Månebarnet

…mad med medfølelse ♡


Skriv en kommentar

Skal dyrene af menuen?


Et panel af seks debatører mødtes en aften i 2012 på Sct. James Ethics Centre. Emnet for debatten var, om dyrene skal af menuen eller ej. Tre af deltagerne var for, og tre af dem var imod. Blandt førstnævnte deltog australske Philip Wollen, veganer og grundlægger af The Winsome Constance Kindness Trust, hvis formål er “at fremme venlighed over for alle andre levende væsener, og stadfæste det som et genkendeligt træk i den australske karakter og kultur.”

.

Den fulde debat kan findes her, men dette er Philip Wollens bidrag til aftenens debat:

Sent om natten, på klipperne, spørger Kong Lear den blinde jarl af Gloucester: »Hvordan ser du verden?« Og den blinde mand, Gloucester, svarer: »Jeg ser den med følelserne.« Og burde vi ikke alle gøre det?

Dyrene skal væk fra menuen – for i aften skriger de i rædsel på slagterier, i tremmekasser og i bure. Modbydelige, uværdige Gulags af fortvivlelse.

Ser I, jeg hørte skrigene fra min døende far, da hans krop blev hærget af kræften, der dræbte ham. Og jeg indså, at jeg havde hørt disse skrig før: I slagteriet, med udstukne øjne og sener skåret over, på kvægskibe til Mellemøsten og fra den døende moderhval, når en japansk harpun eksploderer i hendes hjerne, mens hun kalder på sin kalv. Deres gråd var min fars gråd.

Jeg opdagede, at når vi lider, så lider vi som ligeværdige. Og i deres evne til at lide, er en hund, er en gris, er en bjørn – er et barn.

Kød er den nye asbest – mere morderisk end tobak. CO2, metan og lattergas fra husdyrindustrien er ved at dræbe vore oceaner med døde zoner af forsuring og iltsvind. 90% af alle småfisk males til foderpiller og gives til landbrugsdyr. Køer, som er vegetarer fra naturens side, er nu verdensoceanernes største rovdyr. Havene vil dø ud i vor tid. Ved år 2048 vil alt fiskeri være slut.  Jordens lunger og arterier.

Milliarder af livlige små kyllinger bliver kværnet til døde, blot fordi de er af hankøn. Kun 100 milliarder mennesker har nogensinde levet på Jorden. 7 milliarder er i live i dag. Og vi torturerer og dræber 2 milliarder sansende dyr, hver uge. 10.000 arter udslettes hvert år på grund af én arts handlinger. Vi står nu over for den 6. masseudryddelse i kosmologisk historie. Hvis det var en hvilken som helst anden organisme, der gjorde dette, ville en biolog kalde den for en virus. Det er en forbrydelse mod menneskeheden af ufattelige proportioner.

Men glædeligt nok forandrer verden sig. For 10 år siden var Twitter en fuglelyd, www var et fastlåst tastatur, Cloud var noget oppe på himlen, 4g var en parkeringsplads, Google var en babys bøvs, Skype var en trykfejl, og Al Qaeda – var min blikkenslager. Victor Hugo sagde: »Der er intet stærkere end en idé, hvis tid er kommet«. Dyrerettigheder er nu det største sociale retfærdighedsspørgsmål siden afskaffelsen af slaveriet.

Ved du, at der er er over 600 millioner vegetarer i verden? Det er mere end befolkningen i USA, England, Frankrig, Tyskland, Spanien, Italien, Canada, New Zealand, og Australien, tilsammen! Hvis vi var én nation, ville vi være større end de 27 lande i EU. Men trods dette massive fodaftryk bliver vi til stadighed overdøvet af de larmende, jagende, skydende og dræbende karteller, der mener, at vold er svaret – når det ikke engang burde være et spørgsmål! Kød dræber. Dræber os, dyrene og vore økonomier.

Det amerikanske sygesikringssystem Medicare har allerede ruineret USA. De får brug for 8000 milliarder dollar bare for at kunne betale deres renter. Og de har præcis nul. De kunne lukke alle skolerne, hæren, flåden, luftvåbenet, The Marines, CIA og FBI ned – og de vil stadig ikke have penge nok til at kunne betale deres lægeregning. Og Cornell og Harvard universiteter siger, at den optimale mængde kød i en sund kost er – præcis nul.

