Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde

Grove madkiks

10 kommentarer


.Ingredienser

  • ½ dl. sesamfrø
  • ½ dl. solsikkekerner
  • ½ dl. græskarkerner
  • ½ dl. hørfrø
  • ½ dl havregryn
  • 100 g. grahamsmel
  • 1 dl. koldt vand
  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk. salt
  • Evt. ½ tsk. hvidløgspulver
  • Evt. ½ tsk. løgpulver

Fremgangsmåde

  1. Mål frø, kerner og gryn af, blend dem i ca. 10 sekunder og kom dem i en skål.
  2. Tilsæt mel, bagepulver, løgpulver/hvidløgspulver og salt. 
  3. Vand og olie tilsættes derefter, og det hele røres sammen med en træske. Dejen skal være godt fugtigt.
  4. Læg dejen på et stykke bagepapir og bred den let ud med en ske. Et stykke bagepapir lægges ovenpå og dejen rulles med en kagerulle.
  5. Når kiksedejen har fået den ønskede tykkelse, (jeg kan anbefale at rulle den meget tyndt ud, da bliver kiksene bliver mere sprøde) fjernes det øverste bagepapir, og dejen skæres ud i ruder, kvadrater eller stikkes ud med en form. Drys evt. med  groft flagesalt, oregano, rosmarin, timian, basilikum, nigellafrø/jomfru i det grønne, fennikelfrø eller røget paprika!
  6. Bag kiksene midt i ovnen ved 200 grader i ca. 8-10 ved varmluft eller 11-13 min ved almindelig ovn – afhængig af tykkelsen på dem. Hold godt øje med dem i de sidste par minutter, da de ellers lige pludselig har fået for meget, men de må gerne være godt sprøde da smagen derved træder langt mere i karakter. Jeg plejer at give dem lidt mere end jeg tror de skal have, (lyset i ovnen kan også godt snyde!) så har de fået nok.

Opbevar kiksene i en lufttæt boks, og læg et par stykker i din egen eller ungernes madpakke. Sæt eventuelt kiksene uden for rækkevide, hvis det er for svært ikke at gufle dem allesammen på en gang.

.

10 thoughts on “Grove madkiks

  1. Bibbi's avatar

    Orv, de lyder godt Luna 🙂 Tror jeg vil prøve at lave dem i knækbrøds-størrelse! Har du erfaring med det?

    Like

  2. Luna Krause's avatar

    Ingen erfaring – men kast dig ud i det! Er sikker på de vil være et hit. Jeg tror du vil elske disse kiks. 🙂

    Like

  3. Karin's avatar

    Mums 🙂 De ser rigtig lækre ud!

    Like

  4. Jens's avatar

    Det ser meget lækkert ud – det vil jeg helst sikkert prøve!

    Like

  5. Kilroy's avatar

    Nom nom nom nom nom nom….de er sindsygt lækre….Tama har haft dem med her i buddhahytten et par gange….man kan snildt gnufle dem som snacks uden noget på…har lige kopieret opskriften til en buddy, der var helt vild med dem 😉

    Like

  6. Hans's avatar

    De er vildt lækker. Man kan ikke holde fingrene fra dem. 🙂 Selv min mega kræsen søn, ville have mere mere mere….. Må tilstå at jeg kom lidt honning i for ham. 😉

    Like

  7. Charlotte's avatar

    Eeeelsker de knækbrøs – specielt med hjemmelavet oliventapanade på. Skøn blog du har.
    Mange hilsner Charlotte

    Like

    • Luna Krause's avatar

      Hej Charlotte

      Tusind tak!
      Ummm…. Det gør jeg virkelig også. Har du overvejet at forære dem i små pakker som gave? Jeg tror nemlig snart jeg skal have lavet en portion til en særlig person der fortjener en lækker overraskelse. 🙂

      Like

      • Charlotte's avatar

        Det var en rigtig god ide. Jeg holder selv meget af at få lækker hjemmelavet som gave/opmærksomhed. Har dog ofte foræret små søde glas med hjemmesyltede hyben med skøn vanille.
        Det andet har jeg skrevet bag øret.
        Mange hilsner Charlotte

        Like

Skriv et svar til Charlotte Annuller svar