Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


10 kommentarer

Burgerboller med gulerødder & sesamfrø


Burgerboller med gulerødder & sesamfrø

Ingredienser (til 12 stk.)

  • 3 dl lunken vand
  • 200 g. grahamsmel
  • 250 g. hvedemel
  • 150 g. revet gulerod
  • 3 g. tørgær
  • 1 spsk. sukker
  • 2 tsk. salt
  • Ekstra mel til æltning + rulning
  • Sesamfrø til drys

 

Fremgangsmåde

  1. Bland vand og tørgær i en skål. Tilsæt grahamsmel og rør godt rundt.
  2. Tilsæt de skrællede og revede gulerødder, salt og sukker.
  3. Til sidst tilsættes hvedemelet, og dejen æltes godt. Den må gerne være en smule våd/fugtig når den sættes til hævning. Den skal hæve 1 time et lunt sted med et rent viskestykke over.
  4. Når dejen er hævet slås den ned og deles i 12 stykker. Rul dem flade med en kagerulle og pensel dem med lidt koldt vand på den ene side. Vend derefter den våde side i sesamfrø. Læg de flade boller på en bageplade med bagepapir. Stil bollerne til hævning i yderligere 1 time et lunt sted med et rent viskestykke over.
  5. Bollerne skal bage 10-12 min ved 250 grader varmluftsovn. Lad dem køle helt af inden de skæres over.

De er perfekte til madpakken eller som burgerboller! I stedet for eller sammen med sesamfrø kan bruges f.eks. solsikkefrø, hørfrø, blå birkes eller græskarkerner.

Burgerboller med gulerødder & sesamfrø