Vand, som I ved, er den nye olie. Nationer vil snart gå i krig for det. Underjordiske vandreservoirer, som det tog millioner af år at fylde op, er ved at tørre ud. Der bruges 50.000 liter dyrebart vand til at producere ét kilo oksekød.

I dag sulter 1 milliard mennesker. 20 millioner vil dø af fejl- og underernæring. Blot 10 % nedskæring af kødforbruget kunne brødføde 100 millioner mennesker, og afskaffelse af kød ville afskaffe sultedøden, for altid. Hvis alle mennesker på Jorden spiste som den vestlige verden, ville vi få brug for to jordkloder. Vi har kun én. Og hun er døende.

Drivhusgasser fra husdyrhold udgør 50 % mere end al transport fra skibe, biler, busser, toge, og lastbiler. Hele molevitten.

Og mens jeg rejser rundt i verden ser jeg fattige lande der sælger deres korn til Vesten, mens deres egne børn sulter i deres arme. Og Vesten giver kornet til husdyrne. Så vi kan spise en bøf! Er jeg den eneste, der ser dette som en forbrydelse? Tro mig. Hver eneste bid kød, vi spiser, er et slag i et sultende barns tårevædet ansigt. Når jeg ser ind i hendes øjne, kan jeg da forblive tavs?

Jorden kan producere nok føde til alles behov. Men ikke nok til alles grådighed.

Vi står ansigt til ansigt med et fuldkomment kaos. Hvis et hvilket som helst land havde udviklet et våben, som kunne forårsage sådanne ødelæggelser på vores planet, ville vi starte et forebyggende militært angreb, og bombe det tilbage til stenalderen. Men her er ikke tale om en slyngelstat. Det er en industri.

Den gode nyhed er, at vi ikke behøver at bombe den. Vi kan bare stoppe med at købe den. George Bush tog fejl. Ondskabens akse går ikke igennem Irak eller Iran eller Nordkorea. Den går gennem vores spiseborde. Masseødelæggelsesvåbene - er vores knive og gafler. Vores forslag er fremtidens universalredskab. Den løser miljø-, vand- og sundheds-problemer, og stopper mishandling for evigt. Stenalderen ophørte ikke fordi vi løb tør for sten. Men denne grusomme, ulækre industri vil ophøre, fordi vi løber tør for undskyldninger.

Kød er som en femøre: Det koster mere at fremstille den, end den er værd. Og, jeg kommer fra bushen. Landmændene er dem, der har mest at vinde. Landbruget vil ikke ophøre, det vil buldre frem. Det er kun produktionsmetoderne, der vil forandre sig. Landmændene vil komme til at tjene så mange penge, at de ikke vil gide at tælle dem. Og jeg ville være den første til at klappe af dem. Regeringerne ville elske os. Nye industrier ville opstå og blomstre. Præmierne på sundhedsforsikringer ville styrtdykke. Hospitalernes ventelister ville forsvinde. For fanden da, vi ville blive så sunde, at vi blev nødt til at skyde nogen, for at kunne starte en kirkegård.

Så her i aften har jeg to udfordringer til vores opposition:

1) Kød er årsag til en bred vifte af kræft-og hjertesygdomme. Kan I nævne blot én sygdom forårsaget af plantemad?

2) Jeg financierer Earthlings-trilogien. Hvis oppositionen er så sikker på jeres standpunkt, vil jeg udfordre jer til at sende Earthlings-DVD’en til alle jeres kolleger og alle jeres kunder. Gør det bare, hvis I tør!

Dyr er ikke blot andre arter. De er andre nationer. Og vi myrder dem med fuldt ansvar.

Fredens landkort aftegnes på vores menu. Fred er ikke blot fravær af krig. Det er tilstedeværelsen af retfærdighed. Og retfærdighedens gudinde må nødvendigvis være blind over for race, farve, religion eller arter. Hvis hun ikke er blind, bliver hun forvandlet til et terrorvåben. Og i aften, er der ufattelig terror i disse grufulde Guantanamo’er vi kalder slagterier. Tro mig, hvis slagterier havde glasvægge, ville vi ikke behøve denne debat her til aften.

