Månebarnet

– opskrifter & farverig madglæde


27 kommentarer

Frikadeller med squash & grønne linser


Frikadeller med squash & grønne linser

Ingredienser (til ca. 8 store linsedeller)

  • 200 g. revet squash
  • 100 g. finthakket løg
  • 1 dl grønne linser (100 g.)
  • 1 dl solsikkekerner
  • 4 spsk. kikærtemel
  • 2 spsk. citronsaft
  • ½ dl olie
  • ½ tsk. karry
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 tsk. salt
  • ½ dl hørfrø
  • Friskkværnet peber

Frikadeller med squash & grønne linser

Fremgangsmåde

  1. Kog 1 dl grønne linser (jeg foretrækker de små Le Puy linser til dette formål) i ca. 10 minutter i letsaltet vand. De skal ikke koges ud, men bevare deres bid.
  2. Vask squashen, riv den og kom den i en skål sammen med hakket løg og tilsæt derefter olie, kikærtemel, hørfrø, solsikkekerner og krydderier.
  3. Lad farsen hvile. Saltet trækker væsken ud af squashen, og gør farsen dejlig nem at have med at gøre.
  4. Form derefter frikadellerne i hånden og steg dem på en god varm pande i lidt olie. Vend dem et par gange undervejs indtil de er sprøde på begge sider.

Frikadeller med squash & grønne linser


70 kommentarer

Labre linse-lunser


Labre linse-lunser

Linsefrikadeller kan være tricky at få til at fungere. Ofte bliver de lidt for klæge indeni, har ikke nok smag, eller de falder fra hinanden. Derfor er en god basis-opskrift vigtig at have ved hånden, og dette er lige præcis sådan en opskrift. Jeg lavede den helt tilbage i 2011, men jeg får stadig jævnligt tilbagemeldinger om at frikadellerne laves, og værdsættes. Jeg kan også spore opskriftens popularitet her på bloggen, hvor den placerede sig på en top-3 over mest læste opskrift i 2021.

Se også alle mine opskrifter på frikadeller, hvis du er vild med veganske frikadeller der både er nemme at lave, stege, og som smager fantastisk.

Ingredienser (til ca. 10 stk)

  • 2 dl røde splitlinser
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 dl. havregryn
  • 1 dl hvedemel
  • 1 dl vand
  • 2 finthakkede løg
  • 2 tsk. salt
  • 3 tsk. karry
  • 3 tsk. paprika
  • 1 knivspids røget paprika
  • 1 tsk. garam masala
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1-2 fed presset hvidløg
  • Evt. 1 tsk. løgpulver
  • 1 spsk. sojasauce
  • Friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Kog linserne ved svag varme i 3 dl vand med 1 tsk salt i 7-8 min. Der må gerne være lidt bid i dem.
  2. Hæld evt. overskydende vand fra og kom dem i en skål.
  3. Blend (eller hak) græskarkernerne og tilsæt disse.
  4. Tilsæt alle de øvrige ingredienser, og lad linsefarsen hvile i 5-10 min inden de steges til frikadeller ved middel varme.

Gode med f.eks en kartoffelsalat til, i pitabrød, i ruller
eller som pålæg dagen efter!

Labre linse-lunser