet en opskrift til jer, så I også kan få glæde af den. Jeg har i øvrigt mange flere veganske pålægssalater, såsom æggeFRIsalat, makrelFRIsalat og en super lækker quinoasalat i sennep/dilddressing, som er helt perfekte både til hverdag og højtider.

Ingredienser

  • 200 g. røget tofu
  • 1 lille finthakket rødløg
  • 3 små syltede agurker
  • 1 spsk grofthakkede kapers
  • 50 g. vegan mayo
  • 50 g. plantefløde
  • 1 tsk citronsaft
  • 1/2 tsk paprika
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 knivspids karry
  • 1/2 tsk salt
  • (Evt. noritang for havsmag)

Fremgangsmåde

  1. Findel tofuen med fingrene og kom den i en minihakker eller foodprocessor sammen med halvdelen af de finthakkede rødløg. Tilsæt mayonnaise og plantefløde (du kan også anvende planteyoghurt) og blend torskerognFRIsalaten til den har fået en blød konsistens.
  2. Kom torskerognFRIsalaten i en skål og tilsæt resten af de finthakkede rødløg, finthakkede syltede agurker, grofthakkede kapers, samt krydderierne.

Server den klassiske pålægssalat på ristet rugbrød og pynt med grønt og sprødt. Jeg er vild med at tilføje et lille kick fra en frisk chili, samt noget køligt i form af hjemmedyrkede lucernespirer og agurk.

Søger du mere inspiration til veganske opskrifter?

Jeg er aktiv på Instagram, hvor jeg også deler masser af idéer og opskrifter
på velsmagende klimamad og farverig madglæde.


2 kommentarer

Frikadeller med oliven & rød peber


Frikadeller med oliven & rød peber

Jeg har udviklet endnu en lækker vegansk frikadelleopskrift, som jeg tror I vil blive vilde med. De er nemme at stege, er proteinrige og mættende, glutenfrie og rige på umami. Kan bruges lune som aftensmad, eller kolde som skærebart pålæg. Hvis du laver en stor portion kan du fryse halvdelen ned, så der altid lige er et par dunser til madpakken. Hvis du ikke kan finde hel hirse kan du erstatte den med f.eks fuldkornsris eller quinoa. Se også mine andre opskrifter på frikadeller.

𝙸𝚗𝚐𝚛𝚎𝚍𝚒𝚎𝚗𝚜𝚎𝚛 (til ca. 10 stk)

  • 1 ½ dl kikærtemel
  • 1 dl hel hirse
  • ½ dåse flået tomat
  • 3 tsk loppefrøskaller
  • ½ finthakket løg
  • 50 g. syltet peberfrugt
  • 50 g. grønne oliven
  • 50 g. kalamataoliven
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk sukker
  • ½ tsk oregano
  • ½ tsk timian
  • 2 fed revet hvidløg

Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber
Frikadeller med oliven & rød peber

𝙵𝚛𝚎𝚖𝚐𝚊𝚗𝚐𝚜𝚖𝚎𝚝𝚘𝚍𝚎

  1. Kom hel hirse i en gryde med 2 dl vand samt 1/2 tsk. salt. Kog den i 10 minutter. Er der lidt vand i bunden af gryden hældes det fra.
  2. Kom kikærtemel i en skål og tilsæt flået tomat samt den kogte hirse. Rør det godt sammen.
  3. Tilsæt loppefrøskaller, krydderier, sukker, olie samt hakket syltet peberfrugt (kan købes i mange alm. dagligvare butikker) og oliven.
  4. Lad farsen hvile i 10-15 minutter.
  5. Steg frikadellerne gyldne ved middel varme i ca. 5 minutter.

Frikadeller med oliven & rød peber