Ser I, jeg tror på, at en anden verden er mulig. På en stille nat kan jeg høre hende ånde. Lad os få dyrene væk fra menuen og ud af disse torturkamrene. Jeg beder jer her til aften at stemme for dem, der ingen stemme har. Tak.

(Oprindelig oversættelse fundet på: Plantemad.dk)


8 kommentarer

Den bedste deo jeg nogensinde vil eje


For et par år siden brugte jeg Neutrals antiperspirant creme-deo. Den var bare helt perfekt, svanemærket og gjorde det den skulle. Altså, sørgede for, at jeg ikke lugtede af sved under armene. At den samtidig ofte var på tilbud i Føtex hvor jeg handlede, var lige en ekstra bonus. Jeg havde fundet den perfekte deo. Troede jeg. Lige indtil en dag, hvor min kæreste tog et hurtigt kig på den og sagde; “Skat, der er aluminium i. Det er noget rigtig skidt.” Ih altså, hvad var nu det for noget snak? Jeg fortsatte med at bruge den lidt endnu, for det var sgu da lidt irriterende, at han sådan bare kom og ødelægge en perfekt god ting. Men min kæreste er klog på rigtig mange ting, så jeg måtte jo lytte, og UD røg den. Jeg fandt en crystal-deo i vores skab som jeg brugte op, men jeg syntes den var lidt besværlig, den virkede ikke super godt, og havde jeg ikke også læst noget engang om, at den ikke skulle være så sund som jeg troede?

Jeg tyede til mere naturlige metoder, og afprøvede citronsaft som jeg havde hørt kunne virke. Det gjorde det også til dels, men ikke så godt som jeg havde håbet, og det var lidt besværligt altid at skulle sørge for at have frisk citron i køleskabet.

I mellemtiden sendte DR1 dokumentarfilmen “The age of aluminium”, som afslørede, hvad der ifølge min kæreste var så skidt ved indholdet af min forhenværende “perfekte” deo. Jeg vil anbefale dig at se filmen her. Den varer lige knap 50 minutter.

Filmen overbeviste mig i dén grad, og samtidig blev jeg bevidst om, hvor omfattende brugen af aluminium i deodoranter, rent faktisk var og er. Jeg fandt omsider en deo som profilerede sig med at være “uden aluminium” men med “naturligt alun” som jeg købte og brugte. Og den fungerede ok. Jeg fandt aldrig ud af, hvorvidt deo’en var vegansk eller ej, og jeg var frustreret over at måtte købe et produkt jeg måske ikke kunne stå inde for på dét område. Men kort tid efter jeg købte denne deo læste jeg Rebecca Perssons blogindlæg: Hvad damen i Matas ikke fortæller dig om din deo og jeg fandt derved ud af, at alun eller pottasium alun (som den krystal-deo jeg tidligere brugte indeholdt) også er aluminium, så den deo røg også ud. I indlægget fandt jeg derudover ud af, hvordan aluminium og alun i deodoranter blokerer for svedkirtlerne evne til at udskille affaldsstoffer i armhulen, hvorfor de i stedet bliver i og hober sig op i ens krop. Skræmmende ikk? Heldigvis, indeholdte selv samme blogindlæg et link til en opskrift på en helt naturlig deo, 100 % vegansk, og med kun TO ingredienser som jeg allerede havde i mit køkkenskab. Yes. Det var ganske simpelt bare, natron og kokosolie.

Jeg har nu brugt den i 3-4 måneder. Det er virkelig dejligt at tænke på, at jeg ikke længere smører giftige stoffer på min hud, som samtidig forhindrer min helt perfekte maskine af en krop i at gøre dét den er designet til at gøre. Natron neutraliserer blot bakteriernes lugt og kokosolien virker bakteriehæmmende. Men først og fremmest er jeg BLOWN AWAY over, hvor godt den virker! Jeg er helt tryg ved, at den forhindrer mig i at lugte af sved, og faktisk, er jeg helt stoppet med at vaske mig med sæbe under armene. Det er simpelthen slet ikke nødvendigt længere. Skal I have opskriften? JA I skal da!

