Månebarnet

Veganske opskrifter, farverig madglæde & bæredygtig livsstil

Rødvins-ragout


Rødvins-ragout

Ordet ragoût stammer fra det franske ragoûter som betyder at ‘vække appetitten’. Denne fyldige og velsmagende gryderet, som mange kender og elsker, gør lige præcis dét. plantekød.

Ingredienser (til 2 personer)

  • 1 stort løg i store tern
  • 2 gulerødder i tern
  • 200 g. *seitan
  • 3 fed hvidløg i skiver
  • 100 g. frosne ærter
  • 1 spsk. tomatpure
  • 1 ½ dl vegansk rødvin
  • 4 dl vand
  • 1 bouillonterning
  • 1 tsk. Marmite
  • 1 knivspids cayennepeber
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 lille drys timian
  • 1 spsk  kartoffelmel + ½ dl koldt vand
  • Friskkværnet peber

 *du kan også bruge dine favoritsvampe, f.eks portobellosvampe, kejserhatte, østershatte, kantareller eller kastanjechampignon.

Fremgangsmåde

  1. Skær løg, gulerødder og seitan (eller svampe) i tern og steg dem i olie et par minutter.
  2. Tilføj derefter hvidløg i skiver, tomatpure og rødvin.
  3. Lad retten koge op et øjeblik og kom derefter vand (brug evt. kogevandet fra kartoflerne), bouillon, krydderier, Marmite (anden gærekstrakt kan anvendes, og alternativt tilsættes endnu ½ bouillonterning) og retten simrer under låg ved middel varme i ca. 10 minutter.
  4. Til sidst røres jævningen af kartoffelmel sammen med ½ dl vand, og retten småsimrer til den tykner. Kom mere i, hvis du foretrækker saucen tykkere, eller kom mere vand i for at tynde den.
  5. Kom ærterne i lige inden servering, og server gryderetten med kogte kartofler.

Velbekomme!

Rødvins-ragout
Rødvins-ragout
Rødvins-ragout

Forfatter: Luna Krause

Mor, bonusmor, blogger på Månebarnet, madaktivist, ildsjæl, medstifter af Danmarks veganske forening ♡

Der er lukket for kommentarer.