Ingredienser

  • 3 spsk. økologisk koldpresset kokosolie
  • 1 spsk. natron

Bland ingredienserne og gem creme deo’en i en lille bøtte på badeværelset, klar til brug. (Den smelter ikke ved stuetemperatur på mit badeværelse, heller ikke nu hvor det er sommer. Men måske vil du opleve, at du er nødt til at opbevare den køligere hvis dit hjem er varmere.) Du skal bare bruge en mængde ca. svarende til en ært. Nemt ikk?

Jeg har fortalt rigtig mange mennesker om denne deo, og jeg har klappet i mine små hænder hver gang jeg hørte, at vedkommende allerede kendte til den og brugte den med lige så stor begejstring som jeg, og min kæreste bruger den også.

Men men. Før du nu går i gang med at anvende denne, den (måske?) bedste deo DU nogensinde vil eje, er jeg nødt til at fortælle, at nogle mennesker desværre ikke kan tåle natron, samt at andre oplever irritation af huden. Hvis førstnævnte er tilfældet vil jeg anbefale, at du prøver at bruge kokosolien alene uden natron. Til sidstnævnte vil jeg sige, at jeg endnu ikke har kunnet koble de to ting, men der er muligvis en sammenhæng mellem barbering af armhulen og irritation af huden ved anvendelse af deo’en. Jeg selv har ikke barberet mig under armene i et par år nu, og den eneste gang jeg har oplevet let irritation af huden var da jeg for nylig prøvede at fjerne hårene med en skraber. Det kunne huden ikke specielt godt lide (og jeg oplevede faktisk også for aller første gang, at jeg lugtede af sved efter at have anvendt deo’en), så nu har jeg ladet hårene vokse ud igen. Jeg ved selvfølgelig ikke om huden også var blevet ligeså irriteret, hvis jeg ikke havde anvendt min (helt perfekte) hjemmelavede deo. I hvert fald vil jeg anbefale jer der oplever irritation, at lade hårene vokse lidt ud for at give huden mulighed for at beskytte den naturligt. Det virker i hvert fald for mig, og jeg er SÅ glad for at have fundet denne løsning som jeg nu håber der er endnu flere der opdager og får ligeså stor glæde af.


Skriv en kommentar

Mad med Medfølelse – på bæredygtighedsfestival i Aarhus


Danmarks veganske madforening, Mad med Medfølelse, deltager igen i år i bæredygtighedsfestivallen Sustain Festival Aarhus. Sidste år var vores bod på festivallen meget populær, og her i foråret har arrangørerne spurgt om vi vil komme igen. Det har vi selvfølgelig sagt ja til, så kom forbi og få en snak med os om bæredygtighed, eller snup en lækker smagsprøve (*pssst* og kage!) og en flyer. Vi viser blandt andet de korte film “Making The Connection” og “A Life Connected”, og vi illustrerer, hvorfor det er så fantastisk bæredygtigt at spise vegansk. Du vil selvfølgelig kunne melde dig ind i foreningen på dagen, men som noget helt særligt vil du også have mulighed for at købe stofnet med vores håndtrykte navn og logo på – til dine indkøbsture med medfølelse. 

I år finder du vores bod inde i den rå hal fredag og lørdag d. 16. og 17. maj fra 10.00-18.00!

.

Sustain Festival Aarhus skriver således om festivallen:

“Oplev Fremtiden på Sustain Festival Aarhus – en årlig kultur-, videns- og livsstilsfestival, der fejrer bæredygtige initiativer. Her kan du blive inspireret af vores internationalt anerkendte foredragsholdere, se en dokumentarfilm eller deltage i en reparations- eller genbrugsworkshop. Kom og gør et fund på vores byttemarked eller se et modeshow med bæredygtige designs. Festivalen er for alle, der vil være med til at løse fremtidens udfordringer på en sjov og hyggelig måde.”

Medlemmer af SustaIN kan deltage gratis. Det koster kun 100 kr. at blive medlem, og man får mulighed for at deltage i alle andre af SustaIN events, heriblandt dokumentarvisninger, debatter, foredrag, workshops og studieture i løbet af året. Du kan melde dig ind i SustaIN her. Husk at medbringe kvitteringen for købet af dit medlemsskab til festivalen for gratis entre. En billet til festivalens alle tre dage koster 160 kr. En dagsbillet koster 90 kr. Gratis for børn under 12 år. Billetter kan købes her.


2 kommentarer

Vegansk påskefrokost


For mange mennesker er det en kærkommen forårs-tradition at mødes med venner eller familie, og spise en overdådig frokost i påskedagene. Som veganer behøver du ikke bruge en masse tid på at forberede mad der minder om de traditionelle påskeretter. Kartoffelmadder, avokadomadder eller en god hummus kan pimpes til de flotteste højtbelagte smørrebrød, med masser af grønt og sprødt. Men som de af jer der følger bloggen allerede ved, kan det lade sig gøre at lave veganske udgaver af æggesalat, marineret sild, frikadeller, hønsesalat, og herunder kan du se hvordan. (klik på billederne for at gå til opskrifterne) Men uanset om du vælger den simple kartoffelmad eller den festlige Fredsfisk, er et STORT fad med sprødt og grønt og masser af sunde forårsfarver, et rigtig vigtigt element på ethvert frokostbord. Det fryder både øje og gane, og giver en lettere fornemmelse når måltidet er slut, for både store og små. ッ

 

Kafkas Kærlighed på rugbrød 2 Månebarnet

Kafkas Kærlighed

Labre linse-lunser

Avokadosalat med dild og tomat

Kold quinoasalat i sennep/dild dressing

Verdens bedste nøddepostej

HønseFRIsalat

Makrelsalat – med medfølelse

Ikke-salat

Kikærtesalat

Fredsfisk

 


3 kommentarer

Ny vegansk café i Aarhus


I fredags slog Mikuna, Aarhus’ første 100 % veganske café, dørene op. Bag initiativet står kvinderne Mette, Line og Sigrid, og jeg var én af de første mange heldige der fik lov til at smage, hvad de tre kvinder havde at diske op med på dagen.

Det er flere måneder siden jeg hørte de første spæde rygter om den veganske café, i Facebookgruppen Det veganske Aarhus, og siden har der været mange spekulationer om, hvem der stod bag, og hvad for noget mad caféen ville komme til at sælge. “Sandwiches”, var der flere der havde hørt, og det lød da lovende. Aarhus er heldigvis rigtig godt med hvad angår veganske madmuligheder, men caféen skulle vise sig at kunne tilbyde meget mere end “bare” sandwiches.

Udover caféen er 100 % dyre-venlig har den også fokus på bæredygtighed, og både servietter og take-away emballage er af mærket Biobab, som jeg genkender. Men det er ikke her du tager hen for at spise dig mæt i økologiske salater og grønne powersmoothies. Mikuna er med på mærkerne hvad angår de mange fantastiske veganske produkter der findes, og både maden og indretningen i caféen er ung, frisk og skæv på en “hip café i Berlin” agtig måde. Jeg er slet ikke i tvivl om, at Aarhus er klar til den første café af denne art, og at byen er foregangsby for resten af landet gør mig glad og stolt. Herunder ses Mikunas menukort, samt flere billeder af caféen og dens herligheder. (Tak til Thomas fra Kærlighed & Kikærter for hyggeligt selskab og lån af billeder fra dagen)

Mikunas menukort

Burger’n

10175083_308064689345734_6704694270914607934_n

Vegansk smørrebrød

1604423_308064959345707_9117065230368651022_n

Vegansk chokoladekage med moccacreme

1237513_308064842679052_4982005854549706591_n

Caféen set fra ét af bordene

10014676_308064822679054_2485677740853510973_n

Hvis Albert havde været i live i dag, havde han nok været veganer

10168075_308064792679057_7666124527336454623_n

Vegansk inspiration på én af væggene

1510611_308064729345730_5431015612188552529_n

Frederiks Alle nr. 96 – caféen set ude fra gaden

10177225_308064759345727_3399118177141916613_n

En glad, stolt og meget mæt aarhusianer siger tak for mad og den nye lækre café